Shoegaze møder på Ghost Light en mere poppet appeal og resultatet bliver en rolig, særdeles behagelig EP, hvor dygtig produktion kombineret med sirene-sang sørger for at nye lyttere lures ind.
På én gang luftigt opløftende og melankolsk udtryk mødes på Pinemoons EP.
Den melodisk poppede tilgang fungere på EPen ganske fremragende – ikke mindst på grund af nogle virkelig fine produktionsvalg:
– Luftige kvindekors-vokaler, dæmpede distortede guitarer og masser af rum på vokalen lægger sig oven på en overskudsfyldt bas og elektroniske og organiske trommer.
Det er meget pænt. Men rummer også en dybde, der løfter projektet over det mere ordinære poppede. Jeg vil nærmest sammenligne det med der originale mix af The Eggs Walking Away: Masser af luft, masser af ro og en stemning af melankoli kombineret med poppede melodier.
Ja, faktisk ville det heller ikke på nogen måde være malplaceret, hvis Pinemoon havde kastet en luftig blæser ind over.
Det gør de ikke, men numrene kan det samme. Titelnummeret, Ghost Light, der lukker EPen trækker lange, behagelige, vandrette tråde igennem musikken og giver lyst til mere. Ikke mindst, da det lukker med et semi-stacceret klaver, hvis bevægelse peger fremad – eller for EPens vedkommende ud i en stilhed. Det er ret effektivt!
Det eneste tidspunkt, stemningen brydes er i outroen på Dead End Street, hvor der næsten går Mew-vokaler i sagerne. Det falder lidt uden for den generelle æstetik, men vi placerer det under kategorien ’variation’ og det ødelægger bestemt ikke det generelle indtryk.
Og det indtryk er at det er en virkelig stærk EP, Pinemoon har begået.
Der er luft, klar afslappet æstetik, tænkt i vandrette baner – og sørget for en vis poppet appeal.
Først på et sent tidspunkt erfarer jeg, at Aage Kinch (Catch The Breeze bl.a.)er inde over projektet og det giver i høj grad mening: Det er noget af det samme, der er på spil her. Men Pinemoon har i udgangspunktet et lidt lavere ’dørtrin’ for den nye lytter:
– De kvindelige b-vokaler bliver nærmest tillokkende sirene-kor og selv om der måske ikke er så meget at synge med på, så emmer projektet af bevidsthed om poppet appeal.
Alt i alt en virkelig dejlig EP, der peger fremad – både når musikken toner ud og i sin appeal til nye lyttere.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
