Home Roskilde Festival RF 2007 RF07: Nephew – Orange Scene, fredag *****

RF07: Nephew – Orange Scene, fredag *****

2851
0

Fuldvoksne nevøer

Overskriftens korte ordspil kan lyde som en tam kliche. Nephew kan opfattes som en tam efterligning AF Kliche. Den holdning er efter denne koncert ikke andet end netop en kliche.

Orange Scene i sig selv kan antage en næsten mytologisk størrelse og betydning – og dermed også de koncerter der afvikles på festivalens olymp. Helte skabes, helte dør.
Med al ønskelig svulstighed var det her enden på en mytologisk rejse for Nephew, især i Roskilde forstand og begyndelsen på en ny – fra den spæde start på Camping scenen i 2000, over deres optræden på Odeon i 2004 lige før det helt store gennembrud frem til denne aften, prime time på den vigtigste scene i Danmark.

At denne aften ikke bliver afslutningen på fortællingen om Nephew sørgede de selv for!
Bandet er efter deres 3. album ”Interkom kom ind” blevet landets mest folkelige orkester sammen med DAD og Tv2 – en position der kræver en koncentreret balance akt for ikke at falde ned i den flade fadøls-sing a long grøft… noget de før nævnte kunstnere ikke rigtig magter længere.
Denne aften var Nephews svendeprøve – et talstærkt, feststemt og godt til rislet hjemmebane publikum, som kunne være blevet forført og spist af med meget simple stadion koncert midler. Nephew valgte en imponerende mellemvej.

Folkelighed på den fede måde – hvor ordet ikke skal have den mindste negative klang! Ja, der var fællessang. Ja, der var landskamp agtig stemning. Men det hele pakket ind i respektindgydende professionalisme fra bandet og en fornemmelse for at dosere elementerne ligeligt mellem kunst og kultur.

Og her ville det være passende at hylde scene og lysshow, der nok aldrig er set så spektakulært og velvalgt på Orange Scene!
Gu var der hits til massernes stemmer, opfordringer til at bruge dem, klappelege og alt det sædvanlige gøgl! Men leveret uden direkte leflen for publikum og pakket ind i det stramme lydmæssige koncept Nephew har gjort til et varemærke. Alle sange blev sendt ud over scenekanten med knivskarp præcision uden at virke mekanisk og stift, noget album udgaverne efter min mening kan lide lidt under.
Her lød og føltes alle sættes numre dog levende og organiske, hvor især de nyeste kompositioner fremstod fyldige og slidstærke. Ældre hits som ”Superliga”, ”Wannabe Darth Wader” og i aftenens anledning delvist akustisk ”Movie klip” rykker stadig og fungerer fint live, men nyere kreationer som ”Igen og igen og”, ”Science fiction og familien”, ”Læsterlige klø” og alle de andre virker dog i direkte sammenligning som om de har mere substans.

En undtagelse var startskuddet ”Bazooka”, som ikke blot var en overraskende indledning på koncerten, men som bandet selv også viste sig at være, opgaven mere end voksen! Ganske enkelt et fremragende nummer at lægge ud med, der nærmest hensatte publikum til en hypnose tilstand med sit messende tempo… før tempoet steg og festival gæsterne var suget ind i Nephew universet.
Eneste minus under sceansen var L.O.C.´s gæsteoptræden i ”Hospital”. ”Roskilde kan i høre mig, det føles som om jeg falder ud” råbte Rigets bedste rapper… åbenbart?! For nej, jeg kunne ikke høre Liam der hvor jeg stod! Ærgerligt, men kun en lille skønhedsfejl i det store billede.

Kodi

Previous articleRF07: Muse – Orange Scene, søndag ****
Next articleRF07: Red Hot Chili Peppers – Orange Scene, lørdag (Ingen Bedømmelse)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.