Denne uge byder på en ny single fra Dør Nr. 13 og større og mindre hængepartier i form af Lemon Love, Nye katastrofer, Patina, Twin Dive, Singvogel og Jærv.
Ikke så meget indledningsvis sniksnak i dag, der er også nogle festivaler som presser sig på og skal passes! Lad os kaste os over 7 mere eller mindre singler (igen, beklager ventetiden).
Lemon Love – Red Sky”
Dette er Lemon Love’s fjerde single, et nummer der handler om “at vi flytter os, skilles, men at det, som var, kan holdes intakt – når blot man tager afsked under en rød himmel”. Mere specifikt opstod nummeret en aften under en rød aftenhimmel på Refshaleøen, hvor tre af bandets medlemmer satte det fjerde medlem stævne for, at spørge hvor meget han egentlig ville bandet. Han havde gjort sig de samme tanker og ville samme aften bedyrer sin afsked… det kom der en lille rocksang ud af.
Førstehåndsindtryk: Hmm, ret enkelt, men stemningsfuld video der er til. Ja, så se også lige den! Jeg kan godt høre den rolige røde himmel, samt noget længsel, eller afstand i musikkens stemning. Meeeen, måske er det fordi jeg ved hvad den handler om? Det er i første omgang også den fortælling, det personlige og ærlige i den, som fanger mig. Musikken får ikke lige fat i første omgang.
Efter flere lyt: Det er bestemt ikke et dårligt nummer og følelsen af afstand og noget vemod er ret virkningsfuld, men det langsomt udviklende nummer er lige ved, at tabe mig inden det kommer lidt mere i gang det sidste minuts tid. Men, der er, selvfølgelig, også en pointe i og virkning ved den opbygning, man får en udvikling og “stigning” nummeret igennem.
Vi er i den blødere, atmosfæriske ende af rockspektret, eller, det er måske i virkeligheden mere en form for guitardrevet drømmepop? De første lidt over 2 minutter kører meget i cirkler, så kommer der et instrumentalstykke der signalerer et skift, der så indtræder og giver nummeret et tiltrængt skub fremad det sidste minuts tid. Jeg er lidt i tvivl om, om bandet helt får krogen i lytterne i det første stykke, men det er værd at vente på den pay off der kommer.
Konklusion: Jeg er ikke helt solgt, men bestemt heller ikke afvisende overfor Lemon Love. Det kan et eller andet det her, men det kræver både noget tid og tålmodighed inden det åbenbarer sig – i hvert fald for mig.
Nye Katastrofer – “Løsner Skud”
Jeg havde fat i første single fra mørkt rockende Nye Katastrofer, “Kan Ikke Elskes”, tilbage i Repeat #8. En dyster og nedslående sag, men samtidig med en smittende energi. Er der mon lys forude på anden singlen?
“Vi er ubetydelige skabninger placeret et tilfældigt sted i samfundet og livet. Vi må bære det kors at nøjes med det væsen vi er blevet formet og givet. Det er temaet i den kommende single – Løsner skud – med Nye katastrofer. Dette er en elektrorocket ballade, der søger at indgyde håb og kærlighed i menneskene, trods tilværelsens dystre weltschmerz.”.
Hmm, nå…
Førstehåndsindtryk: Der er både mørkt og forladt “derude” på “Løsner Skud”, der stille ruller sig ud med enkelte, fine synthflader et sted i baggrunden. Der vises lidt rock-tænder i kortere passager, men generelt er det en langt mere svævende sag end første single. Og derfor måske heller ikke så fængende, i hvert fald på samme måde, det her handler mere om, at blive fanget af stemningen.
Efter flere lyt: Nummeret viser da om ikke andet en lidt mere rolig og mindre fremfarende side af bandet. Synthen er en god tilføjelser her, og giver, ligesom elementer fra første singlen, nogle fine 80’er ekkoer. Det er ikke et nummer der kommer farende ud af starthullerne og løber dig i møde, man er nødt til selv at komme det lidt i møde. Der er vel i virkeligheden en form for kølig distance i det her, men så kommer de der mere hårdtslående passager og rusker lidt op i stemningen.
