Det følgende er lidt et bastard-interview – ideen opstod i en mailkorrespondance mellem undertegnede og Jonas Thyrsted Jensen, som er formand for foreningen Oppenheimer, som arrangerer Oppenheimer Festival, og ideen var at snakke om festivalen, og hvordan man oplever at spille på den som band – derfor blev Lasse og Jeppe fra In Lonely Majesty, som spillede på sidste års udgave af Oppenheimer, inviteret med. Og så meldte Jonas Thyrsted afbud – men heldigvis kunne Ditte Troldtoft fra foreningen deltage i stedet. Her er hvad snakken gik om rundt om bordet en onsdag eftermiddag på Vesterlauget i Aarhus…
Lørdag d.17. september er datoen for årets Oppenheimer Festival. Siden år 2000 har Foreningen Oppenheimer arrangeret en årlig en-dags festival i Aarhus, hvor spændende navne fra vækstlaget i dansk musik spiller, suppleret med et mere etableret navn, som afslutter aftenen. I anledning af, at det er lige oppe over, mødtes vi med bestyrelsesmedlem i foreningen Oppenheimer, Ditte Troldtoft og Lasse Helboe og Jeppe Vejs fra In Lonely Majesty, som spillede på sidste års Oppenheimer, til en snak om hvad det er festivalen kan, hvorfor der kommer langt over 100 ansøgninger, hvad man kan forvente af årets udgave, og hvordan det har hjulpet In Lonely Majesty på vej i musikbranchen.
Årets udgave af Oppenheimer er den 17. i rækken, og tidligere udgaver har blandt andre budt på Velvet Volume og Shy Shy Shy (sidste år), Sonja Hald (2014), Duné og Fallulah, samt mange flere i tidligere år. I år er de fire udvalgte navne, blandt mange ansøgere, Diet, Saint Best, Johann og Aksglæde, mens De Underjordiske er det mere etablerede navn, som lukker sætter punktum for aftenens program.
Hvad er Oppenheimer?
Vi starter med lidt historie og baggrund, om hvad Oppenheimer egentlig er for en størrelse. Årets udgave af Oppenheimer er den 17. i rækken, og tidligere udgaver har blandt andre budt på Velvet Volume og Shy Shy Shy (sidste år), Sonja Hald (2014), Duné og Fallulah, samt mange flere i tidligere år. I år er de fire udvalgte navne, blandt mange ansøgere, Diet, Saint Best, Johann og Aksglæde, mens De Underjordiske er det mere etablerede navn, som sætter punktum for aftenens program.
Ditte fortæller: “Jeg har kun været med i Oppenheimer i to-tre år, men det er jo en festival, der har mange år på bagen. Det er en frivillig organisation, og den bygger udelukkende på frivillige kræfter, hvilket også har betydet at der er en del udskiftning, både på formandsposten, og blandt foreningens medlemmer. Den nuværende formand, Jonas (Thyrsted, red.) har taget et rigtig stort engagement med, og jeg oplever at Oppenheimer kommer væsentlig bredere ud, end den har gjort tidligere. Og det handler om upcoming musik.
Sidste år havde vi et hovedfokus på Aarhus og Østjylland, hvor det i år har været mere alsidigt. Men det handler om at finde noget, som vi synes der er en hvis kvalitet i. Både i år og sidste år fik vi 130-150 ansøgninger, fra alle mulige slags bands, og det kan være virkelig svært at sortere i det.Vi er 6 frivillige, som sammen med en kompetent jury, bestående af branchefolk, bookere, med flere, skærer antallet ned til de 4 navne, der så kommer til at spille på festivalen. Sidste år var vi enormt heldige, og der fik vi nogle meget solide bands, synes jeg selv – blandt andre In Lonely Majesty – og Shy Shy Shy, Velvet Volume og Manus Nigra”
Jeppe byder ind: “Jeg synes niveauet var rigtig højt”, og Lasse tager tråden op og fortsætter, “ja, det synes også, og især når man ser på hvordan det er gået med Velvet Volume siden, så må man jo sige, at der har I jo ramt fuldstændig plet”
“Det handler selvfølgelig dels om at ramme rigtigt,” fortsætter Ditte, “men det handler også om at ramme bandsene på det rigtige tidspunkt. For eksempel med Velvet Volume ramte vi dem lige i deres opgangsperiode til de blev store, og Shy Shy Shy har spillet på Roskilde Rising i år, så det er virkelig også med at ramme dem på det rigtige tidspunkt. Men nu er jeg også lidt nysgerrig, hvad tænker I om Oppenheimer? Har I søgt før?”.
