Rebecca Lou er efter et længere tilløb endelig klar med hendes debut-EP, en energisk power pop/punkrock knytnæve, der viser forskellige sider af talentet.
På mange måder er Rebecca Lou’s EP, og opbygningen dertil, både ret tidstypisk og klassisk. Tidstypisk fordi der er blevet varmet op over en længere periode med nogle singler, så man på et tidspunkt troede, at hun måske “bare” var en single-kunstner. Klassisk fordi, nu EPen er landet, så er det en udgivelse der, på godt og lidt ondt, giver en nogle smagsprøver af hvad Rebecca Lou er for en kunstner.
Som en introduktion fungerer EPen glimrende, de 6 numre kommer godt omkring i et overordnet pop/punkrocket univers, men det føles også lidt som “kun” en introduktion og nu er næste skridt så, at få defineret fuldstændig hvem Rebecca Lou er. Rebecca Lou er både en sangerinde med en kraftfuld og stærk vokal men også navnet på bandet, så man får præsenteret begge dele her. Vokalen er nok det der løber lidt med opmærksomheden, den er også virkelig udtryksfuld og kommer til sin ret her, men som band er der nu også fint smæk på.
Stærkest står nogle af de singler der allerede har været ude, som åbneren “Bitch You Look Good”, en dejlig tempofyldt in-your-face skæring, der bare vil frem i verden, uden at melodien ofres. Det er iørefaldende og en rigtig “spark døren ind” sang. Mindst lige så stærk er den endnu mere tempofyldte “I Wanna Be Your Everything”, som allerede har fundet vej til æteren på P6 Beat. Helt fortjent, her går det virkelig over stok og sten, så det er med at hold fast, så man ikke ryger af i svinget. Bandet fræser afsted med Lou bag rattet, med en lille, effektiv, opbremsning halvvejs igennem nummeret, inden klampen trædes i bund mod slut og man er ved, at miste pusten selvom nummeret kun varer godt 2 ½ minut. Lidt af en spurt.
Tempoet er mere modereret på et nummer som titelsangen “Skeletons”, hvor det bliver mere “normalt” rockende. Det er ikke ueffen, men, det er også en kende mindre medrivende og lige-ud-af-landevejende rockende, noget der ville passe godt ind på et album, som et break, men som her ikke helt fange i samme omfang som de mere fart glade numre. Farten sættes yderligere ned på lukkeren “Under The Moon”, EPens længste nummer med sine næsten 4 minutter og 40 sekunder. Her er jeg dig mere på, jeg synes melodien er stærkere, spilletiden bruges fornuftigt til, at lege med opbygningen og bygge på, både hvad angår bandets mere rockende tendenser, der her cruiser godt ud af landevejen og Lou’s vokal, der får lov til, at lege både nogle dybere toner og mere regulær “sang”, fremfor punk-udladninger.
Rebecca Lou har tydeligvis noget på hjertet, sangene handler om alt fra kønsdebatten til, at føle sig som og være en outsider, så igen, rummer EPen både et tidstypisk element og noget mere klassisk. Begge dele har sin plads, og passer ind, i Rebecca Lou’s musikalske univers, som jeg i sidste ende egentlig gerne ville opholde mig længere i end de 21 minutter det varer her. Det er jo, bestemt, aldrig en dårlig ting.
I sidste ende føles det dog “kun” som en smagsprøve, nogle nedslag og uddrag af noget der forhåbentlig er endnu mere kød på, som præsenteres ved en senere lejlighed. Men klart en forsmag på noget større til 4 stjerner.
Af Ken Damgaard Thomsen
