Der er dømt pop, der spiller på alle tangenter på Magnet Sky. På pladen gøres der også en stor indsats for at undgå at pop er lig overfladiskhed og billige point. Det lykkedes overordnet rigtig fint.
Nana Jacobi putter hverken i pressematerialet eller i praksis med at dette er en popplade: Der er udkommet en lang række singler fra pladen, inden den udkommer (godt gammelt pop-trick, som dog breder sig? Hmm) og visse af produktionerne ville have passet ganske fint, hvis Medinas vokal lå ovenpå.
Men det ikke er Medina, der synger på disse og de andre numre. Nej, det er en dygtig sanger. Nana Jacobi gemmer heller ikke sit talent i udtryk og teknik, hvilket er tydeligt pladen igennem, men særligt på den afsluttende ballade, ‘Hold Dit Hjerte Blødt’.
Ud over at være en fin blues-sang i popproduktion, bliver den også en tour de force udi teknik: Jacobis stemme souler sig fint igennem stroferne, men netop verset Mildhed over macho er den nye tidsalder (så vidt, som jeg kan høre mig frem til, red). fremføres med en rustenhed og skrøbelighed, der sender tankerne i retning af Annisette. Så det kan hun også. Og slutlig brydes nummeret ned i luftige ah- og uh-vokaler for at gå i fløjte-register (?). Spørgsmålstegnet skal jeg vende tilbage til.
Men efter afslutteren står det i hvert fald helt klart, at der er tale om stærk vokal, der styrer sine stemmeknæk og sin teknik til perfektion.
På pladen er der stor, usnobbet produktion. Strygere, synths, tung bas. Jo, skal stemningen skabes, er intet sparet. Dette bliver pornografisk i ‘Sneblind’: Masser af strygere, nøgen vokal med masser af rum og norrøne islæt i tonalitet såvel som (akustisk) instrumentering oven på de maskinelle beats.
Og da stroferne og næst-sidste refræn er afsunget, gås der i ah-kor, der så slider op i en tone, der så enten gribes af en synth-effekt og går i det helt høje register. Eller også mestrer Jacobi fløjte-registeret. Uanset hvad, så er der så meget effekt på, at udtrykket bliver ret syntetisk – hvilket er lidt for meget. Dog spiller det op mod de mere organiske strygere.
Men vi er slet ikke færdige endnu! For to refræner skal synges stille (ét af dem med distance) og så. Break down. Sfortzando strygere på ottendendelene i lodrette bevægelser, mens norrøne strygere sørger for den vandrette. Bygger op, bygger op… Og BUM! Bas break!! Det er alt for meget, pornografisk og voldsomt. Men hey! Pornoeffekter kan vel også være…Gode?
Der skal nok være producere, der får en større boner over det her – men som lytter er det lidt svært at afgøre om det er målrettet pre-teenage-værelser, eller voksne mennesker. Er det det første, er porno-metaforet nok ikke så velvalgt. Beklager!
Det ER for meget. Men også sjovt, interessant og ét eller andet sted frigørende, at nogen tør give los. I den grad.
Piger er dog helt klart i fokus i nummeret ‘Pige’, der kommenterer på feminisme i fjerde-femte generation: Piger skal præstere, piger skal bruge sig selv – og dobbeltheden i, at der er præstationsræs og frihed i at fyre den af. Det, der gør nummeret rigtig fint, er at det ikke bliver en lidelsesfortælling om at være kvinde: Det slutter med versene
…dreng eller pige
I er ikke ens
Men I er lige
hvilket vel må siges at være noget af det mest præcise, der kan siges om ligestilling.
Vi kommer rigtig godt rundt i pop-genrer på Magnet Sky (som i øvrigt skal siges på dansk; det spiller på at være tiltrækkende – og afstødende – som en magnet samtidigt med at være luftig som en sky). Fra den flotte, storladne ‘Sneblind’ over uptempo ‘Pige’ og blueste ballade i ‘Hold Dit Hjerte Blødt’ – til P6 hittet Ingenmandsland, der byder på noget, der er ret Big Beat-inspireret.
Og det er nok nøglen til at låse Magnet Sky op: det er pop. Men det bliver interessant i kraft af variationen, dygtig produktion og godt vokalarbejde. Og så en norrøn tone som en form for rød tråd. Flere gange får jeg associationer til Sorten Muld…
En kedelig plade bliver det i hvert fald aldrig! Der er noget på hjerte, der er mod og måske endda også overmod. Og så er der evner til at tage stikkene hjem.
Meget underholdende!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
