“Provinsiel og proletarisk protest-pigtråd fra Aarhus’ endeløse forstæder”, det kalder trioen Pudsige Herrer deres stil, som de flasher på temmelig overbevisende manér på deres demo-ep Grab Em By The… – ikke mindst taget i betragtning, at gruppen kun har eksisteret siden marts i år!
Ja, med 2-3 måneder på bagen er trioen altså allerede klar med en tre numre lang demo, der på ret medrivende vis leverer dansksproget “rock” med ekkoer af bands som Rage Against The Machine, 70’er betonrock, mere psykedeliske tungrockere som Uncle Acid and The Deadbeats og Black Sabbath. Men egentlig også et andet Aarhus-band, nemlig I’ll Be Damned.
Stilen og lyden er ikke helt den samme, men der er et eller andet med stemningen, grundtonen og “universet” hos Pudsige Herrer, der minder mig om I’ll Be Damned’s ditto. Det her virker bare, endnu mere, ufriseret og kantet – måske også fordi vi stadig befinder os på demostadiet.
Udgivelsen har også nogle tydelige demo-præg, men det kommer egentlig i sidste ende til at arbejde til bandets fordel. Både indspilningen og bandets generelle stil virker herligt upoleret og ikke mindst uspoleret. Jo, der er nok nogle knaster og ru overflader der skal glattes lidt ud, hvis det skal nå længere ud. Men demo-stilen og klangen er på sin vis dejligt forfriskende, lige på og råt.
Af de tre numre synes jeg sang nummer to, “Oprør”, står stærkest. Det er i hvert fald min personlige favorit. En rigtig tungt gyngende og groovende, bredrøvet rocker der kalder til oprør og opgør med bankerne, de dumme svin. Her er der for mig en temmelig direkte linje til I’ll Be Damned og nogle af deres revsende numre, som eksempelvis “Right For The Money”. At påstår, at vokalen eller selve musikken lyder direkte skøn ville nok være en overdrivelse, men begge dele har noget karakter, personlighed og et udtryk der skinner igennem, som til fulde kompenserer for at det stedvis lyder lidt uskolet og, ja, primitivt.
Det kan, selvfølgelig, også være et helt bevidst stilistisk valg, da EP’en også emmer af en eller anden anarkistisk og garage-punket fuck finger til det pæne og korrekte. Åbneren, “Sabbatår” tapper i hvert fald ind i den minimalistiske The White Stripes garage-åre, kombineret med store, heavy metal klingende riffs og opbremsninger. Alt sammen leveret med fuld kraft, der gerne må kradse lidt i øregangene.
Grab Em By The… lukkes med “Målbart”, udgivelsens korteste nummer med sine 3 minutter og 29 sekunder. De to andre numre kryber op mod de 5 minutter i spilletid, og her kunne Pudsige Herrer måske optimere og trimme lidt af toppen, det er lige i overkanten, som numrene er skruet sammen lige nu. “Målbart” er det nummer der for mig gør mindst væsen af sig på demoen, alligevel har det en eller anden sjov funky vibe midt i det larmende lydbillede, som en afpillet udgave af noget Rage Against The Machine.
Hvis jeg var Pudsige Herrer, så ville jeg nok satse på mere oprør og stilen i nummeret af samme navn, uden at det hele behøver handle om banker og deslige – der er nok at råbe af derude! Da har de fat i noget der fungerer rigtig godt i mine ører, uden at det gør de to resterende numre mindreværdige i forhold til – det er nok også en smagssag.
Det er det måske også hvad du i sidste ende vil synes om Pudsige Herrer og denne demo-EP, men er du til det rustikke, upolerede og “ufærdige”, så er det helt klart værd at tjekke ud. Og med det faktum i tankerne, at trioen kun har et par måneder på bagen, så er de 4 upcoming stjerner her da ikke at kimse af!
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Pudsige Herrer på facebook
