Rebekka Thornbech går all in på bluegrass og country med Wanderlust, der er spækket med fine melodier og gode vokalharmonier. Det er dog måske også en tand for pænt til helt at slå benene væk under undertegnede.
Vi vader ikke ligefrem i bluegrass-udgivelser herhjemme, og selv om genren og Rebekka Thornbechs tag på den ikke er synderligt banebrydende, så er det nu alligevel på måde et ganske friskt pust med Thornbechs selvudgivne album, Wanderlust.
Mine møder med bluegrass har primært været knyttet til film. Således er der en del bluegrass at finde på soundtracket til Coen-brødrenes O Brother Where Art Thou, ligesom den belgiske tåreperser, The Golden Circle Breakdown, har bluegrass-musikken som en gennemgående tråd. Ud over det, er min referenceramme i genren temmelig begrænset.
Bluegrass-genren udspringer fra amerikanske folk/country traditioner og et opgør med moderniseringen af country. Karakteristisk for genren er en hoppende rytme, trestemmige korstykker i omkvæd, og flittig brug af violin og mandolin. Altsammen værktøjer, Rebekka Thornbech og band også benytter sig godt af, ud over mere regulære country-greb. Thornbech har tidligere gjort sig bemærket i en mere poppet boldgade som deltager i Dansk Melodi Grand Prix i 2014, men selv om der er masser af gode melodier at finde på Wanderlust, så er det glatte poplag skåret fra. Og heldigvis for det, for Thornbechs vokal passer som fod i hose til den musikalske side af sagen.
Således er det den traditionelle instrumentering, med blandt andet violin pedal-steel og dobro og Thornbech og hendes to søstre, Hannah og Emma’s vokaler, der giver sangene tekstur. Albummet åbner med ‘Be My North’, der sætter tonen for albummet, og med et fint skift mod slutningen og de stærke vokalharmonier hurtigt fanger lytteren ind. Derfra går det slag i slag – ‘We Got Time’ har violinen lidt mere i spil, og også her rammer Thornbech et stærkt omkvæd. Den er da også blevet luftet af selveste Jørgen de Mylius i radioen.
Tempoet er lavere på ‘Heavy Rain’, der er mere regulær country/americana, hvilket Rebekka Thornbech ligeledes mestrer ganske overbevisende. Hun har da også været på inspirationstur i Nashville, og ud over en smule nordiske blåtoner, kunne albummet lige så godt være undfanget af en amerikansk sangerinde. Det betyder dels, at det er virkelig kompetent og veludført, men også at der ikke er så meget nyt under solen – det ville ikke gøre noget, hvis Thornbech tweakede genren en lille smule mere hist og her.
I de følgende numre veksler Thornbech mellem langsomme skæringer, og mere uptempo, og selv om det altsammen er habilt udført og velfungerende, så er det først på ‘Owners of a Restless Heart’ hun rammer fuldstændig plet. Det er til gengæld også en perle, med sin medrivende rytme, som endda også bevæger sig ud over hvad traditionen foreskriver, og Thornbech-søstrenes vokalstykker som her for alvor går op i en højere enhed.
Den efterfølgende ‘Fall’ er næsten lige så god, hvor vokalharmonierne atter løfter sig mod himlen og næsten får hårene til at rejse sig på armene, og atter står omkvædet stærkt. Thornbech og hendes sangskrivningsmakker formår virkelig at ramme plet ind i mellem.
Tempoet falder igen på ‘Sail Away’, som er dedikeret til Thornbechs morfar, som i løbet af sit liv blandt andet gjorde sig som sømand, landmand, fisker og cowboy, og som har virket som inspiration for Thornbech. Det er en hyldest som udfoldes flot, og vokser med lyttene. Dæmpet er også afslutteren ‘What to Make of This’, der har en dunkel intensitet, der underbygges af en elektrisk guitars ulmen.
Wanderlust er et godt bud på sommersoundtracket, hvis du er til country/bluegrass. Man kunne måske ønske sig at Thornbech og hendes musikalske følgesvende lidt oftere pillede en lille smule ved genrens grundelementer, som på ‘Owners of a Restless Heart’, hvor det gøres diskret, elegant og med stor succes, men i det hele taget er Wanderlust velskrevet, velspillet og velsunget country/bluegrass. Det giver 4 store stjerner.
Du kan følge Rebekka Thornbech, som spiller flere koncerter i løbet af sommeren, på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach