Året nærmer sig med drastiske skridt sin afslutning og det betyder at det er tid til at kigge tilbage. Så ligesom de foregående år følger her GFRock redaktionens 3 medlemmers bud på danske favorit EP-udgivelser i 2014. Tidligere på ugen kiggede vi på vores Top 5 internationale favorit-albums og Top 5 danske favorit-albums.
Vi har valgt betegnelsen “favorit”, for ligesom vores 6-stjernede skala er udtryk for et forsøg på at være objektive, samtidig med at vi også erkender, at vi ikke kan undgå en eller anden grad af subjektivitet, så er denne liste selvfølgelig også subjektivt farvet. Det lægger vi ikke skjul på, og vi har på grund af tidspres ikke haft mulighed for at lytte til særligt meget af det hinanden har anmeldt, eller for den sags skyld lytte til “alt” der er udkommet i det hele taget. Derfor er følgende top 5 et udtryk for redaktionsmedlemmernes favoritter og ikke en definitiv, objektiv “årets bedste” liste.
Top 5 danske EPer 2014:
KEN DAMGAARD THOMSEN
Lige som med de danske albums, så har jeg nærmest hørt, og anmeldt, flere EP’er fra danske kunstnere end jeg kan huske her i 2014. Det skal bestemt ikke lyde som brok eller kritik, bare fakta og der er virkelig været meget godt imellem. Også en del mere end det der har hængt bedst fast og er røget med på min Top 5. EP’en er en spændende størrelse udgivelse, den kan både virke som en smagsprøve på noget større, en legeplads for et band eller et helt lille værk i sig selv, jeg har hørt lidt af det hele (også dem der var lidt noget rod) i årets løb. Her er mine favoritter.
1) Drowned Session – Horses
Hvis der var noget jeg var ved, at få en smule forstoppelse af i 2014, så var det danske folk/country/americana udgivelser, det føltes på et tidspunkt som om jeg anmeldte 1 om ugen af “den slags”. Men en har også hængt ved lidt mere end alle de andre, og hænger stadig i skyggerne og venter på det bliver mørkt, så den rigtig kan folde sig ud. Nemlig dansk/færøske Drowned Session’s EP Horses, der efter flere udgivelser der opererede lidt i samme dunkle folk/americana univers end jeg lige har tal på, og trods at det er 10 måneder siden jeg anmeldte den, stadig står som min favorit. I anmeldelsen skrev jeg blandt andet følgende, og Horses og min mening om den står stadig lige så stærkt som dengang:
Et sted hvor skyggerne danser i bålets knitrende skær, og dramaet udspiller sig derude i den dunkle nat mellem disse skygger og totalt kulsort mørke. Musikalsk er der ikke de store armbevægelser, sagte americana med lidt diskret country feeling, hvor det instrument, der gør mest væsen af sig i det afdæmpede lydbillede er banjoen. Sjældent har jeg hørt det ellers varme og hyggelig instrument blive brugt til at skabe en ildevarslende atmosfære, som her. Der er helt generelt noget dirrende, faretruende og sært dragende over Drowned Sessions lyd, og i det vellykkede univers er banjoen et af de mest markante værktøjer til at sætte stemningen. Meget af tiden på Horses’ numre er der tilsyneladende stille og ingen fare på overfladen, men der ulmer noget uhygge og farefuldt lige under overfladen, som af og til stikker hovedet frem. Et eller andet er ikke helt som det skal være”. Læs anmeldelsen HER
2) Team of Experts – Team of Experts EP
“Selv om EP’ens 6 numre samlet set har en spilletid på kun omkring 18 minutter, så føles udgivelsen mere som et mini-album og et “komplet” lille værk end en kort EP. Man bliver suget ind i et eventyrlystent musikalsk univers, hvor jeg uden problemer kunne sætte EP’en på repeat og lytte den igennem 3-4 gange træk, uden at jeg begyndte at kede mig eller synes det hele lød alt for velkendt”.
Således skrev jeg blandt andet i min 5 stjernede anmeldelse af Tema Of Experts selvbetitlede EP, en sprudlende, fri, løssluppen og små-anarkistisk legestue, hvor duoen blander elementer fra alt fra The Beatles, over støj-op/rock til Michael Jackson og ABBA – eller, dem nævner de i hvert fald selv om inspirationskilder.
