Multinationale Reverend Shine Snake Oil Co. har tidligere udgivet et par EP’er, og er nu klar med første del af et dobbelt-album. Anti-Solipsism part one – Creatures har masser af sjæl og nerve og en stærk vokaludfoldelse, men ind i mellem går det også lidt vel meget i tomgang. Samlet set er det dog en første del, der skaber positive forventninger til anden del.
Reverend Shine Snake Oil Co. består af Claudius Pratt på vokal, som har rødder i Sierra Leone, er født i London og opvokset i USA, eksil New Yorkeren Justin Moses på guitar, tyske Mathias Klein på trommer, og endelig sønderjyske Martin Olliviere på bas. Bandet har base i København, og kvartetten har indspillet Anti-Solipsism, både denne del 1 og den kommende del 2, i det nedlagte Härlanda-fængsel i Göteborg. Lyden er dog mest af alt amerikansk med rødder i rock-steady, blues og soul, og med Claudius Pratt’s stærke og vidtfavnende vokal som det naturlige centrum. Anti-Solipsism part one – Creatures består ‘kun’ af 5 numre, med en samlet spilletid lige over den halve time (anden del kommer til at bestå af 8 tracks).
Det starter kraftfuldt med den godt svingende og upolerede ‘The Candidate’, hvor Pratt’s vokal dog desværre ikke får så meget plads. Det gør den til gengæld på den over 7 minutter lange ‘The Truth’, som for mig står som et af albummets bedste numre. Reverend Shine Snake Oil Co. bygger tålmodigt (nogle vi måske sige langsomt) op, med små variationer i tromme- og percussion-spillet, der undervejs også rummer afrikanske inspirationer, inden tempoet hives helt ned, og vi får et rygradsrislen fremkaldende stykke, hvor Pratt deler pladsen med en gæstevokalist, så det lyder som noget, der kunne være lidt henad et af TV on the Radio’smest inspirerede øjeblikke. Med andre ord, så synes jeg afslutningen på ‘The Truth’ er høj klasse.
Langsom opbygning og repetitioner får vi også på ‘Mrs. Brown’, der inkorporerer mundharmonika og uh-uh-stykker, mens Pratt’s vokal får lov at ryste og bæve, så man spidser ører. Også når han undervejs får lov at vise sin spændvidde med både dybde og kraft, mens resten af bandet swinger sig fremad. Det gør de også på ‘Hey Now’, og det emmer en smule af amerikanske sydstater. Nummeret løfter sig for alvor, da Pratt synger igennem og giver los, og gentagelsen af titlens “hey now, hey now, hey now” til sidst er ganske effektfuld, omend den måske lige får lov at trække lidt for længe. Det er også umiddelbart bandets største udfordring på dette album, selv om de tålmodige opbygninger også veksles til stærke passager, der resonerer hos lytteren, når der så endelig gives los.
Således kan afslutteren ‘Home’ også opfattes som en tålmodighedsudfordring for de mere rastløse lyttere, men for mig fungerer den godt på sin egen meditativt dæmpede måde, især i kraft af en stærk vokalpræstation fra Pratt, som virkelig er i besiddelse af en følelsesladet og udtryksfuld vokal, der fylder godt i lydbilledet. Der kunne dog godt have været skåret et minut eller to af de over 9 minutters spilletid for min skyld, uden jeg ville føle jeg mistede noget. I det hele taget er der en god organisk fornemmelse på Anti-Solipsism part one, og der er godt med sjæl og nerve i musikken. Ser man bort fra tendensen til at trække numrene i langdrag, så synes jeg særdeles godt om smagen af Reverend Shine Snake Oil Co.’s mikstur, som anbefales til at kurere elektronisk betinget musiktræthed, og lignende lidelser. Derfor hiver jeg 4 store stjerner frem til Anti-Solipsism part one – Creatures og ser frem til del 2.
PS: Solipsisme er (for dem, der er for dovne til at google selv) teorien om at éns eget jeg er det eneste reelle jeg i verden, og alle andre blot er forestillinger i éns bevidsthed.
Reverend Shine Snake Oil Co. turnerer flittigt i Tyskland og Østrig henover sommeren og efteråret, men spiller også tre jobs i København i juli – find mere info om det på bandets facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
