To ting står klart, når Year of The Dog åbner med Seventeen:
– Neil Young i akustisk udskæring har ikke levet forgæves, og der er ikke meget nyt under solen.
Når det så er sagt, så leverer Own Road altid på et højt niveau og med fast linje i genren.
Jeg kan så sagtens fortsætte med det store spørgsmålstegn, der måtte hænge over om vi har BRUG for endnu en pæn, stilsikker folk-plade?
Men sagen er at Own Road er så sympatisk, fænger i glimt og stadig har sin berettigelse. Et hook her som i Spinning Wheel. Et sidste, rørende slag med halen i afslutteren I Praise You All…
Den slags små licks og lækkerheder, der gør pladen værd at lytte til.
Udgangspunktet må være ret mørkt med titler som Up From The Hole, Joy In The Darkness og egentlig også titelnummeret, Year of The Dog.
Ikke meget protestsanger i det, men en inderlighed som også klæder genren.
Når et nummer som Pinewood Walk tager sig næsten provokerende lang tid, men til gengæld har en tynd violin, der nærmest program-musikagtigt simulerer myg i skoven, så er det hele meget pænt og rigtigt. Men her er mørket også med; det afsluttende værk beretter om en lys og fin sti – som vi så passerede på vores ’pinewood walk’. Øv. Ikke meget håb der…
Lidt kuriøst får vi også ’København’ udtalt i teksten på dansk i de ellers engelsksprogede numre – konkret i den fine Beige, der også har en på én gang matter-of-factly tone og en stærkt deprimerende baggrund.
Vi har altså med et sympatisk projekt at gøre med et mørke, der giver lyst til at give kunstneren bag, Simon Skjødt Jensen, et godt, varmt kram.
Musikken indikerer det ikke – men teksterne giver fornemmelsen af, at det kunne han godt bruge!
Year of The Dog bliver derfor let hørt, men noget tungere lyttet.
Det gør egentlig også pladen mere vedkommende, end man kunne forestille sig en fortærsket protest mod ’magten’ og vi rykker den dermed også lidt ud af ’komfortabel café-musik’.
Heldigvis.
Er det så Own Roads bedste plade?
Jeg synes det ikke og kan savne lidt af det, Own Road & Mute Swimmer fik ud af samarbejdet. Men der var også elementer af nyhedsværdi på den plade.
Jeg vil anbefale Year of The Dog til stille stunder, til lidt regn på ruden og til stunder, hvor man kan trække lidt på smilebåndet over tekster som selv-sarkastisk udstilling af livet.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