Tricket er, at selv om de kommer vidt omkring på EP’ens 6 numre, så falder det aldrig helt fra hinanden eller bliver for spraglet og forskelligartet – der er et eller andet “Tema of Experty” der binder det hele sammen. Ikke mindst de smittende og rædselsfuldt medrivende melodier, der lykkes med både at være catchy og lyttevenlige, men samtidig aldrig føles letbenede eller leflende. Live bliver det endnu mere anarkistisk og legende, så tjek dem ud hvis du får muligheden – og giv den her EP et lyt… eller 50! Læs anmeldelsen HER
3) Anti Ritual – Anti Ritual EP
Hvis du trænger til at få sandblæst fjæs og øregange et kvarters tid, så er Anti Ritual’s krasbørstige bæst af en debut EP noget der kan klare sagen. Bandets powertools står på hardcore/sludge/metal-indstillingen, og så fræses der ellers bare løs for fuld skrald på 5 ud af de 6 numre EP’en indeholder, kun i sidste nummer sættes tempoet en smule ned, men så lyder de næsten bare endnu mere onde i sulet.
“…. man bliver nu alligevel blæst bagud, nærmest ud af skoene, og imponeret over den vilje og overrumplende trykbølge af koncentreret energi, som Anti Ritual lægger for dagen. Tændt og antændt, det er simpelthen lyden af et band der står i flammer og brænder igennem”. Læs anmeldelsen HER
4) Caved Crow – Ignorance Is…
Så er vi nået frem til det, der vist er den eneste udgivelse, som i år kommer til at figurere på 2 redaktionsmedlemmers top 5 lister, nemlig Caved Crows debut-EP. Bandet har kun knap et års tid under vingerne, men det kan man godt nok ikke høre. Jeg oplevede selv bandet live på årets Uhørt Festival, hvor de gjorde ret stort indtryk. Der manglede måske stadig lille smule gennemslagskraft hvad udstråling og “tyngde” på scenen angår, til gengæld er der en eller anden gribende ømhed, skrøbelighed og “renhed” over både band og musikken, som giver en spændende kontrast til deres ellers halv-dunkle “nordisk americana” univers og som gør at man ikke kan lade være med at lytte til bandet.
Denne følelse er det næsten lykkedes at overføre til Ignorance Is…, trods den manglende visuelle del, hvor alt fra Trine Valsted Andersen og Frederik Ejdrup vokale samarbejde, de simple men stemningsfulde og atmosfæriske numre og det velspillende orkester viser en modenhed og et niveau, så man tror det er løgn at de altså officielt er dannet i dette kalender år. Læs anmeldelsen HER
5) Superscum – Superscum
Så er vi tilbage ved country/folk-rock truget, heldigvis med tryk på anden halvdel, for nordjyske Superscum formåede at skille sig lidt ud fra den mængde jeg sad med ved netop at trykke lidt ekstra på folk-rock pedalen. På deres 4 numre lange EP har de tilmed et es i ærmet i forhold til kollegerne, nemlig nogle svimlende mandekor-harmonier, som de med veldoseret hånd drysser ud over numrene. Derudover er de habile sangsmede, som både får pakket numrene ind så de fremstår indbydende, kan skrive omkvæd, bygge flot op i løbet af numrene og levere varen når det tæller. Læs anmeldelsen HER
JONAS STRANDHOLDT BACH
Jeg har da egentlig været lidt nærig med stjernerne til EP’er, ser jeg, i mit tilbageblik. Tre gange 5 stjerner er det blevet til, de EP’er er med på top 5’en, og så to EP’er der ‘kun’ høstede 4 stjerner, men som til gengæld står stærkt i hukommelsen og ved genlyt, og derfor har erobret pladser på listen.
