Home Artikler Newbees Festival søger navne til årets program

Newbees Festival søger navne til årets program

3544
0

Den Aarhusianske festival for upcoming musik, Newbees Festival, er i gang med at booke navne til årets festival der afholdes til september – og du har mulighed for at komme med input.

Igen i år lægger Stundenterhus Aarhus scene til en række navne der er på vej op- og fremad i det danske musiklandskab. I år afholdes festivalen d. 26 & 27. september. Bookerne har åbnet indbakken, og tager imod musikalske forsalg og ansøgninger indtil d. 27 juli.

Festivalen blev afholdt for første gang i 2008, og har over årene præsenteret en lang række navne som Baby In Vain, Schultz & Forever, Karl William, De Dødelige, The Minds of 99, Ulige Numre, Linkoban, Quadron, The Rumour Said Fire, Ginger Ninja, Wafande, Treefight for Sunlight, Cody og Boho Dancer m.fl. – altså ikke kun rock, så hold jer ikke tilbage derude!

William de Feuth Michaelsen, chefbooker i Studenterhus Aarhus udtaler:

“Newbees Festival fungerer som kulminering på Studenterhus Aarhus’ generelle bookingarbejde i løbet af året, som i det hele taget fokuserer på ny musik fra professionelle artister, eller artister der netop er ved at etablere sig som professionelle. Studenterhus Aarhus’ musikprofil stræber efter at være kendetegnet ved aktualitet, kunstnerisk relevans  og ikke mindst kvalitet. Det samme gælder for Newbees Festivals program…”.

I år har festivalen fået co-bookere og en mediepartner i form af de gode folk på musikmagasinet Sound Of Aarhus, de 2 bagmænd Asbjørn Lyhne og Steffen Paust forklarer:

”Vi er glade for at blive inviteret med til at arbejde for den nye, kvalificerede danske musik, som vi selv brænder for til dagligt. Newbees Festival er en fantastisk platform både for artister og publikum, hvis man vil være der, hvor det sker”.

Jamen det kan vi jo kun bifalde og være enige i, så er send en mail til newbeesfestival@studenterhusaarhus.dk med link til musikken samt kontaktinfo. Henvendelser modtages fra 16. juni til 27. juli. Ansøgninger bruges som supplement til det igangværende bookingarbejde, og relevante artister kontaktes senest 01. august.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg Newbees Festival på Facebook

Foto: Skipperphotography

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleArctic Monkeys – Snap Out Of It – 26/6 – 2014
Next articleRoskilde optakt: Opsummering og alternative Top 5 koncerter

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.