Rasmus Matthiesen’s andet album, Nye Idealer,er et poetisk dansksproget rockalbum, som lykkes overvejende godt.
Okay, andre har nævnt det før, og jeg bliver også lige nødt til at få det ud af verden. Rasmus Matthiesen’s vokal minder en del om Peter Sommer – han synger også på dansk. Så er det sagt. Hvis man har lyttet til Sommer inden, kan det måske godt virke lidt forstyrrende indledningsvist når man sætter Matthiesen’s andet album, Nye Idealer på. Det glider dog hurtigt i baggrunden, for Matthiesen er ikke en Sommer-klon, selv om fornemmelsen af Sommer godt kan vende tilbage, især da tangenterne bliver slået an på ‘Ude af mine hænder’, albummets andet nummer.
Inden da har vi fået den glimrende, og tilbagelænet rockende, åbner, ‘Hvad elskende kan gøre ved hinanden’. Her tror Matthiesen og band nok på deres groove til at lade det køre i et roligt tempo, mens Matthiesen kommer hjem fra en fjerdedagsbytur; “Jeg lovede at jeg ville stoppe//Men det er sværere end jeg troede//Og nu er det som om du har sneget dig//Ind i mit hoved“. Hjem til en kærlighed, der blev til noget andet end han og den anden troede. Fint udfoldet, stærk åbning.
På ‘Nye idealer’ er tempoet også adstadigt, mens Matthiesen får flettet “Fri fantasi//Gamle vaner//Nye idealer” og Rentemestervej og Bellahøj ind i en kærlighedserklæring til en kvinde, måske den samme han er “meant to be” med på ‘Ude af mine hænder’, der sammen med ‘En midlertidig by’ er mere dæmpede og tænksomme indslag. Sidstnævnte en ret klassisk “tiden er gået og folk har ændret sig” tekst i folk’et indpakning.
De blander sig med mere rockede indslag som byturshymnen ‘Høje som huse’ og ‘For din fod’, hvilket giver en fin afveksling på albummet, som viser at Rasmus Matthiesen har et dygtigt band bag sig. Og det kan godt være, der ikke leges specielt meget med udtrykket, men det lyder sgu ret godt når ‘Casablanca Hotel’ indledes med tangenter og en tilbagelænet og dreven rytmesektion, der hurtigt får gang i vippefoden.
Inden albummet er omme får vi også endnu en omgang med den ind i mellem besværlige og aldrig helt ukomplicerede kærlighed på ‘Som sidste år’, inden tempoet skrues helt ned på afslutteren ‘I tidens løb’, hvor Matthiesen fortæller at “Min dårlige samvittighed toner frem i mit nyhedsfeed“, hvor han (og vi andre) konfronteres med verdens elendighed, men det er det nære, der er vigtigt for Matthiesen her, datteren, som også er temaet på ‘Ude af mine hænder’, og “en ubetinget kærlighed“.
“Jeg melder mig ud af ræset i dag”, lover Matthiesen til sidst, inden nummer rinder ud efter 5 1/2 minut, og slår en fin krølle på albummet. Nye Idealer viser at Matthiesen holder et fint niveau sangskrivningsmæssigt, og selv om han næppe kommer til at bestorme hitlisterne, kan flere af numrene fint bære radiotid. Det er også et homogent og velfungerende album, og der er ikke nogen decideret svage øjeblikke undervejs. Allerstærkest synes jeg faktisk åbneren står, men resten er som minimum solidt, og det høster 4 pæne stjerner til Nye Idealer.
Du kan finde Rasmus Matthiesen på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
