Den grønlandske sangerinde Nive Nielsen markerede sig stærkt med sit debutalbum for nogle år siden, hvor hun også høstede Kronprinsparrets talentpris. Nu er hun klar med sit andet album, der er blevet til i samarbejde blandt andet med kapaciteter som John Parish og Howe Gelb – og det er et både spændende og fornøjeligt musikalsk bekendtskab.
“If I didn’t know better//I would say we’re still the same”, lægger Nive Nielsen ud med at synge på åbneren, ‘Still the Same’. Og selv om Nielsen og hendes band, The Deer Children måske nok ikke har revolutioneret udtrykket siden debuten, så er der anderledes toner at finde. ‘Still the Same’ åbner sig op undervejs med friske blæsere, som sætter liv i kludene, og giver én lyst til at hoppe lidt på stedet. Glimrende start, og det understreger også Nive Nielsens nysgerrige tilgang til musikken, som er skrevet og indspillet på rejser rundt omkring i verden, og sammen med forskellige samarbejdspartnere.
I det hele taget er der en herlig friskhed over udtrykket på store dele af Feet First. Således følges der fint op på åbningen med et fortsat varieret og levende lydbillede på de næste par numre, hvor der fortsat bliver leget med instrumentering og tempi, mens Nive på ‘Tulugaq’ synger på grønlandsk, med korstemmer, og elektrisk guitar, og en trommerytme, der straks sætter sig i benene.Det fungerer nu altså også rigtig godt for Nive Nielsen når hun synger på engelsk, hvilket er tilfældet på resten af numrene, undtagen et enkelt.
På ‘Happy’ fortsætter det legesyge trommespil, selv om tempoet er skruet lidt ned, og det er en ukulele, der sætter stemningen. Variationen gør at det aldrig bliver kedeligt at følge Nive Nielsen hen hvor fødderne bringer hende. Det er en kæmpestor styrke på Feet First, og selv om et nummer som ‘Slip’ ikke umiddelbart er blandt mine favoritter på albummet, så er den kantede og tempofyldte rytme bestemt ikke uspændende, ligesom breaket med jazzede blæsere mod slutningen formår at tage røven på mig, selv efter flere lyt. Det er sådanne øjeblikke, hvor man virkelig tænker at Nive Nielsen & The Deer Children er et herligt friskt pust til den danske, og for den sags skyld internationale, musikscene.
De mere dæmpede ‘Wrong’ og ‘Human’ rammer en lille smule dødvande, men har stadig rigeligt med spændende nuancer til at man fortsat er med på vognen, når den friske ‘Space Song’ kækt luntetraver ind i øregangene. Grønlandsksprogede ‘Ole’ rammer en mere ildevarslende tone med dystert orgel, men det redder ikke helt denne del af albummet fra at virke lidt mindre frisk end begyndelsen. Ikke at Nive og kumpaner er holdt op med at lege med udtryk, kompositioner og instrumentering, men kadencen er simpelthen ikke lige så høj som åbningen hele vejen.
Friskheden indfinder sig heldigvis igen på den fine ‘In My Head’, hvor det blandt andet er det vokale udtryk, der bliver leget med, ligesom der atter kommer herligt skæve blæsere på – og trommespillet viser atter nye, spændende sider. Netop når rytmen er legende og blæserne får lov at slå ind over resten af musikken som en legesyg hvirvelvind er de bedst på albummet.
Albummet ender med den relativt konventionelle ‘Grandma Marie’, som udfoldes nydeligt, men også en kende – tør man sige det – kedeligt, i forhold til resten af albummet. I hvert fald indtil der dukker en sammenbidt, skramlet lille komposition op som hidden track efter et par minutters stilhed, hvor Nive nærmest går punk.
Hvor albummet er bedst, er iderigdommen og legesygen som en frisk og lun brise ind over de vinterkolde danske kyster. Man bliver i godt humør af at lytte til især starten af Feet First. Og selv om Nive Nielsen & The Deer Children taber lidt højde undervejs, måske fordi der bruges så lystigt af virkemidlerne og de første numre er så overrumplende friske at man gerne vil have MERE af dem, så bliver det aldrig decideret kedsommeligt at være i selskab med den rejselystne grønlænder og hendes band.
De relativt mange stunder hvor man får blæst farve i kinderne af overrumplende musikalsk friskhed får lov at trække karakteren op på et 5-tal, og et ydmygt håb om at der ikke går så længe før Nive’s musikalske rejser udmønter sig i et nyt album.
Du kan finde Nive Nielsen på facebook – og vores nylige interview med hende lige HER.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
