Så er det tid til, at ryste den sidste vinterfrost ud af knoglerne, der er nye singler. Og en enkelt “gammel” sag fra sidste år… Nå, Repeat #93 kan byde på musik fra Soulmine, Hernia, Natlys, Gørl, The Entrepreneurs og Jan Rørdam.
Det følgende er skrevet i en periode, hvor vi gik fra 10 minus grader om natten til næsten plus 1o i dagtimerne. Er det så vigtigt for indholdet og bedømmelserne? Næh! Men, nu er vi i gang.
En af de mere “rockede” uger i Repeat i et godt stykke tid. Det er nok tilfældigt, jeg går bare kronologisk til værks i indbakken. Jeg har dog måttet spole lidt tilbage, da vi lægger ud med en single, som udkom i oktober måned sidste år. Den gik lidt tabt i første omgang, da den blev sendt til en af os på Facebook (privat). Det er ikke den direkte vej til, at ting kommer hurtigt på siden, hvis nogen skulle få den tanke…
Soulmine – “If We Don’t Listen”
Først for er Soulmine, et hængeparti fra sidste år, som druknede lidt i mængden af henvendelse. Singlen udkom tilbage i oktober, så vi beklager ventetiden. Til gengæld har jeg ikke meget info, kun hvad jeg kunne finde på Soulmines Facebook:
Soulmine is old school songwriting with an edge.
Warning: There will be real instruments involved!!
Alright!
Jo, det er da i hvert fald old school, og det lyder også som om, der er “ægte” instrumenter involveret. Som navnet antyder, så er der noget sjæl her. Både i musikken og på sådan et lidt mere diffust plan. Det emmer af noget levet liv, erfaring og modning.
Det gør nok også, at det ikke lige vil være for alle. Tempoet er ganske adstadigt, afvekslingen nummeret igennem er langsomt udviklende og ikke altid markant. Sangen er lang og på sin vis ensformig, men det giver den også en rart summende og messende/meditativ karakter. Intet jag her. hastværk er lastværk.
Stilen er sjælefuld, tilbagelænet, semi-blues’et poprock af den gamle skole. Vokalen er fin, men måske lidt i den anonyme end, i mine ører – men bestemt mere end godkendt. Musikalsk er lyden dog virkelig lækker, varm og indbydende. Det hemmelig våben og et lille trumfkort, er dog det veldoserede og delikate korarbejde, som dukker op og “uh uh’er” lidt og bakker op med sang, i små glimt. Lækkert og vellydende.
Skal jeg komme med et lille kritikpunkt, udover at det hele er lidt. nå ja, konservativt, konventionelt eller velkendt, hvad man nu vil kalde det, så er det at sangen føles lidt lang. Over 5 minutter er lige i overkanten, Især fordi det virker, som om den når et naturligt slutpunkt efter lidt over 4 minutter. Og efter et kort hvil stemmer i igen og tøffer mod målstregen. Det sidste minut kunne jeg sagtens have undværet.
Konklusion: Smagfuld og veleksekveret, en sang af den gamle skole. Den virker høflig, dannet og som en der bukker for damerne, inden den byder op til en stille svingom.
Hernia – “Dead Inside”
Næste levende billede er Hernia med “Dead Inside”. Så, knap så levende… Bag navnet gemmer sig en gammel kending fra den danske rockundergrund, som vi også har været forbi her på siden:
HERNIA er det første soloprojekt fra Malte Hill, 4dligere sangskriver og frontmand i det danske punk / rockband Molly. HERNIAs debut‐EP indeholder seks sange pakket med catchy melodier, rendyrket energi og rå følelser. Det er nostalgisk og støjende alternativ rock / power‐pop med flydende guitarer og vokalmelodier koblet med rastløse, hurge trommer.
Molly har vi blandt andet oplevet give den gas, og interviewet, i forbindelse med deres optræden på Roskilde Rising i 2015.
Det her vil jeg gøre ret kort, sangen er nemlig også slim, trim og fit for fight. Det er en god, gammeldaws 90er rocker. Ikke så meget pis, bare afsted og så ser nummeret og Hernia sig ellers ikke tilbage i 3 minutter og 15 sekunder.
Som man selv kan læse i beskrivelsen, så får guitaren nummeret til, at flyde derudaf. Vokalen lægger sig i samme spor, mens trommerne sørger for, at give sangen noget bund og holde gang i motoren. Der er ikke de store overraskelser, eller nybrud her, men det er heller ikke det, der sigtes efter.
