Mythic Sunship: Another Shape of Psychedelic Music ★★★★★☆

Mythic Sunship leverer en ordentlig grydefuld overbevisende eksperimenterende instrumental rock af international klasse på dobbeltalbummet Another Shape of Psychedelic Music. 

Hvad er Mythic Sunship egentlig? Er det post-rock, jazz-rock, eller hvordan pokker skal man prøve at kategorisere det? ‘Resolution’, den over 14 minutter lange åbner på  bandets nyeste album Another Shape of Psychedelic Music, som endda er et dobbeltalbum, viser måske meget godt hvad vi har med at gøre.

I de første par minutter er det saxofonen, som indtager hovedrollen, mens de andre instrumenter langsomt føler sig ind, lyder det til. Trommer, guitar og bas varmer lige så langsomt op, mens saxofonens varme klang får lov at udfolde sig. Bas, guitar og trommer tager langsomt mere over, men efter 4 minutter, ja, så er vi stadig i gang med en stemningsfuld opbygning, dog efterhånden med saxofonen i en mindre rolle. Hele vejen igennem det 6 numre lange dobbeltalbum skiftes instrumenterne til at være i centrum, spiller op ad og op mod hinanden, hele tiden så man ikke helt føler sig sikker på hvad der kommer, men alligevel føler sig tryg i forhold til at lade sig føre med.

Det lyder måske enormt langhåret og prætentiøst, men sådan føles det ikke. Der begynder at være en rytmisk struktur hvor bas og trommer sætter tempoet, omkring halvvejs inde i ‘Resolution’, og man får fornemmelsen af, at nu kan nummeret når som helst for alvor lægge fra land. Men Mythic Sunship har ikke travlt, de bliver ligesom bare ved med at bygge op og bygge på, her med to snirklede guitarspor, så man nu føler sig hensat til psykedelisk rock fra 70’erne. Den underliggende tone er stadig varm, selv om intensiteten stiger. Og det gør den for alvor de sidste minutter, hvor saxofonen igen træder frem mellem guitarriffs, trommernes taktslag og bassens pulseren, inden alle instrumenterne til sidst klinger ud.

Begyndelsen på ‘Backyard Ritual’ er mere ligefrem og nummeret mere rocket, men det strækker sig også over mere end 17 minutter, og fluktuerer, ligesom åbneren, skruer op og ned for intensiteten, men lader også guitarerne tage hovedrollen – de hviner og flænser, og ind i mellem lister saxofonen sig ind, og hviner med i baggrunden. Endnu mere rocket bliver det på ‘Last Exit’, som med sine kun knap 9 minutters spilletid er blandt dobbeltalbummets korteste. Her sætter trommer og bas et højt tempo, mens guitarer og saxofon fletter sig ind og ud af hinanden henover den rytmiske bund.

‘Way Ahead’, ‘Out There’ og ‘Elevation’ udgør anden halvdel af Another Shape, og fortsætter i samme gænge som de første tre numre. Selvfølgelig får vi en bølgende, brusende storladen afslutning, hvor instrumenterne løfter os mod himlen på sidstnævnte, mens de førstnævnte byder på lige så medrivende og velspillet instrumental jazz-rock som de første tre numre.

Det er svært at se hvordan Mythic Sunship skulle twiste formlen for at gøre den bedre. Det Nogen ville måske foretrække kortere numre end de generelt over 10 minutter lange forløb, men omvendt er det også pladsen til at bygge op, variere og sikkert også improvisere, der er kernen i udtrykket. Det er virtuost musikalsk, og virker både tidløst og stedløst, forstået positivt.

Så hvad er Mythic Sunship? Et ganske overbevisende musikalsk bekendtskab. Det er udfordrende uden at virke kontrært, ambitiøst uden at virke arrogant. Bagsiden? Tja, hvornår er det lige man sætter et instrumentalt dobbeltalbum på? Mythic Sunship’s numre kræver tid, det er ikke bare lige et quick fix man kan tage her og der, og det er måske også en del af grunden til at jeg tøver og holder på den sjette stjerne. For ja, hvornår vil jeg lige finde albummet frem igen i en travl hverdag?

Nuvel, det er givetvis ikke noget for alle, og det kræver tid at lytte til Mythic Sunship. Men i dets egen ret er Another Shape of Psychedelic Music et ganske imponerende værk, som man bør tjekke ud, især hvis man er til instrumental rock af den opfindsomme skuffe.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach