I denne omgang anmeldes triphop/indie fra Haab, skapunk fra Power Mode, skæv pop fra Mørtel, helte-riffrock fra Demon Head og protestrock fra The World State.
Så blev det tid til endnu en runde med nogle singler du kan finde på et internet nær dig. Formatet er det samme, men jeg har forsøgt, at skære lidt mere ind til benet og dermed få plads til en single mere – der er en del i kø, lige pludselig, så vi prøver at sætte farten lidt op.
Haab – “Ocean Eyes”
Bag kunstnernavnet Haab (udtales med to a’er og ikke å-lyd) gemmer sig sangerinden Hannah Sommer, der blev “opdaget” af Pernille Rosendahl på Instagram og derefter sat i forbindelse med Rosendahls producer Søren Vestergaard. Stilen er en form for genreblanding mellem noget triphoppet og indie, med en fin, svævende vokal, der flirter med noget melankolsk. “Ocean Eyes” er en sang om forelskelse og kærlighed.
Førstehåndsindtryk: Ordet “fin” går igen, men også en kende kedelig og uden den helt store gennemslagskraft, det er nok mere en “lytter” end en “shower”.
Efter flere lyt: Der er ingen tvivl om, at det er er lækkert udført og godt produceret, ligesom Sommers vokal, hvis man er til genren, vil have noget tillokkende over sig, for det publikum. Jeg er dog ikke helt solgt, det kan virke lidt unfair, at kritisere nummeret for, at der sker for lidt, da det helt klart er hensigten at der skal bygges en stemning op. Men for at det virker, så kræver det nok, at man enten kan relatere til teksten, eller på anden vis “tapper ind” i sangens atmosfære og univers, og da føler jeg mig mere som tilskuer end deltager. “You got ocean eyes // I want to swim with you forever”, som det lyder i omkvædet, det er alt sammen meget fint og nydeligt, hele vejen rundt – måske også FOR fint og nydeligt.
Konklusion: Det må gerne kradse eller skubbe mere til mig, hvis det ikke står på behovslisten hos dig, så er Haab måske et lyt værd, udførelsen fejler i hvert fald ikke noget.
Power Mode – “Up In Smoke”
Dansk ska? OK så! Eller, ska og 90er punkrock, nævner Power Mode som referencepunkter. Bandet udsendte en EP sidste efterår og et dyk i indboksen viser faktisk, at vi modtog den men den åbenbart strandede i anmelder-limbo, sorry dudes! I pressematerialet fra dengang nævner gruppen, at deres sangskrivning kunne minde om Joe Strummer fra The Clash, attituden er som hos NOFX og energien og dristigheden som hos The Hives.
Førstehåndsindtryk: Jeg tror jeg hader ska punk?
Efter flere lyt: OK, emnet er sådan set seriøst nok, “Up In Smoke” handler om forsangerens eget hashmisbrug, det er jo ikke noget at grine af. Det er den genre her, desværre, bare heller ikke for mig. Man kan ikke tage energien fra det, men ligesom med balkan punk og deslige, så bliver det lynhurtigt enerverende for mig – så jeg er tydeligvis ikke målgruppen. Hvordan er sangen så, hvis vi prøver at tage de objektive briller på?
Nuvel, energisk og tempofyldt er det da. Produktionen er tilgengæld i den tynde ende og det suger noget af energien. Sangen mangler i hvert fald ikke fremdrift, omkvædet er nogenlunde iørefaldende, men vokalen og dens accent (måske er det bare sådan manden synger?) irriterer mig en hel del. “Once” bliver til “wons” osv…
Konklusion: Ska eller ska ik’? Ska ikk…
Mørtel – “Forår I Trafiksignalet”
Tilbage i 2016 anmeldte jeg albummet Blitz fra Mørtel, og kaldte det “en af de mest spændende pop-plader du nok kommer til at høre i 2016”. Alligevel blev det “kun” til 4 stjerner, da gruppens eksperimenter af og til endte med, at spænde ben for sig selv. Eller sådan virkede det på mig. Nå, nu er der en ny single, en kortere sag på 2 minutter og 20 sekunder – så kan det vel næsten ikke nå, at gå galt?
Førstehåndsindtryk: Næh! Jeg er helt klar på en omgang skævt vuggende og halv-skinger dansksproget kringle-pop.
Efter flere lyt: Der skulle faktisk kun to lyt til, så sad jeg og sang og nynnede med på hvad der umiddelbart godt kunne lyde som en omgang ordsalat vendt i lidt flydende nonsens:
Jeg drukner på en sand… banke
Og jeg fristes af en billig(?) tilstand
Der flyder en papir… tiger
Den blev klippet af mit indre bar… an
Bring mig forår i trafik.. sig… nalet
Jaha, bare hør den, du synger med anden gang! Pladsen tillader ikke en længere analyse af teksten, måske kommer jeg heller ikke frem til noget brugbart, men det her er også et glimrende eksempel på, at det nogen gange handler lige så meget om HVORDAN ord synges, som hvilke ord det er. Sammen med leveringen og musikken giver det et nummer, der sprudler og bobler med en eller anden udefinerbar, smittende energi.
Konklusion: Mystisk og mærkeligt, iørefaldende og fængende, presset ned på under 2 ½ minut – jeg vil have mere, NU!
Demon Head – “The Night Is Yours”
“The Night Is Yours” er første single fra Demons Heads kommende tredje album, der lander i slutningen af denne måned. Singlen udkom egentlig tilbage i december, og der er netop udkommet en anden, så vi tager lige tingene i rækkefølge. I det her tempo får vi også den nye plade anmeldt allerede til april! Seneste album, Thunder on the Fields, kaldte Jonas for “en fest for riff-liderlige tungrock elskere”, og kvitterede med 4 stjerner tilbage i 2017… nu er der snart flere riffs klar!
Førstehåndsindtryk: Jeg elsker den spøgelsesagtige følelse Demon Heads tungrock ruller ud over stepperne med. Vokalen er jeg ikke sikker på, at jeg er lige så vild med, eller produktionen af den måske nærmere?
Efter flere lyt: Jeg synes nok stadig, at vokalen kunne lægge lidt længere fremme, eller være mere i tydelig i lydbilledet. Generelt er det faktisk som om, at meget af lyden ligger et stykke tilbage i lydbilledet, som om man kan høre/skimte dem et stykke ude på en stor, åben mark, men de ikke er nået helt frem endnu.
Det giver dog også en effekt af noget stort, majestætisk og ildevarslende! Der er et element af noget helte-heavy metallisk over det, som går rent ind og giver en lyst til, at sadle sin hest og drage i kamp. For death and honor! Samtidig giver den hjemsøgte stemning en fornemmelse af, at det måske er en hær fra det hinsides man er ved at slutte sig til…
Konklusion: Når jeg lige får tunet ind, så er der ingen vej tilbage, jeg følger Demon Head i kamp.
The World State – “The Pressure”
Aarhusianske The World State og bagmanden Leifur har gennemgået nogle hamskifte over årene, fra en lyd der flirtede med det storladne og symfonisk metalliske, over et mere lavmælt udtryk til nyeste inkarnation, hvor bandet pludselig lyder som et politisk rockband. Verdens tilstand kalder på vred protestrock
Førstehåndsindtryk: Er det her en ny “Army Ants”? Det minder mig lidt om da Kellermensch smed metallænkerne og gik tramperock vejen.
Efter flere lyt: Det her er helt klart en mission statement og parolerocksang. Teksten er meget proklamerende, lige i fjæset og repeterende, selvom nummeret kun er 3 minutter langt kommer det alligevel til at virke meget gentagende. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og klart hensigten, budskabet om at verden er af lave skal bankes fast med 7 tommer søm.
Det er ikke uden virkning, det er svært ikke at lade sig rive med og slutte sig til bandet med en fyrig kvindevokal i front på barrikaderne. Hvad vi så skal der, når The World State har fået gejlet os op, det fremgår ikke helt – men det er vel også meningen med en single? At fange lytteren og give dem lyst til, at lytte til pladen, hvor visionen og missionen forhåbentlig foldes yderligere ud.
Konklusion: “The pressure, the pressure, the pressure, the pressure, the pressure of it all”, effektiv appetitvækker, men ikke helt mættende i sig selv.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Kristian Blond Møller, Demon Head pressefoto