Tempoet er dog ens hele vejen igennem trods disse udsving i tyngde, så effekten afhænger nok lidt af hvor indfanget man bliver af grundstemningen.
Konklusion: Hvis førstesinglen var en der sparkede døren ind og sagde her er vi, så er det her mere en der blokerer samme dør og siger, “nu du alligevel er her, så er det her også det vi er”. Ved ikke om sangen i sig selv kan åbne den dør, men det er et flot nummer i sin egen ret.
Patina – “giv_tid_giv_slip”
Patina har du sikkert hørt, hvis du har lyttet til P6 det seneste halve års tid, hvor popbandet har haft det fængende, lidt små-skæve og huggende nummer “Miner På Papir” i rotation. Bandet var en del af Karrierekanonen og er nu blandt de 8 finalister, og nu er de 3 gutter også aktuelle med en ny single. Eller, det har de faktisk været siden begyndelsen af april, men jeg er først nået til den nu. Beklager ventetiden!
Førstehåndsindtryk: Hmm, mere dansevenligt end den første single, eller i hvert fald en anden slags, mere disco-præget dans? Vokalen er ret markant og karakteristisk, så havde du lidt problemer med den i “Miner På Papir”, er det her nok ikke dig. Jeg bliver sgu ret fanget af rytmen, og, jeg er ikke en af dem der har problemer med vokalen, så den tekst skal jeg lige høre et par gange mere. God start, jeg er umiddelbart med på løjerne.
Efter flere lyt: Hvor “Miner På Papir” havde den fordel, at den lød sådan lidt aparte og “uden for nummer”, da er “giv_tid_giv_slip”, trods alt, lidt mere konventionel i sin opbygning og melodi. Den har dog noget af det samme “anmassende” over sig rent rytmisk, hvilket her skal forstås som en positiv ting. Det er lidt som om man kommer ind på et kulørt diskotek, hvor Patina allerede danser, de spotter dig straks og danser dig frisk og frejdigt i møde, tager din hånd og “tvinger” dig med på beatet, uden at man helt er klar på det. Men, man kan heller ikke lade være.
Lidt ligesom med de fine åbningslinjer: “Brune hår i mine lagner // Udenfor går to fasaner // Du vender dig væk, men jeg har helt andre planer, for lagner lyver ikke”. Det kan jo lyde som en form for afvisning, men, det er det vist ikke? Fræk orgellyd der pludselig dukker op et stykke inde i nummeret, forresten? Hvad er det for en dims?
Konklusion: Andensinglen overrumpler ikke helt i samme grad som den første, men der er et eller andet herligt finurligt over alt hvad Patina gør, som gør at de ikke rigtig lyder som nogen andre bands i Danmark lige nu. Det er et kæmpe plus.
https://soundcloud.com/patina_mp3/giv_tid_giv_slip
Dør Nr. 13 – “Smagen”
“En straight op bittersød hyldest til den svære kærlighed. Vores ydmyge bud på en benhård banger til de lyse sommernætter”. Således præsenterer Dør Nr. 13 deres nye single, “Smagen”. og “nye” betyder i denne sammenhæng, at den udkom d. 10/5, det er nærmest spritny i Repeat sammenhæng! Hvordan smager (æhæm) sådan en benhård banger mon så?
