Forestille Klarhed fra Musik Til Mor er ikke for de utålmodigt anlagte, det er en udgivelse der svælger i langsomt udviklende, nærmest stillestående og gentagende klangflader. Teksterne er langtfra mundrette og ligetil, og den samlede pakke en man skal være i humør til, for at få noget ud af.
Så er spørgsmålet om man holder ud så længe. Eller om man i sidste ende synes, at belønningen er indsatsen værd, for det her er altså en udgivelse, der kræver en del af sine lyttere.
Ikke, at musikken er voldsomt kompleks eller fremmedartet, det er den ikke. Det er i bund og grund atmosfærisk rock, hvor der med fuldt overlæg flirtes med en truende stilstand. Det går kort sagt langsomt, er repeterende og bruges som underlægning og stemningsskabende element for Rasmus Bak, der er manden der gemmer sig inde i soloprojektet Musik Til Mor.
Han har selv skrevet, indspillet, produceret og lavet coverart til Forestille Klarhed, men overlader vokalen til Simon Kjær Christiansen på to af numrene, “Uklare Sandheder” og “Faldet Du Forudså”.
Med denne tilgang til den musikalske del, kunne man måske tro, at det var teksterne der var det vigtigste på den 5 numre lange EP, der har en samlet spilletid på 22 minutter. De er også vigtige, og klart dem man i første omgang fokuserer på i sin lytning, hvor man prøver at afkode budskaber og mening i den generelt ret ukonkrete og poetiske lyrik. Men stille og roligt opdager man, hvor meget musikken, selvom den ligger og svæver rundt lidt diskret i baggrunden og ikke umiddelbart gør så meget væsen af sig, har af betydning for helhedsindtrykket.
Jeg tåler ingen tvivl
Mit lys skal stråle i verdner
Alt det jeg savner
Som livet leves af andre
Jeg har ingen ord
Tror alligevel at jeg kan forklare
Det er hele teksten til åbneren “Uklare Sandheder”, hvor hver enkelt sætning gentages nogle gange, leveret i et ret “neutralt” toneleje, mens musikken langsomt slæber sig småhakkende fremad. Effekten er, at man sidder og nikker med, døser lidt hen og suges ind.
Hvis man altså lige er i humør til det, for det er en af forudsætningerne for, at det her virker – i hvert fald for mig. Første gang jeg lyttede EP’en igennem blev jeg ikke fanget, og så bliver det lidt en udvisket omgang, der bare summer et sted i baggrunden.
Det er så heller ikke alt der lykkes, lige meget hvilken sindsstemning jeg har været i. Den mere tempofyldte, men stadig ikke larmende eller gennemtrængende, “Derfra Hvor Du Kom”, er jeg ikke så begejstret for. Der er noget febrilsk over trommerne, og på en måde noget “core” eller mathrock over guitarerne, en stil jeg bare aldrig bliver fan af. Samtidig med, at Bak’s levering på vokalen selv med en spilletid på 3 ½ minut bliver liiiidt belastende at høre på – men det kan være det er meningen?
På den næsten 6 minutter lange “En Signet Dag” bliver det mere dunkelt og urovækkende, hvor der er udsigt til en fremtid der ikke eksisterer og afbrændte sletter. Musikken er her helt nedbarberet, så det lyder i retning af et tikkende ur, hvor der langsomt bygges en smule guitarflader på. Tik tak tik tak, fremad, men også i cirkler, uden at man helt føler man kommer nogen vegne. Sidste vers lyder, og så kan man så tolke budskaber og temaer ind i det som man lyster:
Kommer det til os
Finder vi hjem
Til afbrændte sletter
Vi såede på vejen
Den blomsterfulde sti
Vores liv
Tonen og stemningen letter lidt på den efterfølgende “Tvivler”, tempoet er stigende, der er noget “en blomst der springer ud” over måden melodien vokser på. Mens det efter Musik Til Mors standard næsten bliver helt “larmende” og brusende i perioder, selvom vokalen trækker i modsatte retning og holder leveringen og klangen monoton og uden de store følelsesfarvninger. Tematisk tror jeg vi er ude i en kærlighedssang, der er er i hvert fald noget med “tosomhed”, noget “du og jeg” og noget der lyder som et farvel til ensomheden.
Der lukkes med den mere tøffende “Faldet Du Forudså”, hvor guitaren lægger en fin, porøs indie-luftig bund, mens trommerne virker mere “tilfældige” og asymmetriske. Det gør, at nummeret, der kun har to tekstlinjer der gentages i knap 3 ½ minut, føles som om det både udvikler sig og på samme tid går i opløsning – og så stopper det ret brat. Stilhed.
Musik Til Mor er ikke for alle mødre, eller deres familier. EP’en udkommer på Aftenrutine, der har en lang række mere eller mindre skæve udgivelser, som De Høje Hæle, Skammens Vogn og Tidlige Armbånd, på samvittigheden. Kender du dem, så er du måske lidt bedre rustet til, og vil finde fornøjelse i, Musik Til Mor.
Det er en af den slags danske udgivelser, som jeg synes det ville være fedt (og sundt), hvis mange flere fik hørt. Samtidig er det alligevel så smal og krævende en lytteoplevelse, at det er fuldt forståeligt det ikke sker. I dette tilfælde er jeg så også selv en smule i tvivl om, hvor stort jeg i sidste ende synes udbyttet er. Det er bestemt ikke uinteressant, og jeg er vild med det ret kompromisløse udtryk, det er virkelig take it og leave it, men det rammer mig måske ikke helt på følelserne.
Dermed ender vi på en approach with caution middel karakter, for noget der kunne fortjene mere, hvis vi kun bedømte det ud fra originaliteten.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Musik Til Mor på Facebook
