Home Seneste Juli 2020 - Nyheder Nyhedsstrømmen, juli 2020

Nyhedsstrømmen, juli 2020

1404
0

Vi tager lige en runde ferienyheder (mens vi holder ferie), hvor vi kommer omkring Rising Festival, UHØRT, Sensommer Open Air og De Grimmeste Aftener.

De seneste måneder har handlet meget om aflysninger og mere eller mindre opfindsomme erstatninger, hvor musikbranchen forsøger at holde gryderne i kog og redde noget af det tabte. Hvordan fremtiden, trods hjælpepakker og støtteordninger, ser ud, er stadig meget usikkert, ligesom det er svært at gætte på hvornår spillesteder og festivaler kan køre nogenlunde normalt igen.

Det gør at koncertbilledet, og branchens fremtid helt overordnet, kan forekomme lidt grumset, selvom der er åbnet mere og mere op, så mærker mange aktører presset, blandt andet har Loppen startet en indsamling, der skal redde spillestedets drift fra nytår. Men hvad så i 2021, man er lige kommet over en periode med et kæmpe stort hul i festivallandskabet (snøft) men, er vi overhovedet sikre på, at der bliver nogen større festivaler til næste sommer? Man kan håbe og tro på det men det er langt fra selvskrevet. Men det er en anden og længere snak, vi slipper dog ikke helt for en aflysning i denne lille, hurtige opsamling af nogle musiknyheder der er nogenlunde indenfor hvad vi dækker, mestendels med fokus på festivaler og koncerter i denne omgang.

Rising Festival, der skulle have været afholdt på Bornholm første weekend i september ,efter i første omgang at være rykket fra juni måned, blev for et par uger siden aflyst:

“Vi har vendt og drejet mulighederne for at kunne lave en festival” fortæller arrangør Kim
Andersen fra Rising Festival. “Desværre må vi erkende, at med de retningslinjer der er pt.,
hvor der skal 4m2 pr. stående publikum, eller at vi skal lave det som sidde på stole
festival, for at kunne have et rimeligt antal gæster inde, er det ikke økonomisk muligt at
gennemføre”.

Rising Festival afholdes i stedet for 4.-5. juni 2021.

En anden festival, der har ligget på vippen i lang tid, er UHØRT Festival, der var planlagt til august måned. De fandt dog en model hvorunder vækstlagsfestivalen nu kan gennemføres i begyndelsen af september ved, at færre billetter blev sat til salg og festivalen udvidede med en ekstra dag, så den nu løber fra torsdag d. 3/9 til lørdag d. 5/9. Der sælges kun 300 enkeltdagsbilletter og fredag og lørdag er allerede udsolgt, så du skal nok være hurtig hvis du skal have torsdagen med. I skrivende stund er der allerede offentliggjort omkring halvdelen af programmet, der tæller navne som Blæst, Pil, Trader, Terese, Leizure, føl som, Cherryhead, Poptones, Dying Hydra, Natlyst, Greta med flere.

UHØRT kommer jeg til at dykke mere ned i senere, når programmet bliver komplet i løbet af august.

Og nu vi er senere på sommeren, eller sensommeren, så kan du på Næstved-egnen opleve det nye initiativ Sensommer Open Air, en “1-dages festival med intime koncerter, mikrobryg vin og lækker grill-gastronomi”. Festivalen afholdes på en gammel kaserne, som nu huser et mikrobryggeri og byder ud over mad og drikke på musik fra navne som Mike Tramp, Mathilde Falch, Laura Illeborg og Torben Steno, Michel Belli, Juncker og flere.

1-dags festivalen afholdes søndag d. 6/9, der er kun 400 billetter i salg, de kan købes HER.

Det var den stadig halv-fjerne fremtid, vi slutter i den nærmeste nutid, i dag (og lidt længere fremme i kalender), hvor man i Aarhus kan få sig en grim aften, når Grimfest, som en erstatning for årets festival, holder De Grimmeste Aftener. I aften, fredag d. 24/7, kan du opleve Carl Emil Petersen og Claus Hempler. Den 30/7 er der Tim Christensen på plakaten, hvorefter vi hopper frem til d. 28. og 29. august, hvor TV2 runder af.

Koncerterne foregår open air, der sælges mad og drikke men, du kan også medbringe egen forplejning. Læs mere om retningslinjer og billetkøb HER.

Og så går vi tilbage i vores sommerferie nedlukning, vi åbner stille og roligt biksen igen i begyndelsen af august. Så ses vi forhåbentlig derude i en eller anden udstrækning?

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR, Uhørt Festival 2019

Previous articleRepeat #65
Next articleStügg: Go For The Throat ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.