Aarhusianske Plöw er klar med debutalbummet No Highness Below the Crown. Jeg var ganske begejstret for bandets seneste EP (læs anmeldelsen her), så derfor har jeg også glædet mig til at give mig i kast med bandets første album.
For dem, der kunne lide Plöw’s tidligere produktion, er der god grund til tilfredshed med albummet. Der er nemlig både smæk på aggressiviteten i nogle af numrene og masser af sludge-stenede stykker fordelt ud over albummet, at komme efter. Den instrumentale ‘Storm’ fungerer som fin indledning til bandets univers, inden Plöw går direkte til angreb på lytteren med ‘Dig Deep’. Et for Plöw relativt kort nummer, som til gengæld fungerer rigtig godt. Det er hidsigt og heftigt, uden det kammer over, og et af de numre på albummet, man vender tilbage til.
Endnu kortere er ‘Margareth’, en ligeledes hidsig lille udladning, med et lidt pudsigt break, som nu fungerer ganske godt. Nummeret bliver dog lidt en kort parentes på No Highness Below The Crown. Den afløses nemlig af den glimrende ‘Bloody Temper’, et nummer, der efter en række gennemlytninger er blevet min favorit på albummet. Det er det, fordi det er et nummer, der både er tungt, varieret og melodisk, det har catchy passager, og selv Rune Bæk’s vokal byder på overraskelser. Det er kort og godt bare et velskrevet heavy sludge track.
Anden halvdel af albummet rummer en række længere, og mere stenede, numre. Det første er ‘Captain Fungus’, som er mere stoner rock, end metal. Personligt synes jeg Plöw fungerer bedst, når der er mest tyngde, og på det parameter taber ‘Captain Fungus’ til et flere af de andre numre på albummet. Det betyder dog ikke at det er et dårligt nummer, men som efterfølger til ‘Bloody Temper’ mangler der lidt power.
Den sidste del af albummet er mere dyster og tung – det starter så småt med ‘Lord von Gus’, der trommes massivt afsted. Samtidig bevæger vokalen sig også mere over i kategorien for skrig og brøl, hvilket i hvert fald ind i mellem er til fordel for udtrykket.
Vi bevæger os langsomt dybere ned i mørket på den næsten 8 minutter lange ‘Betula’, Det starter godt nok dystert afdæmpet, men hurtigt bygges der på i intensitet og her fungerer Rune Bæk’s vokal rigtig godt i mine ører. Det lyder som om, der er samlet alverdens fortvivlelse, skuffelse og smerte i stemmen. Samtidig bygges der langsomt på hele vejen gennem nummeret, så der er en konstant udvikling, uden nummeret af den grund bliver skizofrent eller mister sin røde tråd.
Endnu dybere ned i afgrunden kommer vi med albumafslutteren, ‘Pendula’. Det starter godt nok musikalsk tilforladeligt, indtil Bæk’s vokal kigger op over afgrundens rand efter godt et minut. Med en spilletid tæt på 9 minutter, er det igen et nummer hvor Plöw viser deres evne til at nå vidt omkring i et enkelt nummer, uden at tabe det på gulvet. Det er næppe et nummer, der starter en fest, men i de dunkle dybder, vi er havnet i mod enden af No Highness Below the Crown, er ‘Pendula’ dét, der skubber os til havs og får os til at drive alene omkring i mørket med vinden stormende omkring os, og regnen piskende i ansigtet.
Ligesom jeg også kommenterede på bandets seneste EP, så stikker Plöw i mange retninger, og de er ikke blevet færre på album. Der er dog stadig et par hovedstrømninger, hvoraf de tunge, lange, sludge-metal numre stadig virker som hovedsporet, selv om især ‘Dig Deep’ og ‘Bloody Temper’ viser at Plöw også sagtens kan pløje i højere tempo og levere metalbaskere, der fungerer mere umiddelbart end de lange numre. Det gør at albummet er ganske alsidigt, men det giver også en lidt ufokuseret fornemmelse. Vokalen er også et tilvænningspunkt, men i det store hele fungerer den, og jeg synes også at den varieres tilstrækkeligt meget til at man ikke hænger sig i dens begrænsninger.
Samlet set er der masser at komme efter på No Highness Below The Crown – både for dem, der føler sig hjemme i dybderne, og til dem, der foretrækker metallen mere direkte og in-your-face. Der mangler måske lige et par numre og riffs mere, der for alvor sætter sig fast i hjernebarken til en topkarakter, men 4 store stjerner sender jeg gladeligt afsted efter Plöw, og ser frem til at høre hvilken retning bandet tager, og hvad der bliver bygget på, næste gang.
Anmeldt af Judas
Sving forbi Plöw på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
