Puha. Ud over at være frembragt af ét af de længste bandnavne længe, så er Boligindretning tilsvarende fjollet i sit udtryk og byder på banale favntag med vigtige samfunds-emner. Der er idéer og muligvis også vilje. Men det er desværre en sløj indspilning.
”En ny regering / Ændrer igenting / Du bli’r aldrig min igen” kunne egentlig være en fin, lille finurlig tekst. Men som den leveres på anden skæring, ‘En Ny Regering’, på Boligindretning af Morten Skou Andersen & De Mennesker Han Normalt Sammenligner Sig Med (herefter MSA et al), så bliver det mere børne-TV-naivt end elegant naivisme.
Lad det være sagt med det samme: Andersen er ikke nogen stor sanger. Det meste af tiden kunne han sagtens begå sig på sang. Men ofte i refræner føles der en underlig trang til at presse stemmen ud over, hvad den kan bære. Bevares, der findes mange ringe sangere, der kommunikerer med deres stemme. Men her bliver det en graverende fejl, hvor et par sangtimer kunne have gjort stor gavn.
Det er ret ærgerligt, for der er nogle sjove idéer på nogen af pladens 12 numre. ‘Skønhedsoperationer‘, der åbner pladen, gør i teksten fint om end lidt banalt op med trangen til at ændre på sit udseende for at blive lykkelig. Et tema, der synes at gentages i ‘Tatovering‘.
Og med vægtige emner tages også under behandling som ‘Omskæring‘, hvor vi får en meget malerisk beskrivelse af lidt ’boycutteri’… Der synges bare skidt. Teksten er banal og skråleriet i refrænet der går ’Siden da var jeg maaaaaand / og jeg kunne elske / min krop’.
Man fristes til at sige: Nåmen godt for dig. Hvad rager det os?
En myndig stemme burde nok have rejst sig op og spurgt ind til, om man ikke kunne have prøvet med lidt metaforer, eller i det mindste lidt leg med sproget. For ‘Omskæring’ følges op med ‘King’, som, ja du gættede det, er en beskrivelse af en drengs fascination af familiens køter.
Vi får flere studier i hvordan man ikke skal synge, og et nummer som ‘Støv’ byder så også på den for den uskolede stemme så typiske umotiverede glissando fra en skævt ansat tone til efter et par mikrosekunder at ramme tonen. Det er skidt.
Selv akkompagnementet er lidt kedeligt om end ikke fejlbehæftet. Det er ikke et band, der som sådan kan indspille og da pressematerialet fokuserer uforholdsvis meget på, hvordan man har brugt tid på at vælge farver til coveret og at disse farver har været gennemgående i blandt andet indspilningsrummet, så står det mere og mere klart, at prioriteterne har været helt, helt forkerte i dette projekt.
Lidt dumpe trommer, klangløst elklaver og toppet guitar uden gain kunne måske have været fint som underlægning til god lyrik. Men selv med gode tekster og stærk vokal ville dette fremstå kedeligt…
Bedst går det på swing-nummeret, ‘Jessica’, hvor en rhodes-imitation fremme i mixet kan ét eller andet. Men stemme og tekst er stadig ret forfærdeligt.
Nå.Der er vist ingen grund til at bruge mere tid på at pege fejl ud her – konklusionen er desværre klar. En stjerne.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
