Har du savnet Lars H.U.G.? Og måske Jonas Dahl fra Sonja Halds lidt vrængende vokal?
I overlappet i dette lidt konstruerede Venn-diagram absolut tættest på H.U.G. finder vi Kasper Ørum, der på Karussel har begået noget, der – hvis jeg hørte det i radioen – sagtens kunne have narret mig til at tro, at det var nogle tidlige, uudgivede Lars H.U.G.-numre.
Oven på en bund af virkelig velspillet guitarpop blandet med folkede elementer, finder vi altså noget, der både har en tydelig reference i dansk pops guldalder – og noget lækkert, nutidigt over sig.
De første to numre står på den konto stærkt og især Du Vil Finde En Sjæl rummer en energi med uptempo og et energisk refræn, der er let at synge med på. Sådan skal pop skæres!
Det er dog ikke ’bare’ en popplade og der er nok flere mere nedtonede numre, end de oplagte pop-baskere. Der bruges andre elementer og flere numre er leveres i et sejt tempo og lader vokalen stå ret fint frem.
Et nummer som Regnen Udhvisker Alt har optræk til power-ballade, men holder dog smagfuldt igen. Det med at holde igen er i øvrigt endnu en kvalitet hos Ørum: For selv om det nok ikke er gået Kasper Ørum forbi, at han mestrer et H.U.G.sk stemmeknæk, så overbruges det ikke og drysses ganske smagfuldt ud over pladen.
Der virker også til at være tænkt over variationen og ’sektioner’ på pladen, hvilket er noget, der i min bog altid giver point: Starter energisk, så en lidt mere sej/stille passage, så lidt op igen – og så en lidt spøjs næsten slow-ska afslutter med horn!
Vi sidder med andre ord med en varieret, velspillet plade der vækker genkendelse ved sine tydelige referencer til en anden guldalder.
Skal der rettes en kritik, skal det måske være, at teksterne også trækker lidt på 80ernes naivistiske poesi og ikke helt følger med kvaliteten i underlægningen og vokalen. Men leveringen er spotless og interessant og jeg må jo også medgive, at jeg nok går mere op i tekster end de fleste…
Det er ikke reelt noget stort skår i pladen og når man har retro-referencer, kan det også blive lidt konstrueret at skulle være alt for innovativ.
Det ville også være lidt sært med den stærke æstetik at gribe til Sonja Halds konstante leg med ord.
Nej, det hele hænger rigtig fint sammen her og det overskud, der benyttes både når det er uptempo og sart, giver lyst til at høre pladen igen og igen.
Jeg viste ikke, jeg havde savnet denne æstetik på denne måde. Men det har jeg – tak for at minde mig om det, Ørum!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