Førstehåndsindtryk: “Smagen af dig er som solnedgang over…” eeet eller aaaandet, som jeg ikke kunne høre. Hmm, smager lidt af rugbrød med æggesalat, men det er muligvis min frokost der spiller mig et puds her?! “Solrød Strand”, det var nok det Lasse Storm sang! Og “oktober regn over Stengade”; hey, det er da ikke så sommerligt? OK, beklager den lidt løsslupne middagsstemning, jeg skal vist lige smage et par gange på den her…
Efter flere lyt: Hvilket faktisk ikke er noget nyt med Dør Nr. 13, der jo efterhånden har haft en del singler i rotation i radioen. Fælles for dem er, at jeg lige har skullet høre dem et par gange inden jeg har overgivet mig, hvilket jeg så også har i de flestes tilfælde. Sådan bliver det nok også med “Smagen”, som ikke er så pågående og fremfarende, som en stor del af de øvrige singler har været.
Det her er mere lyden af en lidt små-kåd sommeraften, hvor bandet beruses af “smagen af dig”, og måske en skænk kølig rosé? Hvor gruppen tidligere har blæst ud af “E45” eller haft tungt vuggende “Problemer”, så føles det her mere som en opfordring til en sving om, to og to. Dermed ikke sagt, at rocken og de huggende rytmer er helt forsvundet fra gruppens musik, det ligger stadig som fundamentet, men den overordnede stemning er mere… “let”? Selvom man i teksten stadig aner en lurende usikkerhed og frygt for at miste.
Konklusion: Er det en benhård banger? Det ved jeg ikke helt, men måske ved jeg heller ikke helt hvordan sådan en lyder? Er det et godt nummer, som har en chance for, at strømme ud af en radio nær dig sommeren over? Absolut!
Twin Dive – “Joy Will Follow”
Ok, her viser en af svaghederne ved det her Repeat ræs sig, man kan hurtigt komme bagud. Især når man overser en mail, hvilket vi i første omgang gjorde i dette tilfælde. Aarhusianske Twin Dive sendte os en single d. 25/3, det er ikke bare et stykke tid siden, men det gør også at singlen er i fare for, at blive overhalet af en ny single fra duoen – de har nemlig planlagt at udsende 5 i år.
Twin Dive består af Robert Jancevich fra det hedengangne Federal Unicorn og Raggi Gudmundsson fra Bonnie Cried, som vi begge tidligere har anmeldt udgivelser fra. Nu er stilen noget de kalder cosmopolitan punk, der befinder sig i “det perfekte skæringspunkt mellem punk og rock ‘n roll”. Intet mindre!
Førstehåndsindtryk: Halløj, hvad har vi her? Fed vokal! Og reeeet sej lyd og udtryk. Der er på en måde lidt Black Rebel Motorcykel Club over det, i den forstand at det lyder som flabet, lidt punket sort storby rock, hvor man altid går med læderjakke og solbriller. Det har sgu’ noget kant og nosser det her!
Efter flere lyt: Det er ikke et nummer der lever så meget på sit hook, eller en catchy melodi, det er mere fuld kraft og stemningen der rykker og hiver en ind. Det kan måske være en lille svaghed for en single, jeg kan ikke lige nynne et eller andet fra den, heller ikke efter flere lyt, men det rykker saksusme i både næsebor og underliv i mens musikken spiller.
Det er kraftfuldt, tilpas beskidt og sej som såler på nogle store boots – og losser dig lige så hårdt bagi. Jeg vil gøre det helt kort…
Konklusion: Bare hør lortet, men husk at barbere dig bagefter, hvis du ikke kan lide kropsbehåring.
Singvogel – “Er jeg Vågen Nu?”
“Et enkelt riff, monosynth, elektroklarinet, et mid-tempo beat, det klassiske rocktema: bandet på vejen, knaste drømme, døsighed, desorientering, længsel efter koncertens kaos, ventetid …”. Sådan beskriver Aarhus-bandet Singvogel seneste single fra albummet Uh Ulvehånd, som Jonas sendte 5 stjerner efter tilbage i december måned.
Så her gør vi lige noget lidt alternativt, vi ser hvad Jonas skrev om nummeret dengang og om jeg har noget at tilføje, eller mener noget andet.
