Med tydelig inspiration fra rockens yngre dage, koblet med mere poleret, nutidig lyd sætter Red Lama i gang på Motions. En luftig plade med mange detaljer i musikken, som tager sig god tid. Men når sidste nummer fader ud har man været både et hit og drømmende stemninger igennem.
Forventninger er noget sjovt noget. Red Lama har jeg hørt i radioen og havde en forestilling om, at det skulle være noget 60’er/70’er-rock.
Overraskelsen var derfor stor, da første nummer på Motions, ‘Perfect Strangers’ satte i gang; for jeg får i højere grad associationer til U2 fra 80’erne, end til mere syret rock.
Når overraskelsen har lagt sig og man kommer ind i nummeret, begynder det at give mening, at 70’erne er blevet kædet sammen med bandet. For især den første del af pladen består af lange numre og indtrykket er også, når pladen ringer ud, at det er et band der giver deres numre tid.
Viseligt er de sidste fire numre dog noget kortere og skaber dermed en større variation i lydbilledet mod pladens afslutning. Når alt kommer til alt er det også mere interessant at bands i det andet årti i et nyt århundrede lyder som noget inspireret af 30-40-50 år gammel musik, end noget, der lyder 1:1 som den gang…
Lyden er skarp og sammenligningen med U2 holder i højere og lavere grad hele vejen igennem; der er skarpe, distortede guitarer nederst i mixet på mange numre og lytter man, dukker der guitar- og subtile synth-detaljer op, der fanger nysgerrigheden når man fanger dem. Udtrykket bliver luftigt og roligt og dét i sig selv kan noget.
Selvfølgelig skal ‘Post Optimism’ nævnes, da det er det nummer, der er blevet spillet i radioen. Cracking tune og ret beset også pladens bedste. Godt med rumklang på vokalen og en fin melodiføring oven på nogle riff-agtige guitarer og bas. Suspense, release. Skarpt. Og synth i soloer.
Men der er nu også andre ting at komme efter på pladen. Anden skæring, ‘Awakening’, byder på asiatiske træblæsertoner fra Bjonko, som jeg anmeldte sidste år. Red Lama klæder bestemt Bjonko og den anden vej rundt. Der er stemning en masse over det langsomme nummer og det luftige udtryk cementeres.
Johannes Havemann Kissov Linnets vokal lægger sig med stor varme og coolness oven på underlægningen og varierer mellem lange, flydende legato-fraser i høje toner, til den mere staccerede stil fra ‘Post Optimism’.
Der er stor ambitus i stemmen og igen kan klangen minde lidt om Bono – uden at bruge den overdrive, der kan få irerens stemme til at lyde let skrålet. Bandet nævner selv Talk Talk som reference, og det er nok meget rammende.
Netop det bløde udtryk hos Linnet passer rigtig fint ind i Red Lama og sikrer, at det luftige udtryk bevares og der ingen kanter opstår. Hvor andre genrer har stor glæde af netop kant, virker det til, at der er fat i den lange ende her fra Red Lama. Det er også tydeligt, at der har været leget med percussion og rytmer igennem skriveprocessen; ‘Come What May’ vugger derudaf i 6/8 mens den derpåfølgende ‘Fular’ driller med en 4/4 feeling spillet op mod de 6/8 som så træder i karakter i refrænet.
Præsent er også nogle højtonede trommer (måske en djembe?) og ja, vi får sørme også en fløjtesolo. Lidt hippie-rock ér der nu over projektet. Som et kort intermezzo får vi den to minutter lange, meget rolige ‘Wave’, inden pladen lukkes ned af ‘Elements I’ og ‘Elements II’. Det første af afslutningsnumrene giver en næsten klaustrofobisk stemning, som først tager af når vi er et godt stykke inde i ‘Elements II’, som så bygger op og åbner – for blot til slut at fade ud.
Bortset fra ‘Post Optimism’, som har fået en del airtime allerede, er det dog svært at finde numre, der på den måde stikker ud. På den måde er netop det nummer lidt uden for pladens øvrige udtryk – uden at det som sådan gør noget.
Og det er tydeligvis heller ikke intetionen med Motions. Det er en plade, der skal sætte stemning og som så har dygtige folk hele vejen rundt. Det psychede udtryk har Red Lama på Motions formået at opdatere, så det ikke lyder som en pastiche af noget, der en gang var. Det er i sig selv en lille bedrift.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
