Murky Munroe leverer masser af stemning, men ikke helt så mindeværdige sange på EVE.
Mazdak Khosravi har efterhånden rumsteret i undergrunden i flere forskellige sammenhænge. Senest i dark-folk duoen Black Dog Howl, og før det i rockbandet Barbwire Messiah. Nu står han så på egne ben som Murky Monroe med EP’en EVE.
Der er fire sange på EVE, og de er sådan set allesammen ganske solide. Svagheden ved EP’en er nok mest det meget homogene udtryk i lyd og tempo. Så bider man måske også mere på de små kvalitetsforskelle i sangene. Stærkest står åbneren ‘Fresno’, der med et godt gammeldags ord er stemningsfuld, og andet nummer, ‘I’ll Let You In’.
Stemningen er i det hele taget det, der bærer Murky Munroe igennem, for jeg synes simpelthen kompositionerne er for stillestående. Der er lidt dynamik på ‘I’ll Let You In’, og det er måske også her Murky Munroe er mest catchy. Khosravi’s vokal er mørk og rå i kanten, det snerper lidt henad Mark Lanegan uden at være en decideret gravrøst. Man kunne også forestille sig at Murky Munroe har hørt Lanegan genopfinde sig selv i en række forskellige kompositioner.
Det er ikke fordi ‘With the Snow’ eller EP’ens sidste nummer, ‘Wolves’ er decideret dårlige sange. Men det ensartede tempo og den tunge stemning gør dem lidt…ja, kedelige at lytte igennem flere gange. Khosravi’s vokal og en masse strygere gør ikke noget for at ændre på det. Begge virkemidler er sådan set fine, Khosravi’s vokal er sådan en man spidser ører for at lytte til første gang man hører den, men den ender med at føles monoton, og det bliver på en eller anden måde ikke helt forløst i mine ører. I hvert fald ikke på EVE.
På ‘Wolves’ løsner en diskret korstemme lidt op, og hvad der lyder som harmonika giver lidt luft til lyden, ligesom jeg også værdsætter de glimt af en blæser, der titter frem hist og her. Der er ikke noget at udsætte på enkeltdelene hos Murky Munroe, og det fører os så tilbage til sangene. For jeg bider simpelthen ikke rigtig på efter de to første, og efter endt lytning er det ikke så meget, der sidder fast.
Det er lidt ærgerligt, for æstetikken rammer Murky Munroe fint. Man bliver som lytter svøbt godt ind i lyden, og der er stemning i metermål. Næste skridt må være at videreudvikle sangskrivningen, og formår Khosravi det, så kan det for alvor blive et spændende projekt. I første omgang bliver det ved 3 pæne stjerner til Murky Munroe.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
