Rebekka Thornbech’s projekt med at udgive en EP for hver årstid er fuldbragt, og samlet er resultatet et album, der både afspejler årets gang, men også en musikalsk udvikling hos Thornbech.
Ideen med Rebekka Thornbech’s projekt er i følge pressematerialet både et forsøg på at give et indblik i sangskrivningsprocessen og Thornbech’s liv over et år. Det har været et dogme, at sangene ikke måtte være skrevet på forhånd, og det har resulteret i forskellige stemninger undervejs.
Af de fire EP’er har jeg tidligere anmeldt de to, Spring og senest Winter. De to midterste EP’er har jeg til gengæld ikke hørt, så hovedvægten i denne anmeldelse er på Summer og Fall. Albummet åbner dog med et par boblende og fremadskuende sange i form af ‘One of These Days’ og ‘A Heart Wide Open’, og ind i mellem den lidt mere melankolske ‘Shine’, som tilsammen udgjorde Spring.
Herefter er vi nået til Summer-delen og her kommer først den varme ‘Let Luck Come Your Way’, med korharmonier og mundharmonika. Her er vi også i Thornbech’s kerneland, country’en, som hun mestrer flot. Rigtig fint nummer. Den følges af ‘Untouchable’, der også er i den poppede country-ende, og ender med næsten at blive lidt for pæn i det, trods det fine temposkift mellem vers og omkvæd og de kække “hey!”-råb.
På ‘Wildfire’ eksperimenteres der lidt med mere intense trommer/percussion, noget, der for alvor slår igennem lidt senere på albummet. Her virker det næsten for forsigtigt og måske kunne der være fyret endnu mere op for intensitetsskiftene.
‘One More Breath’ indleder Fall-delen med tangenter og Thornbech’s vokal, inden der bygges guitar, percussion og kor på, og nummeret vokser til at være en ret velfungerende hymne om at forberede sig på det værste.
Der er også en god energi i den rytmisk medrivende ‘Halfway Home’, hvor der fortsættes i den hymniske retning, hvilket fungerer rigtig godt for Thornbech – det er igen en ganske stærk sang, hvor trommer/percussion lægger den rytmiske bund, en banjo ligger som stemningsskaber, og vokalerne sørger for intensiteten.
Sidste nummer fra Fall, ‘The Circle’, bevæger sig i mere klassisk bluegrass-territorium, men også her er der en smittende energi, rytmisk fremdrift og små variationer, der gør Fall-delen til albummets stærkeste.
Afslutningen på albummet er nu også ganske stærk, og igen kan man høre en udvikling i Thornbech’s sangskrivning – ‘Silver Linings’ er mere storladen i lyden med glockenspiel og fyldig orkestrering. “There’s a silver lining to everything,” konstaterer Thornbech, inden ‘Turn On the Light’ tager tempoet ned igen på en sang, om at have prøvet at slå sig med kærligheden, men prøve igen.
Som rosinen i pølseenden får vi ‘All the Roads Lead Back’, Thornbech’s bud på en julesang, som også ender som en relativt svulstig sag instrumentalt – og den kan heldigvis bære det. Ligesom på albummet i øvrigt er Rebekka Thornbech’s sikre vokal og korarbejdet en nydelse, og det fungerer godt for Thornbech at bevæge sig ud i det mere storladne – når det som på albummet her sker i variation med mere nedtonede sange også.
A Year in the Life har mange fine sange, og selv om de indgår i en organisk helhed, kan man også godt skelne udviklingen i sangskrivningen som året skrider frem. Især Fall-delen står stærkt og dele af albummet er til mere, men samlet ender indtrykket på 4 store stjerner til Rebekka Thornbech. A Year in the Life er et fint album, med plads til både det nedtonede og storladne.
Du kan finde Rebekka Thornbech på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
