På Another Country har Own Road begået en fin americana/folkplade med små sange, der rager uden for Skandinavien og spænder mellem det naivistiske og poetiske.
Det er et meget enkelt udtryk, Own Road lægger for dagen på Another Country: Ofte er det blot en akustisk guitar, lidt bas (?) og kor, der skaber rammerne om de små sange. Jo, vi får da også lidt strygere her og der, men ambitionen om at skære ind til benet synes at være opnået.
Til trods for at have base i København, ser jeg ikke Another Country som endnu et indspark i den skandinaviske americana. Der er noget mere stilrent over Own Road her og jeg vil snarere sammenligne pladen med M.Ward og Howe Gelbs slæng, end eksempelvis Cody. Det er meget one man and a guitar, det her, men absoulut uden twang og jodlen på vokalen.Og det fungerer ganske fint!
At jeg kalder sangene ’små’ er i øvrigt ingen (negativ) kritik, ej heller at nogen benævnes naivistiske. Det betyder blot, at det er skrøbelig musik, hvor for meget smæk ville ødelægge udtrykket. Som i øvrigt er yderst sympatisk. Måske ikke helt så stærkt – eller for den sags skyld modigt – som Own Road og Mute Swimmers plade fra tidligere i år.
Men bestemt lytteværdigt.
Pressematerialet understreger, at ambitionen er at skære ind til benet og skabe noget folk’et. Åbningsnummeret ‘Dusty Road’ slår netop denne tone an, og med lidt naiv glæde over rejsen vugger den derudaf i 6/8 med klassisk opbygning – inklusive et fint, korunderbygget omkvæd.
Strygerne kommer ind allerede i andet nummer, og synes at have en rolle i at skabe et mere ’blåt’ udtryk, som endda bliver helt klaustrofobisk som vi kommer ind i ‘In Your Absence’, hvor vokalen også tonalt lægges op i den konkluderende afslutning.
Det er dog ikke det generelle udtryk hvor numre som ‘All My Problems’ og ‘Dragged Away’ har det rolige, småsangs-præg, mens der uden at overfalde lytteren krænges følsomme tekster ud.
Simon Skjødt Jensens vokal er det bærende element og holder fint den røde tråd på en plade, hvor der tydeligvis er tænkt i variation: Allerede på første side (vi har fået en LP tilsendt) har vi fået en et par naivistiske, folk-inspirerede sange, en småklaustrofobisk sag og den droniske ‘Your Love Turned’, hvor guitaren tørt kværner i et ostinat, mens vokalen får lov at lægge melodi ovenpå.
Et signatur-nummer kunne være 6/8-venderen, ‘Already There’, som spejler ‘Dusty Road’, men på smuk vis kommer til at handle mere om ønsket om at blive tilbage – mens åbneren fokuserer på glæden ved rejsen.
Der er i øvrigt en stærk, appetitlig, ørehængende melodi og da strygerne får lov at tage over bliver det næsten overvældende. Næsten.
Det kammer næsten over – både i sangintonationen og udtrykket på den ekstremt naivistiske ‘Hot Day’, som jeg dog er villig til at tilgive: Små sange kan godt være helt naivistiske og bare glædes over øjeblikket.
Den følges op med den næsten hymne-agtige ‘One Word’, som underligt nok smager mere af sommer, sol og dasen end ‘Hot Day’.
Der er endda lagt et nærmest vignet-agtigt instrumentalt nummer, ‘Howdy’, ind på andensiden for lige at understrege, at dette er også på repertoiret. Det sender igen tankerne i retning af M. Ward – ikke mindst da det i modsætning til sangene på pladen lige giver et hint af twang. Men altså kun i instrumentet.
I den sidste ende er det primære udtryk på Another Country domineret af små, naivistiske sange som hver især fungerer rigtig fint, men næppe vælter nogen af stolen. Til gengæld fungerer pladen ganske fremragende som plade og variationen er stor nok til, at man aldrig for alvor savner ’større’ lyd eller sange.
Der er stemning nok på Another Country til at man lige nøjagtigt føler sig henført til et andet, mere enkelt og naivistisk sted – men ikke til at vælte verden som vi kender den.
Anmeldt af Troels-Henrik Balslev Krag
