Psycho Brahe er ikke som bands er flest. I et kaotisk, støjende og punket univers rables der løs om søsterbytteri, anoreksi, Batman og meget mere. Resultatet er temmelig underholdende, men desværre også lidt trættende i længden.
Inde i Jacob kalder det Skive og omegns-baserede band godt nok en EP, men spilletiden sniger sig næsten op på en halv time, så det er næsten et mini-album. Uanset hvad vi skal kalde rammen, så er indholdet en kaotisk punk-omgang med tekster der rablende blander dansk, engelsk og ind i mellem tysk.
Løjerne starter med en ‘Opskrift på Anoreksi’, der lægger skrattende, skramlende og støjende ud, og hvor man er i tvivl indtil et godt stykke ind i sangen, første gang man hører den, om det nu også er meningen at det skal lyde sådan. Det skal det tydeligvis, for efterhånden bliver det tydeligt at Psycho Brahe har en punket tilgang til, hvordan musik skal lyde. Samtidig lyder det også som om de har haft en fest med at indspille Inde i Jacob – og jeg gætter på at det er en lige så stor fest at opleve live.
Men når man så bare sidder derhjemme en tilfældig grå mandag eftermiddag i december, ja, så er det en lidt ujævn omgang. Mest hitpotentiale er der nok på ‘Søsterbytteri’, der nok skal kunne forarge nogen med sine frontalangreb på hvad der er tabu at synge om, og samtidig har et velfungerende riff, og, ligesom resten af EP’en, bæres frem af sin fandenivoldske energi.
Der er flere musikalske referencer, der falder mig ind undervejs. Den primitive punk er en rød tråd, mens rablerierne ind i mellem slægter både Røde Mor, Red Warszawa og i nogle passager også Malk de Koijn på. På ‘Fluernes Herre’ smides der også math-rock ind i ligningen, mens ‘Das Manische Imperium’ indledes med flerstemmig manderablen, inden distorted guitar, bas og trommer sætter fuld fart frem over stepperne i sådan en halv-metallet punkstil.
Der spilles også på de populærkulturelle referencer, blandt andet på ‘Batman’, som hapser temaer fra netop Batman-universet, samt låner fra titelmelodien til den gamle tv-serie udgave af den kappeklædte hævner. Det er måske også her hvor Psycho Brahe for alvor tester lytterens tålmodighed, for selv om der sker en pokkers masse i løbet af nummerets knap 5 minutters spilletid, så føles det for langt.
Til gengæld er der nok live-hit garanti med ‘Turbulens’. “Vi har lavet et danse-nummer!” råbes der overgearet gennem hvad der lyder som en megafon i starten, inden musikken sparker i gang, og det er da ganske rigtigt sådan en sag, der nok skal få selv en langskægget olding i overalls til at vippe lidt med benene og klappe på lårene. Her lyder vokalen på verset i retning af Malk de Koijn, og det fungerer egentlig ganske rablende hæderligt.
På ‘Gi mig en hest, Mor!’ runder vi både western-stemning og skramle-råbe-rock, og det fungerer generelt godt, når Psycho Brahe bryder deres lo-fi støjkaskader op med andre lydindtryk – også selv om det er på en fortælling om en 14-årig der bare ønsker sig en hest. Igen bliver det dog trukket lidt for langt ud.
Bonusnummeret ‘Opskrift på Anoreksi’ (i følge bagsideteksten på EP’en “Live i Sarajevo 28. juni 1914”) er en støjfri udgave af EP-åbneren i klezmer-lydende arrangement, og for mig kunne Psycho Brahe have nøjedes med denne version af nummeret, hvor teksten fortsat er en rablende moralprædiken til en spiseforstyrret pige om at hun skal “spis noget mere, skatter”. Psycho Brahe er bestemt ikke uefne på det rable-humoristiske plan, og det måtte de sådan set gerne lade brænde mere igennem de distortede guitarflader.
Så…hvad skal man lige stille op med Psycho Brahe? De støjer, provokerer, rabler og skramler, men på den anden side, så er det også noget af det man kan savne hos mange andre bands, der ender med at være for pæne og polerede. Ingen tvivl om at Psycho Brahe netop gør hvad de kan for at fremstå tossede og aparte, og det lykkes sådan set udmærket. Det er dog også i længden en halvtrættende affære, blandt andet fordi det ikke er videre raffineret musikalsk (afvekslende er det dog bestemt) og fordi den konstante insisteren på at overskride grænser ind i mellem virker forceret.
Omvendt synes jeg der er en del spændende potentiale i Psycho Brahe – som tidligere nævnt, er jeg sikker på at bandet må være en festlig omgang live, og der er rigtig meget at bygge videre på i den groteske humor. Kan bandet rykke dén længere frem i billedet og bakke den op med lidt musikalsk udvikling, så kan det for alvor blive interessant. Inde i Jacob svinger både den ene og anden vej på karakterskalaen, men ender på 3 store stjerner for en støjende omgang sjov og ballade. Tjek dem ud på et lille spillested nær dig.
Du kan også finde dem på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
