Brødreduoen Powersolo har efterhånden en del udgivelser på bagen – The Real Sound er således deres 6. album, og bandets musik er blandt andet blevet brugt i film, tv-serier og reklamer, også i det amerikanske. Powersolo har ganske enkelt et godt greb om at skrue catchy, som i VIRKELIG catchy, melodier sammen med simple virkemidler, en evne de fortsat besidder på The Real Sound.
Første nummer på The Real Sound har allerede været luftet som single, og eksemplificerer ganske godt hvad det er, brødrene Hjorth Jeppesen, også kendt som Kim Kix og The Atomic Child, kan. ‘Boom Badda Do Ba Dabba’ hedder nummeret, og det er også nogenlunde en opsummering af nummeret. Prøv at sige det igen og igen – det er egentlig slet ikke så nemt, men det lyder nemt for Powersolo. Samtidig er det nærmest irriterende fængende og medrivende.
I det hele taget er der praktisk taget ikke et nummer på The Real Sound, som ikke er fængende på den ene eller den anden måde. På ‘Sasquatch’ brummebrøler Kim Kix som et nordamerikansk vilddyr under et fængende riff, mens ‘Two-headed Woman’ er mere 50’er rocket i stilen, med sin lille groteske beretning om kvinden med to hoveder. ‘Big Lips’ fortsætter lidt i samme stil, men er dog det mindst spændende af de to numre.
‘The Leather Suit’ kunne fint høre med i en Tarantino-film, med sin rastløse bas, “yea-yea-yeah’ kor og skæve rockcoolness, mens ‘Jurassic Sex Party’ springer tilbage i mere overstyret tosseri, med junglevræl og fjollede stemmer – men stadig udført så man ikke kan lade være med at sidde og vippe med og synge med på “Jurassic sex party!” – om man har lyst til det eller ej.
Powersolo har også bevaret deres forkærlighed for skæv americana og mexicansk musik, som blandt andet tittede frem på gennembrudsalbummet It’s Raceday… And Your Pussy Is GUT fra 2004, hvor ‘Juanito’ hittede. Det får vi et fint eksempel på med ‘New Fashioned Girl’, hvor Kix udråber sig til at være “An old-fashioned thing”, som ikke ejer Ipod og bare er “a hardworking man”, over en fin pastiche på amerikansk folk americana. ‘Des Filles’ er en skævt sleazy hyldest til hunkønnet, på fransk naturligvis, mens ‘Salty Lick’ fortsætter med at droppe adjektiver om hunkønnet, og smider lidt støn oveni, sammen med blæsere og fløjter. Det er på samme tid meget corny, men igen, samtidig er det også bare medrivende på sin egen lumre og skæve måde.
Den mere naivistiske ‘Milk That Thang’ og den hastende ‘Sloppy Bird Boogie’ følger efter, inden et dunkelt riff sætter ‘Frantic’ i gang – den sætter dog hurtigt i fart og bliver endnu en tempofyldt Powersolo-sag, der desværre går lidt i tomgang i nummerets sidste del. Powersolo er ellers gode til at begrænse numrenes spilletid, så ideerne ikke løber tør inden numrene løber ud, men i det her tilfælde måtte de godt have sparet lidt spilletid.
Albummets sidste to numre er heldigvis blandt albummets bedste, på hver deres måde. ‘Sonic Sauce’ er en fin opvisning i opfindsomme temposkift, mens ‘Tequila Whiplash’ er tilbage i americana-land, hvor den bevæger sig lige på grænsen til at kamme over, men på forunderlig vis holder sig på sporet og bliver en velfungerende og stemningsfuld fortælling med et varieret vokalarbejde.
The Real Sound er umiskendeligt Powersolo, på godt og ondt. Numrene er catchy som ind i helvede, men de er for det meste ret simple, og man glemmer dem næsten lige så hurtigt som man kommer til at synge med på dem. Der er dog en umiskendelig kvalitet i bandets evne til at skrue de her humørbaskere sammen, og selv om det næppe bliver et album jeg kommer til at have i tung rotation derhjemme, så er jeg ikke i tvivl om at nogle af numrene nok skal dukke op rundt omkring – Powersolo er kort sagt eminent dygtige til at skrive hooks og levere musikken med en smittende energi, og er man samtidig til amerikansk inspireret rock med masser af referencer til populærkultur både i tekster og musik, så vil man være i godt selskab med de to tynde brødre, der givetvis også nok skal få sparket masser af støv op på landevejene.
The Real Sound udkommer i dag, d.19. maj. Albummet udkommer i en Tue Track-overhalet version senere på året under titlen The Unreal Sound. Tjek dem ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