“Men ak, morgenstunden brager ned, og på andet nummer må Hansn spørge sig selv ‘Er jeg vågen nu?’. Igen har Singvogel fat i den lange ende og formår at smelte energisk, kantet rock sammen med catchiness. Der er noget helt grundlæggende medrivende over ikke bare ‘Er jeg vågen nu?’, men over Uh Ulvehånd som helhed, kompositionerne tager sig tid til at skifte i intensitet og bygge op og forløse, her i en ret bastant rockende form”.
Mit indtryk: Jeg har den luksus, at jeg kigger på en musikvideo i mens, der viser bandet Aarhus-København tur/retur. De beskriver også sangen som “gruppens bud på et kørenummer til autoanlægget”, så det er mine indtryk nok lidt farvet af.
Jow jow, man fornemmer da en god kørerytme, den må jeg prøve, at cykle til. Der er nu noget dejlig syrligt og sådan lidt… “off” over Singvogel og deres dansksprogede rock. “Bastant” kaldte Jonas det, det er det bestemt, men det er også som om der er et eller andet der ikke helt er som det skal være i den musikalske verden Singvogel folder ud. En snert af noget underliggende ubehag, som jeg ikke helt kan sætte en finger på. Det gør det sådan lidt… det er som om der lurer en ukendt fare lige rundt om næste hjørne hos Singvogel. Det er en god ting.
Ved korsvejen er der sort af idéer
Du smiler og siger, at før vi når frem
Drejer vejen ind i sig selv
Det lyder sgu’ da lidt creepy, især når det bakkes op af en billedside, hvor man køre ud af en små-toget vej ved nattetid!
Konklusion: Den her fugl synger ikke helt som de andre, og der er måske noget lusk ved den? Men jeg kan lide det.
Jærv – “I Kan Ikke Tænde Os”
Jærv er vokset fra et soloprojekt fra Amanda Glindvad til, at være en duo bestående af Glindvad og producer Mathias Pedersen Smidt, siden jeg så hende optræde på Uhørt i 2016. Smidt har været med i kulissen i flere år, mens samarbejde voksede i en sådan grad, at et soloprojekt blev til en duo, Nu er der et album kaldet Kriger på trapperne og første singlen ude:
“Vi synes at, I Kan Ikke Tænde Os har et call-to-arms manifest stemning over sig, og opsummerer mange af de lag som det kommende album ellers bevæger sig igennem. Der ligger en desperation og ‘kampklarhed’ i sangens tekstunivers og det er som om, at sangen fortæller os forskellige ting på forskellige tidspunkter. Sangens energi og momentum gjorde den til et oplagt valg som første single fra vores kommende debutalbum”,
Førstehåndsindtryk: Ah ja, det er jo electro-pop, en genre der kan være noget hit or miss for mig. Hendes vokal er nu klar og flot og det blålige musikalske univers er jeg heller ikke afvisende overfor. Det falder lidt i kategorien “både ret tung men stadig dansabel”, det er ikke det værste sted for mig, men det er samtidig heller ikke en genre, som helt grundlæggende, taler til mig. Der er dog noget lettere hypnotisk over den her bølgende rytme og vokalen, som måske er ved, at fange mig…
Efter flere lyt: Det kunne jeg sgu egentlig godt finde på, at sætte på repeat det her? Ah, repeat, I see what I did there! Der er noget mystisk og dragende over Jærvs univers, der på en sær måde virker… hmm… tåget og svævende, selvom rytmen og melodien egentlig er ret hård og tydeligt markeret? Lyrisk er sangen også lidt et mysterie for mig, men, og det er måske det vigtigste, så suger ordene mig ind, på trods af at jeg ikke ordret forstår hvad der synges.
Konklusion: Denne omgangs artige overraskelse, jeg ved ikke helt hvorfor, men Jærv får sat kløerne i mig.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Sian Kallo, Twin Dive, pressefoto 2019
