Det er omkring 2 ½ år siden, at aarhusianske The World State udsendte deres debutalbum, Traced Through Dust and Time, nu er der en EP på trapperne. Og med den, et stilskifte væk fra den progressive og filmiske rock. Få en forsmag lige her.
Ovennævnte debutplade modtog 5 stjerner her på siden tilbage i marts måned 2016, dengang befandt bandet sig i et grænseland for metalmusikken. Den lader de nu til, at have lagt bag sig. I hvert fald beskrives de ny numre fra den kommende EP, som “hårdt pumpede synth kaskader” og noget mere “intimt”.
Første single, “Leave Your Mark”, er et eksempel på sidstnævnte. Om nummeret lyder det:
“Lyrikken til sangen er påvirket af den første ægte kærlighed som bandets sangskriver mødte som helt ung. Den jagede ham igennem mere end et årti efter at forholdet var slut, selv efter at han blev forelsket igen (mange gange), og selv efter at han blev gift med sin højt elskede kone. Først efter at han har fået to børn med sin kone er den forsvundet helt.
For selv om man forsøger at kæmpe imod ægte kærlighed, og fortrænge den, vil hjertet altid huske”.
Se videoen til det stille og flotte nummer her: