Pudsige Herrer buldrer kantet og svingende igennem med Syretesten, som for det meste er en medrivende størrelse, med den slags små udskridninger der hører sig til når det er første “rigtige” udgivelse.
Pudsige Herrer debuterede sidste år med en livlig demo, og nu er de så klar med en “rigtig” EP, Syretesten. De Pudsige Herrer lyder lidt som et sammenstød mellem en flok samfundskritiske hippier og nogle stener/syrerockere, der bare gerne vil flænse godt igennem. Samfundskritikken aner man i øvrigt allerede på coveret, hvor Lars Løkke og Anders Samuelsen lurer øverst i billedet…
Steppeulvenes 50 år gamle ‘0-0-0’ er da også at finde på EP’en, udsat for et skud bastant rock. Det er til gengæld også det mindst velfungerende af numrene – det opskruede tempo giver det et lidt jappet præg, og måske er det bare mig, der er en stivstikker, men det giver mig mere lyst til at høre originalen end at sætte coveret på igen. Så ville jeg måske hellere have et af trioens egne numre med på EP’en i stedet, og så kunne de bruge ‘0-0-0’ live, hvor den sikkert fungerer fortrinligt.
Herudover er der tre numre på EP’en, hvor ‘Fremtidens bølge’ åbner løjerne. Her groover de svingende bredsider bedre, og Pudsige Herrer kanaliserer generelt en herligt forfriskende energi ud gennem deres numre. Samtidig er der også noget på hjerte i teksterne, der leveres med fynd og klem af Jakob Rohde-Kappel. Den provinsielle protest-attitude minder lidt om hvad man kan finde hos for eksempel I’ll Be Damned, hvilket jo ikke er nogen dårlig ting. Vi har brug for folk, der råwer lidt op om verdens tilstand. Og fremtidens bølge? Den lyder ikke rar. Det er blandt andet noget med død over fremskridt og sandhed.
Starten på ‘Øjne’ er jeg ikke helt tosset med, men til gengæld så rammer også den et stærkt groove undervejs, og selv om jeg måske ikke er nær så solgt på omkvædet, som jeg er på omkvædet på ‘Fremtidens bølge’, så falder nummeret især i hak i andet vers – det rykker fandenfisme.
Den stoner-buldrende ‘På vej’ lyder som en parringdans mellem Red Fang og Mastodon, med dansk tekst. Her måtte der måske endda godt skrues lidt ekstra op for tyngden i starten for min smag, men det kommer nu godt efter det henad vejen, og så har omkvædet igen stærke melodiske kvaliteter, så man får lyst til at brøle med – “jeg er på vej/Hjemad!”.
Herefter afslutter ‘0-0-0’ EP’en, og på knap 17 minutter formår Pudsige Herrer at fyre godt op under lytteren med deres energiske, tunge stoner-syrerock. Syretesten er et herligt forfriskende indspark, og er samtidig charmerende uperfekt – men når jeg nu kun rammer 2 1/2 nummer, jeg virkelig synes er fedt, så kommer vi heller ikke over 4 stjerner i denne ombæring.
Men der er masser af potentiale at bygge videre på for trioen, som givetvis er klar til at tage næste skridt mod enten at komme bredere ud eller sætte kursen mod et album inden for den nærmeste fremtid.
Du kan finde Pudsige Herrer på Facebook (både bandet og herrer, der generelt er pudsige, låååå!).
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
