HeadQuarters bød nok en gang på en særlig klubstemning og to stærke acts.
Kvalitetsniveauet var højt og headlineren, Red Lama, viste at her har vi at gøre med et stærkt live-navn.
Med en vis forundring kunne jeg konstatere at Red Lama var booket ind på HeadQuarters: For bandet er vel ret beset ’brudt igennem’ med a-rotation med ‘Post Optimsm’ på P6 Beat og en hel del gode anmeldelser på debutalbummet. Skulle det ikke betyde, at bandet ville blive booket på Voxhall – eller i hvert fald Radar? Man skal dog også huske, at P6 Beat især er en sentimental kanal, med en trods alt begrænset lytterskare og a-rotation ikke nødvendigvis medfører stor succes.
Det er for så vidt også lige meget for denne lørdag aften må jeg bare glæde mig over at se Red Lama i klub-forholdene på HeadQuarters.
Inden da skulle der dog varmes op med Aalborgensiske Canvas.
Det viser sig at være et særdeles velkomponeret og velspillende band, der som Jonas fremhæver i anmeldelsen af deres EP, har ramt ret spot-on i deres selv-definiton som lounge-rock band.
For de er forventeligt dygtige, men savner måske også lige det ekstra, der gør at man husker dem efter numrene løber ud. Misforstå mig ikke: Det er et solidt band, med en gennemtænkt lyd i samtlige numre. Og i øvrigt numre, der spreder sig bredt over rock og pop.
Da bandet går på ved 21-tiden er HQ mest fyldt i sofasektionerne, om end der efterhånden som koncerten skrider frem langsomt tilføjes folk foran scenen – dog i kanten af det, vi kan kalde dansegulvet. Ærgerligt nok, for flere numre er faktisk decideret dansable.
Canvas er på mange måder den perfekte opvarmnings-act: For med let kejtethed og stort overskud bliver det ikke gjort voldsomt væsen af sig – men samtidig har visse numre fine hooks, og bandet er velspillende med present bas, progressive trommer og en skarp opdeling mellem rytme- og solo-guitar, hvoraf sidstnævnte var en særlig stor oplevelse: De spiller simpelt hen super fint!
Og det er, som nævnt, alt fra guitarpoppede sager, over mere rocket materiale, ballader i 6/8 og masser af klicheer udlevet så fint, at de i høj, høj grad giver mening. Det hele leveret lidt kejtet fra scenen af en velsyngende forsanger/guitarist og en opmærksomhedstiltrækkende, present bassist.
Sidste nummer ender i en lang guitarsolo som cementerer sologuitaristens høje niveau, men hele vejen igennem supportens set – som var et fuldt set med ni numre – er der hele tiden detaljer i guitaren, hooks i melodien eller bare gedigent gennemtænkt lyd.
På mange måder den perfekte opvarmning, da kvaliteten er i orden mens spredningen i genrer og den kejtede tilgang til det hele gør, at det desværre også bliver lidt hurtigt glemt.
Red Lama ★★★★★☆
Som nævnt ovenfor så skulle man virkelig have boet under en sten (eller: bare have hørt andre kanaler end P6 Beat) for ikke at have hørt ‘Post Optimism’ med Red Lama i før-, starten / over sommeren 2018. Jeg anmeldte debutpladen (ah, de har faktisk udgivet en plade inden den, som Stefanie anmeldte her på siden, red) og var imponeret over lyden, evnen til at opdatere gamle dyder til ny lyd og generelt evnen til at skrive sig ind i psych-bølgen.
Live er det skide godt. Syv mand på scenen indikerer allerede, at der ikke er nogen skummel økonomisk bagtanke og med en dedikeret (både på den ene eller anden vis) djembe/percussion-spiller helt ude på scenekanten er der også tænkt i at der skal piskes noget live-energi ind i projektet.
Der er djembe/percussionisten dog ikke alene om, da forsangeren gør hvad han kan for at rykke klubben rundt – både med en stærk vokal, men også ved at svinge de lyse lokker og tage en tur ud blandt publikum under guitarsolo – bare for at sige, at det er et band der vil noget. Og det står egentlig også klart efter første nummer; der falder en tale om, at fællesskab og åbenhed er det centrale for vores sameksistens og Cekic og højskolebevægelsen må ranke ryggen og knibe en stolt tåre.
Red Lama leverer i krydsfeltet mellem world music og psych og selv om djemben er afrikansk, så bruges der også citar-lyde på guitarer såvel som keyboards. Så da et vapere sender skyer af kvalm pseudo-tobak-damp ud i rummet, passer det egentlig meget fint med en forventning om vandpiber til musikken.
Nå! Musikken.
De er skarpe i bandet, og de syv medlemmer giver på én gang en konstant overflod af små detaljer, men undgår også på nær-magisk vis at mudre lydbilledet, der svinger mellem det sfæriske, det potente og det næsten improvisatoriske. Gulvet er godt fyldt og underligt lille er begejstringen da ‘Post Optimism’ falder allerede som tredje nummer. Her er der ellers fyret godt op under kedlerne og koncerten synes at styre i den helt rigtige retning: Bandet kan spille, der kan holdes Anissette-taler, der ikke falder igennem og der skrues ind imellem op for intensiteten så det bliver nærmest kropsligt at være vidne til. Fedt!
Jeg har inden koncerten fået tilsendt den kommende EP og kan dermed også konstatere, at når bandet spiller numre fra denne, er de mere direkte end når de spiller det lidt ældre materiale. Om det skylder naturlig øvelokale-dynamik, hvor nyt altid får et skrald mere, eller om der er tale om et gear mere, skal jeg lytte mere på EPen for at kunne fastslå (mit gæt er: nej, de er bare glade for at spille nyt).
Men faktum er, at der varieres godt og den generelle, samlende oplevelse fra dansegulvet er, at HQ særdeles let henfalder til at blive en vandmand i Red Lamas lydbillede: Vi svajer veltilfreds frem og tilbage til musikken og lader hver bølge gribe os med – og når af og til bandet starter en storm af lyd, så er vi også med på den.
Over godt en time når bandet ”kun” ti numre, men de lange passager bliver aldrig for lange, der synes konstant at være en mening med galskaben og der er dygtige folk på alle pladser.
Red Lama har medbragt nogle visuals (klassisk psych), som kører aftenen igennem lige i ansigtet på trommeslageren. Det er en lille smule kikset, men jeg er sikker på, at med det kvalitetsniveau Red Lama lægger for dagen live, så skal de nu nok komme til at spille større steder, hvor de visuals kommer til deres ret.
På denne aften på HeadQuarters kan vi som vandmænd bare stemple ind i en koncert, hvor intet gik galt, hvor alle blandt publikum fik én på opleveren og hvor det blive vist at psych-bevægelsen også eksisterer på engelsk i Danmark .
For dem, der gerne vil fortabe sig lidt i musikken og desuden nyder dygtige folk på instrumenterne, er Red Lama uundgåelig. Det bliver spændende at se bandet på større scener!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
