Singer-songwriter er om noget en bred genre, som Rasmus Nelausen kommer godt rundt i. Væsentligt for genren er at levere og skabe rød tråd mellem tekst, levering og instrumentering. Hvor teksterne ikke får anmelderen til at vælte ned af stolen, kompenseres der rigeligt med stærk levering.
Levering er vigtig og Rasmus Nelausen leverer på September Weather virkelig fine vokaler. Pladen kommer over ni numre ret godt rundt i singer-songwriter spektret, dog med noget folket og americana som centrale aspekter. Der åbnes godt og min umiddelbare association er noget Simon & Garfunkle. Der er fine, veldisponerede og -placerede b-vokaler, melodiske hooks og masser, masser af overskud i udtrykket.
Og det indtryk varer egentlig ved på i hvert fald de syv at de otte resterende numre: Det er, ja, et meget pænt udtryk, men der ligger en integritet i at vokalen leveres med en konstant fornemmelse at der er overskud til at give én eller to tænder mere – men at det ikke bliver gjort. For her fortæller vi. Denne fornemmelse af, at udtrykket aldrig bliver presset, forceret eller for tæt på kanten kunne være en negativ kritik, men gør bare, at man som lytter holdes fanget… Af overskuddet, af de fine melodier og roen.
Der er også tale om virkelig fin instrumentering, hvor der typisk står en akustisk guitar i centrum, suppleret af noget slide, mandolin, trommer, og på pladens nok stærkeste skæring, ‘Letting You Go’, et større udtræk med banjo. Det nummer kunne Cody for så vidt godt have skrevet – og sammenligningen med netop Cody er nok ikke helt ved siden af.
Der er et stærkt pop-øre bag projektet, men på balladen ‘Heartbeat’, hvor den får på alle strenge med strygere bliver de voldsomt pæne vokaler pludselig for meget. Det sukrer til og uden at være sådan helt forfærdeligt, så kommer teksterne til at falde lidt til jorden som klicheer. Ellers holdes der et virkelig højt bundniveau. Men netop teksterne er måske ikke så stærke, som de fremstår med den stærke, vokale og underbyggede levering. Det er rigtig fint og bliver vel aldrig irrelevant at skrive tekster som kærligheden. Men metaforikken er ikke den mest originale og i et tankeeksperiment om, hvad der ville ske hvis man fik andre til at synge covers, ville de nok falde noget til jorden. Så er det jo heldigt at materialet leveres som det gør på September Weather!
Hvor har man så været henne, når spilledåsen afslutter sidste nummer, ‘Lullaby?
Jo, man har været på en rejse igennem vellyd, stærk vokal levering og småbanale tekster gjort vedkommende af stærk levering. Det er der helt enkelt en kunst i og jeg tænker, Nelausen lyder langt mere erfaren end sin relativt lave alder. Jeg tør egentlig godt sammenligne ham med Country Stig Nielsen, som jo dog har noget mere erfaring.
Med stærke, poetiske tekster kunne det her være en neo-klassiker. Mindre kan også gøre det, og September Weather er en rigtig fin plade!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
