En kærlighedssang tilegent pigen med det smukke hår! Intet mindre handler den nye single/video fra bandet Spejlvendt. Klar på lidt mere sommer her på falderebet?
Der er i hvert fald dømt sommervarme, blå himmel, masser af hår og halmballer i videoen der følger med udgivelsen af “Dit Hår”. Ligesom stemningen i popnummeret, der veksler mellem det lidt lune “sommer dovne” og en mere varm beruselse og begejstring for det der hår – og sikkert det der følger med?
Hovedpersonerne i både sang og video er sanger Frederik Hjulmand og kæresten Aurelia Durand, som også har skabt den tilhørende video:
“Sangen handler om dengang min kæreste Aurelia og jeg mødte hinanden. Vi blev
forelskede, men havde det problem, at hun skulle tilbage til Frankrig og gøre sin
master i design færdig. Det betød at vi indledte et langdistanceforhold, da jeg gik på
Rytme-kons i København og heller ikke kunne forlade mine studier. Det affødte
naturligvis en masse savn og komplicerede følelser”, fortæller Fredrik Hjulmand.
Spejlvendt er, udover Frederik Hjulmand, producer Anders Termansen, som her har fået selskab af guitarist Christian Aagreen Nielsen (der fremover er en fast del af bandet), samt trommeslager Frederik Håkonsson.
Her er “Dit Hår”:
https://www.youtube.com/watch?v=Wk-SlrD-1Iw&feature=youtu.be