“Jeg har søgt med et andet band for år tilbage, og var slet ikke kommet igennem, og havde den der fornemmelse af, at Oppenheimer, der er det svært at komme igennem, der skal vi være heldige og virkelig være dygtige. Det er et godt udstillingsvindue og et godt stempel på CV’et som upcoming orkester, at have spillet på Oppenheimer, er min opfattelse,” svarer Jeppe, og Lasse supplerer: “Også fordi man kan mærke, at I tager lidt mere fat, også senere hen. I er inde og like, når vi sender noget ud, I holder kontakten ved lige. Og for eksempel vil vi rigtig gerne ned og spille, når I holder noget, som arrangementet i forbindelse med festugen, så der er en eller anden slags synergieffekt, som fungerer”
Ditte: ” Vi har også det koncept op til festivalen, i samarbejde med Promus, Århus 2017 og OFF Track 2017, som hedder Meet the Talent, hvor vi sætter møder op mellem bandsene og branchefolk, og de branchefolk inviterer vi selvfølgelig også ned til festivalen, og det er fint nok, at de går, når de har hørt showcasene, for det er jo det, de er der for”
Foden indenfor i branchen
Hvordan var det for jer i In Lonely Majesty at være med sidste år?
“Det var fedt,” fortæller Lasse,”vi havde en super aften. Der var gang i den inde bagved også, og det er jo hyggeligt at få nogle øl med de andre bands. Vi var også til Meet the Talent først, vores manager og mig var afsted, hvor vi også fik snakket med en masse i branchen, og der tænker man også som band, at det kan jo godt være at nogle af de her branchefolk, de kommer, og så må vi give den ekstra tand. Man ved, der er branchefolk, og det kan måske være med til at man lige fyrer den en smule ekstra af”
Jeppe: “Man ser frem til det. Man skal jo altid være på til koncerter, og altid levere, men det er klart, at hvis man som upcoming orkester har udsigt til at der kommer nogle branchefolk når man går på, så er du skarp på dagen. Så det er fedt, og på den måde giver det vildt god mening at lave den her slags festival. Det er jo en unik chance for at opnå en eller anden for interesse fra musikbranchen, som godt kan være at svær at få foden indenfor i. Musikbranchen er jo virkelig i rivende udvikling lige nu, så det er vigtigt at der kommer initiativer som Oppenheimer og andre, som prøver at sprede musikken ud på nogle andre kanaler”
Hvad så bagefter, hvad har I kunnet bruge Oppenheimer til?
“Vi fik kontakt med nogle folk i branchen. Til Spot der er folk altid på vej til en anden koncert, men til Oppenheimer kunne vi sætte os ned og snakke med dem face to face, hvor man kan nå at høre en sang, og nå at snakke lidt. Det er med til at åbne døre. Det er skidesvært at komme ind i branchen,” svarer Lasse, mens Jeppe uddyber: “Det har virkelig været givtigt. Det har været godt at hilse på, og det giver en anden indgang til folk senere”
Kor og Festuge
Til Oppenheimers koncert på den nye Understrøm scene i Aarhus festuge spillede blandt andre Anna Scharling og In Lonely Majesty, som havde koret LYT med på et par numre. Men hvordan kom det arrangement i stand?
Ditte: “Festugen søgte nogen til at arrangere koncerter på Understrøm-scenen nede ved åen, og det ville vi jo mægtig gerne, så vi bookede jo så blandt andre In Lonely Majesty, og de tre andre bands var faktisk nogen, som havde søgt tidligere, men som ikke var kommet igennem. Og så måtte vi jo eksponere dem på en anden måde, når vi nu ikke havde plads til dem på selve dagen”
Både Ditte, Lasse og Jeppe er enige om, at det var en virkelig velfungerende og fed scene, placeret overfor den spanske trappe, hængende ud over åen, midt i Aarhus. En scene som samtidig var god til at fange forbipasserende, og få dem til at stoppe op og lytte.
Jeppe: “Det kunne vi jo se. Der var ikke mange da vi gik på… altså der sad folk på trappen, men der var stadigvæk pladser, men der blev fuldstændig proppet senere, fordi folk stoppede op og lyttede og blev hængende. Fed scene, men der var lidt langt hen til publikum. Men et fedt set-up. Det var da en seriøs bekymring at man kunne falde i åen, i øvelokalet snakkede vi da om, om der var tjekket om den der scene ud over åen kunne holde til et kor også. Men det kunne selvfølgelig også blive en fantastisk historie, hvis…”
Lasse: “Det kunne give ordet stagediving en helt ny betydning…”
Jeppe: “Ja, men nu holdt den heldigvis, og det fungerede bare pissefedt. Sådan havde jeg det i hvert fald i det sidste nummer, hvor jeg rent faktisk kunne høre koret. Ellers spillede jeg jo hjernedødt højt. Men til sidst, der var det godt nok fedt”
Hvad er historien om at bruge koret?