Er du til den lidt larmende og brølende, men stadig melodiske og fængende del af 90ernes alternative rockscene, så vil du utvivlsomt føles dig på hjemmebane, og i godt selskab med Hernia. Det er veleksekveret nostalgi, der rammer tonen fra dengang min generation var unge og vilde. Nu har vi så, udover minderne, en sang som denne.
Konklusion: Ikke så meget brok over Hernia. Innovation er en by i Rusland og sikkert også overvurderet? Det her er et sikkert valg for alle rockelskerne derude.
Natlys – “Hverdag”
Natlys er en blomst der udfolder sine gule blade i sommerens skumringstid mellem dag og nat. Bladene bliver nærmest selvlysende i mørket. Det samme gælder for de musikere, Dan Egmose og Benjamin Sacco Nilsson, der tilsammen udgør duoen Natlys.
Singlen”Hverdag”handler om at acceptere og komme i ro med den bagage man har med sig i livet, og om at lærer at elske og blive elsket.
Jeg tænker Søren Huss møder Moi Caprice, når jeg lytter til “Hverdag”? Eller noget i den dur. Krydret med en Hymnes From Nineveh frasering hist og her? Det er kort sagt guf for danske indie-elskere, det her. Det er tilmed et ret godt nummer, hvis man lige kan komme ud af associationsrækken.
Sangen har et godt tempo og drive, selvom det ikke er rytmisk åleglat, men har lidt kanter, så glider det altså ret godt, det her. Der er både noget lidt blåøjet og naivt over det, og så en lidt nedslående, eller vemodig tone. Er det musikalsk for- eller efterår? Det er både lyst, når vokalen rammer de høje toner, og melodien følger trop, men også lidt trist og mere “grødet” stemmemæssig, når vi kommer ned på jorden igen.
Man fanges og smittes af en stigende trommepuls på halvvejen, der pumper sangen op i fart. Så er det som om der bøjes lidt af igen, så sangen ikke stikker helt af. Så piskes pulsen op igen, der trædes i pedalerne og styret slippes og man lukker øjnene, mens sangen flyder mod 4 minutters mærket.
Konklusion: God single! Med potentiale for noget radioairplay.
GØRL – “Circus Town – Jeg vil Hjem”
“.. an electrified party rock song about broken clowns and psychedelic experiences. And no, that doesn’t mean actual world politic”. “Her voice is constantly mistaken for that of a man, which comes as no surprise, as her idols are mainly male. Add to this a touch of Nordic humour, which seems to be ingrained in the native Danish character. Her constant companion is a beer horn, since just like all Vikings, she loves the brew like no other. And just to top it all off, her project is called GØRL. It couldn’t be less girly! Hard to spell as well, what with that Danish letter. She draws her musical inspiration from decades of rock and pop music; many of her much loved early idols have already gone to Valhalla, or whatever the Vikings call it”.
Ret bastant og kantet, rockende sag. Den hugger fint til, men holder sig stadig i det melodiske og iørefaldende alt-rock hjørne. Der er sgu’ godt med slag i bolledejen her, så det hele hopper og danser.
Sangen er nærmest frembrusende, med rank ryg og fremskudt brystkasse i sin stil. Det er ikke som sådan tungt eller hård. Vi er mere ovre i noget trampe/stampe “dansende”. Effektivt pumpende, så så pulsen ryger godt i vejret.
Den er måske lidt “maskinel” i lyd og stil, hvilket nok ikke vil tiltale alle. Jeg skulle selv lige stille ind på sangen og vænne mig til, det bastante udtryk. Men, der er noget smittende over det. så man uvilkårligt sidder og vipper med. Man får følelsen af en sang, der VIL høres og insisterende sparker døren ind og overtager rummet.
På en måder det lidt maskinelle og stive beat mig om… Nephew? Ingen sammenligning i lyd og stil i øvrigt, men den har altså noget Nephew’sk over sig i maskinrummet.
Konklusion: Måske ikke verdens mest mindeværdige sang/single, men jeg er udmærket underholdt så længe musikken spiller.
The Entrepreneurs – “Sweet”
Sweet var det første nummer bandet skrev og optog til deres kommende album. Wrestler, under et ophold i north Carolina i slutningen af 2017.
