PIPI imponerer med voksen lyd og levering og selv om ikke alle fem numre på ROD er lige stærke, er bundniveauet højt og topniveauet tilsvarende.
Detaljer betyder meget i musik. For denne anmeldelse blev den detalje, at musikfilerne kom uden en rækkefølge ret afgørende. For først efter adskillige gennemlytninger gik det op for mig – og da jeg fik rettet fejlen, ændrede mit syn på EPen sig. Lidt.
For i den rigtige rækkefølge åbner EPen med det mindst gode nummer – i stedet for ét af de bedste. Åbneren, ‘Solen Skinner’, lider nemlig af naivismens medaljes bagside:
”Solen skinner men det regner. Og selv om det er regnvejr skinner Solen på himlen” blive nemlig lige børnesangs-agtigt. Der er ellers styr på musikken, lyden og udtrykket. Lækre træblæsere, godt med synth og egentlig også pop-drive. Det er bare ikke sådan rigtig godt med den tekst.
I skærende kontrast står ‘Du Er Som Du Er’, som lukker EPen og rammer dét, Peter Sommer kan: Naive betragtninger bliver løftet til noget større og bliver pludselig vedkommende – samtidig med at de er banale. Ja, faktisk tåler vokal-leveringen i nummeret – og i øvrigt i de tre sidste numre – sammenligning med Peter Sommer: Aldrig presset, konstaterende og afslappet insisterende. Det er ganske fremragende – og særligt på ‘Du Er Som Du Er’, der også byder på en fræser-solo – måske på en synth-guitar? Skæg detalje, i hvert fald. Og det fungerer!
Som sagt er de tre sidste numre af en lidt højere kvalitet end de to første, og ‘Vi Ved I Skal Væk’ har, til trods for et lidt up-tempo refræn, en inderlighed, der virker helt jordnær og ærlig – og nummeret hænger på den konto fast længe efter, tonerne er klinget ud.
Imellem de to er så en regulær ballade med træblæsere, fortællende vokal og lækre melodiske vendinger i ‘Fik Ikke Sagt Farvel’. Der er lidt højskolesangbog over sangen – ment på absolut bedst tænkelige måde – og igen er det et nummer, man med lethed kan forelske sig i. Men også holde af og dykke ned i, når den første betagelse har lagt sig. Fremragende!
Forstå mig ret. De to første numre er ikke dårlige. Og ‘På Afveje’ har et interessant tekstunivers om at gå hånd i hånd mod afgrunden, rummer også et vaske ægte breakdown, som dog ikke forløses super potent. Men bliver en fin detalje. Men det er altså blandt de tre sidste numre, at PIPI bliver et særdeles interessant bekendtskab, der sagtens kan sammenlignes med Peter Sommer i både sound, melodiføringer og tekster.
At bandet består af nogle unge gutter, gør det blot mere imponerende.
Vi er – en fræsersolo og breakdowns til trods – rigtig langt fra rock. Ja, faktisk virker hele lydsiden til at bygges op om tangentinstrumenter, men det gør ikke det mindste. For PIPI har fat i noget. Noget, der på én gang er mere modent end deres alder indikerer – men måske også trænger til lidt modning her og der.
Alt i alt en glimrende EP!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