Lasse forklarer: “Jamen vores bassist synger med i LYT, og jeg ved ikke helt om han havde foreslået det, eller om deres korleder havde foreslået det, men vi har altid arbejdet meget med kor, så vi har i lang tid snakket om, at det kunne være fedt at have et kor med i gang”
Bandet havde snakket meget om, at de gerne ville arbejde med youtube-videoer og pop-up events som band, men havde en fornemmelse af at have forsømt det lidt, men så dukkede denne mulighed op for at have et kor med, så på en eller anden måde, så virkede det naturligt at få det i gang på den måde, fortæller Jeppe, og fortsætter:
“Vi sendte vores nye indspilninger til korlederen, som valgte to numre ud, som hun syntes det var spændende at arbejde med, og så var vi ude og arbejde numrene igennem med dem i juni. Det løfter virkelig den der oplevelse. Det er et fedt krydderi at smide på, og nu hvor vi rent faktisk ikke havde været ude at spille siden november sidste år, så var det en sindsygt fed måde at komme ud og spille første koncert i lang tid igen på. Det er sgu ret cool, at få det skudt i gang med en fest. Det vil vi gerne gøre igen”
Balsner-samarbejde og nyt på vej
Jeppe: “Vi har faktisk haft nogle numre til at ligge klar i et års tid, og har ikke rigtig kunnet finde ud af hvornår det skulle udgives, og hvad der var smart. Skal vi selv udgive, skal vi have et pladeselskab ind over…vi har tåget rundt i det i rigtig lang tid. Men så begyndte vi at skrive numre igen i februar, og så dukkede der nogle numre op, som er rigtig, rigtig fede. Og så har vi tænkt om vi lige skulle trække den lidt, og se om der bliver sange nok til et album. Så vi har faktisk været i studiet igen i juni, og arbejdet sammen med Søren Balsner fra Carpark North, og haft ham ovre og være med i skriveprocessen”
Lasse: “Sidste gang vi lavede numre havde vi ham også med, og der valgte han fire ud han gerne ville arbejde videre med, og denne her gang har vi ham så med fra start. Vi fandt i samarbejdet med ham en sound, som vi synes var det vi gerne ville”
Jeppe: “Vi har flere numre klar, men det der med konkret udgivelse, det har vi ikke rigtig planlagt endnu. Det er også sådan noget med strategisk sans, og den har vi måske ikke helt fået banket på plads endnu. Men vi har nogle numre klar, og nogle numre på vej, og de bliver endnu federe, men…hvad fanden gør vi lige? Jeg glæder mig helt vildt til vi kan præsentere noget, og nu har vi selvfølgelig hørt de gamle numre en del, men jeg synes de nye numre vi har været ved at skrive her i foråret, de rykker virkelig. Jeg synes vi har nogle numre, som jeg virkelig glæder mig til at dele med andre. Jeg synes virkelig vi rykker os som orkester og sangskrivningsmæssigt, også i og med at vi har haft Søren med ret tidligt i processen”
Jeppe: “Vi kan den der irske folk, men vi vil godt noget mere end det. Og det er noget af det, Søren Balsner kan give det. Vi vil gerne udfordre den musik vi laver, hvordan kan vi skille det ad, og hvordan kan vi sætte det sammen igen. Hvad skal jeg spille på i det her nummer? Ukulele, eller banjo eller mandolin, eller hvad jeg nu ellers kaster mig ud i. Nu er jeg mest endt på banjoen fordi det giver noget fedt rytmisk sammen med trommer, og de keyboardfigurer, som Søren Balsner kan lave… så der har vi fundet den rigtige mand, det er vi slet ikke i tvivl om”
…Og tilbage til Oppenheimer
…Og så er der jo Oppenheimer lige om lidt. Hvordan planlægger I egentlig hvem, der spiller hvornår, ligger i bandsene i en eller anden form for opbygning?
Ditte: “Ja, det gør vi. Vi prøver for så vidt muligt at bygge aftenen op. Der er altid noget, der passer godt til tidlig aften og eftermiddag, og har en speciel stemning, som passer godt. Og så noget, der er mere dansabelt, som så kan ligge senere på aftenen. Så vi går uden tvivl efter at få en fin opbygning. Men det bliver spændende at se, om vi lykkes med det. Sidste år på Radar var vi oppe på de 300 publikummer, som Radar kan rumme, så derfor har vi rykket arrangementet til Voxhall, fordi vi tror på at der kan komme flere, og der gerne skulle komme flere.
Det er blandt andet også derfor vi har haft nogle tiltag, blandt andet med en koncert på Vesterlauget, og med Understrøm-arrangementet i festugen, for at markedsføre og eksponere os lidt mere. Vi håber selvfølgelig vi har ramt den rigtige sammensætning med Johann, Diet, Aksglæde og Saint Best, og at vi rammer den rigtige opbygning, men det er jo svært at sige. Men jeg synes der er en dejlig nysgerrighed omkring live musik i Aarhus for tiden, så vi tror på at der kommer mange”
Oppenheimer løber af stablen lørdag d.17. september, dørene åbner kl. 19 og første band går på kl. 20. Det koster 60 kr. i entré og foregår på Voxhall.
Du kan læse mere om Oppenheimer på facebook, og her kan du også finde In Lonely Majesty.
Af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Jonas Thyrsted, banner: Sarah Øls Andersen