Om nummeret siger bandet selv, at det handler om på én og samme tid at være frustreret over, fascineret og betaget af mennesker, der har et naivt og uskyldigt syn på verdenen; som ikke ser alt det negative, men snarere det smukke og skønne:
”Der er en lethed over nummeret. Man bliver glad i låget og får maxet held ud,” siger bassist Anders Hvass. Denne lethed afspejles i teksten, der handler om på én og samme tid at være frustreret over, fascineret og betaget af mennesker, der har et naivt og uskyldigt syn på verdenen, ”… som ikke ser alt det negative, men snarere det smukke og skønne.”
I skrivende stund har jeg netop hørt nummeret på P6 en søndag morgen, så der er da allerede lidt hul igennem for singlen. Det forstår man egentlig godt. Der er netop let og lidt ubekymret over sangen, som melodisk støver frisk og frejdigt afsted.
Der er ikke så mange dikkedarer og “hemmelige tricks her. Det er støjrock med en snert garage af den klassiske slags. En god, fængende melodi, godt med fart i skidtet og så ellers bare ud over stepperne. Det er på mange måder mindre eksperimenterende, mere direkte og ind til benet end de seneste par singler fra The Entrepreneurs. Hvor de har leget mere med udtrykket og deres lyd.
Der er noget sødmefuldt over stilen her. Ikke så det bliver vattet, eller mister sin kante. Det skærer og river stadig hos trioen, men den mere iørefaldende tilgang og letheden i det hele klæder bandet. På en måde, er det en tilbagevenden til nogle af de dyder, som også dominerede nogle af deres tidligste singler
Man kan argumenterer for, at den slags er hørt før, men en god sang er en god sang. Og den her har en evne til, at sætte sig fast i ørerne på en i en fart, så man hurtigt sidder og fløjter med. Ikke en dårlig ting for en single.
Konklusion: Eksperimenterne er pakket lidt væk . Det giver måske et lidt mere strømlinet nummer, til gengæld viser trioen, at de ikke har glemt bare at rocke fængende derudad. God og effektiv single!
Jan Rørdam – “Selvmål”
”Selvmål” er en ærlig og eftertænksom konfrontation med ensomheden og et modigt opråb om at turde at være med sig selv på godt og på ondt. Budskabet er både relaterbart og vedkommende i en tid, hvor vi på grund af forsamlingsforbud, afstand og begrænset socialt samvær, er blevet tvunget til at være mere alene.
”Selvmål” er endnu en Rørdamsk popsang, der på én gang er lys og sorgmunter – og super iørefaldende. Også i den tilhørende musikvideo griner og græder man med Rørdam, der fejrer nytår med alt hvad der dertil hører; Dronningens nytårstale, kaviar, bordbomber, champagne og dans – HELT med sig selv.
“Sorgmunter”, er en rigtig fin og rammende betegnelse for det Rørdam leverer her. “Selvmål” triller ubesværet og let-luftigt afsted, men en halv-trist og lidt melankolsk stemning hænger stadig i dens slipstrøm. “I dur og mol, i mine følelsers vold”, som Rørdam synger om hans egen sang mod slut
Indledningsvist lyder det: “Jeg er med på, at det ligner noget værre rod // at det koster hjerteblod”. Vi er kvart i, at Rørdam dermed får rimet “smerte” på “hjerte”, men han slipper fra det med æren i behold her. Det er hverdagspoetisk og mundret, og passer godt til den let-til-bens klingende, klassiske sanger sangskriver stil han ellers lægger for dagen.
Stemmen er god, ikke prangende eller “flashy”. Der er igen noget hverdagsagtigt over det. Noget roligt, troværdigt og tillidsvækkende. Det skal nok gå det hele alligevel, i selskab med Rørdams jordbundne vokal. Ligesom stemmen, så stikker musikken aldrig af. Det stiger lidt mere mod himlen og løsner op i det korte omkvæd, men snoren slippes aldrig helt.
Det er en balanceakt, at ramme noget som både føles let tilgængelige uden, at det bliver for banalt eller letbenet. Den balance synes jeg Rørdam rammer rigtig fint. Men, det er heller ikke en sang, som maser sig på, eller nedbryder nogen etablerede sangskriver rammer. Det er sikkert håndværk, indenfor en velafprøvet og etableret komfortzone.
Konklusion: Driftsikker, bundsolidt håndværk du kan stole på. Intet nyt under solen, men den skinner nu også ganske flot og velkendt hos Rørdam.
Føjes til På Repeat-listen: Ingen i denne omgang, men ingen numre jeg ikke kunne lide, som sådan.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Adrian Batty, Gørl pressefoto