1) Jet Black – 4:10
11 minutter varer Jet Black’s 4:10 og da jeg første gang lagde ører til den, havde garage-punk duoen endnu ikke spillet nogle koncerter. Til gengæld er EP’en fyldt med medrivende energi i et mørkt og stramt univers, det er smadret og kantet, og samtidig catchy. Der er temmelig meget potentiale i skidtet og nok til at det står som den mest bemærkelsesværdige EP jeg har lagt ører til i år. Læs anmeldelsen HER
2) Reverend Shine Snake Oil Co. – Anti-Solipsism Part One – Creatures
Så kom vi til den første af de to EP’er, der måtte nøjes med 4 stjerner, men som i retrospekt burde have fået 5. Egentlig er det her et halvt album, og har en spilletid på en halv time, men med sine 5 numre får den alligevel lov at falde i EP-kategorien. Reverend Shine Snake Oil Co. har base i København, men musikerne kommer fra flere forskellige lande. Særdeles stærkt i billedet står frontmand Claudius Pratt’s vokal og bandets svedige sammensmeltning af rocksteady, soul og blues fungerer rigtig godt. Nogle af numrene trækker måske nok lidt for længe ud, men der er et par perler i mellem, især ‘The Truth’ og ‘Hey Now’. Anmeldelsen finder du HER
3) Machine – Dark Birds
Andet kors jeg må krybe til for at tilføje en ekstra stjerne i tilbageblikket, er Machine’s Dark Birds. Bandets velspillede, tunge, mørke rock har sin egen lyd, mere i retning af progressiv rock end mudret stoner. Gode rullende grooves, gode riffs og Kristoffer Buch’s stærke vokal gør deres til at gøre Dark Birds til en mindeværdig EP, og giver god grund til at glæde sig til et album. Tjek anmeldelsen ud HER
4) Caved Crow – Ignorance Is…
Nordjyske Caved Crow debuterede med Ignorance Is…, men allerede inden den udkom havde bandet gjort flot opmærksom på sig selv, blandt andet ved Spot og Uhørt festivalerne. Med sikker hånd serverer kvintetten fire slidstærke sange, der bevæger sig i et nordisk americana landskab, hvor Trine Valsted Andersen og Frederik Ejdrup’s vokaler spiller godt op mod hinanden. Caved Crow er et band man bør holde øje med. Læs anmeldelsen HER.
5) The Rambling Vibes – EP
Stilsikker retrorock er hvad man får lige i sylten på Slagelse-bandet The Rambling Vibes debut-EP. Svedig rock’n roll med nalderne godt nede i 60’erne og 70’ernes syltekrukke, og et højt energiniveau, kombineret med evnen til at skrive rocksange, med en holdbarhed ud over de minutter sangene varer, gør The Rambling Vibes til et spændende rocknavn, der kan drive det vidt. Anmeldelsen finder du HER
THOMAS BJERREGAARD BONDE
1) Woodpecker – Woodpecker
Ja, Woodpecker EP er sgu håndværk fra øverste rockhylde, og uden tvivl en af de bedste danske upcoming rockudgivelser jeg har hørt i år. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at give EP’en mine varmeste anbefalinger, en EP med meget høj kvalitet i sangskrivningen, fremførelse og ikke mindst vokal, som i mine øjne har international kvalitet. By the way, var der nogen der sagde at dansk rock var død!? Læs anmeldelsen HER
2) Broken Hand Charity – Violent Verismo
Broken Hand Charity spiller en solid omgang 70’er inspireret metal, men på deres helt egen måde, og det er jeg rigtig glad for. På stort set intet tidspunkt lyder Broken Hand Charity som noget jeg har hørt tidligere, udover forsanger Kasper Ljung’s vokal i de mere stille stykker, mest omkvæd, lyder lidt som Ozzy Osbourne, men uden at det på nogen måde bliver kopi eller belastende at høre på. Næ, bandet har formået at lave superfine kompositioner, som man som lytter bliver lettere overrasket over, så man på intet tidspunkt keder sig, men nærmere glæder sig til hvad der sker om et øjeblik. Læs anmeldelsen HER
3) Forever Still – Scars
Jeg erkender blankt at jeg langtfra er fan af genren Forever Still befinder sig i. Men jeg erkender samtidig også at bandet på Scars i den grad leverer et produkt af meget høj kvalitet. Så fan af genren eller ej, hersker der absolut ingen tvivl om at Forever Still er rigtig dygtige til at skrue medrivende sange sammen og levere dem så de sidder lige i skabet. Læs anmeldelsen HER
4) Moon Mountain – White City
Moon Mountain debuterer med en håndværksmæssig rigtig fin EP, hvor man som lytter kommer på en større rejse ind i bandets meget specielle, skrabede og, til tider, psykedeliske univers. White City en forførende, farlig og syret lille sag jeg ikke ville have været foruden, og der er ingen tvivl om at den tilsendte vinyl også i fremtiden, nok skal få nålen at mærke en del. Læs anmeldelsen HER
5) Black Dog Howl – The Baskerville Tapes
Duoen leverer på deres nye EP, The Baskerville Tapes, et troværdigt, nedbarberet, råt, simpelt og beskidt udspil, hvor EP’ens 6 sange er båret af forsanger Mazdak Khosravi’s rustne, dybe stemme og fine guitarspil, og bakket op af trommeslager Signe Møller Rosendal’s lyse vokal og tighte trommespil. Så står du og mangler et soundtrack til din whisky og de lange mørke vinteraftener, ja så kan The Baskerville Tapes varmt anbefales. Læs anmeldelsen HER
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/36557587″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]
