Fra den forkerte side af Vegas til poeter fra Birkerød og andre mere eller mindre “beskidte” byer. Morten Christensens albumdebut i eget navn rummer ekkoer af nogle af folk-rockens koryfæer, danske såvel som udenlandske – men har, heldigvis også sin egen, stærke stemme.
Vegas tingen var en hentydning til, at Christensen i 00erne turnerede land og rige (og lidt fjernere himmelstrøg) rundt med bander Wrong Side of Vegas. Sidenhen har en slået sine folder i front for folk/americana-gruppen Dirty Old Town, som vi også tidligere har anmeldt her på siden.
Det er med afsæt i disse amerikanske musiktraditioner, at han debuterer i eget navn her, bakket op af hans band uden navn. Der i følge pressematerialet var “5 mand på gulvet, der spiller musik sammen”. Enkelt og organisk. Det er der heldigvis kommet en ret stærk, ikke mindst meldodisk og klangmæssig plade ud af! Store navne som Dylan og Young spøger i lydbilledet, men også koryfæer fra den hjemlige andedam anes i det varme, roligt rockende udtryk.
Her kommer Birkerød ind i billedet, da arven efter et navn som C.V. Jørgensen ikke fornægter, sig hvilket Christensen heller ikke lægger skjul på. Et nummer som “Skabt af Sand Magi” kunne i sin cool bølgende melodi og tilbagelænede stil godt være C.V. op af dagene. C.V. møder… Travis? Jeg kan i hvert fald nynne noget af “Sing” samtidig med, at Christensen på synger en ganske sød tektst, der hylder en eller anden der er skabt at sand magi, “du er den rene klang, helt ubeskrivelig // Du er min sommeregn, du er lysets tegn”.
Det er da sødt, og den får da ikke så lidt her. Det er måske også et sted, hvor ens tolerancegrænse overfor dele af lyrikken kan variere. Det kammer måske lidt over for mig og bilver lige en kende for sødmefuldt, sentimentalt eller rørstrømsk for mig. Men, igen, hjertet er helt klar på rette sted, og det er der ordene strømmer fra hos Christensen, så man er villig til at sluge en del i hans fine selskab.
Derfor går det også lige an, når Christensen på et nummer som den nedbarberede, lille akustiske bagatel “Helt Vidunderlig” hylder sin datter. at Christensen er blevet alenefar til 2 har i følge ham selv haft stor indflydelse på sangskrivningen, og det lyder også som om det kommer fra det helt rette sted her. Banalt er det, men det er sgu’ også en virkelig sød og kærlig sang, som man skal være lavet at sten for ikke, at holde lidt af.
“Jeg leder efter dig, jeg leder efter lys”; lyder det på den søgende næsten 8 minutter lange “Leder Efter Dig”, der fylder godt på den 9 numre lange plades anden halvdel. Den følger op på den under 3 minutter lange “Helt Vidunderlig” og får på den måde vist nogle af de kontraster, der også gennemstrømmer Hvor Alting Begynder. “Der er skår i glæden hvorend vi går // Vi kigger dybt i flasken, for nu er det efterår”, lyder det mens sangen slingrer roligt fremad i Young’sk “store, åbne vider” stil.
Igen synes jeg melodi og musik er lidt foran teksterne, det ER Christensens første plade på dansk. Forsøget er bestemt hæderligt og godkendt, men lyrikken er et punkt, hvor man fornemmer, at der kunne være lidt plads til forbedring på sigt. Der mangler lige det sidste, det sidste ubestemmelige et eller andet, så det bliver helt levende og springer op fra siderne. I mens han Band Uden Navn kastet sig ud i en fed, lang Young-rocket outro på “Leder Efter Dig”…
Hvis lyrikken overordnet set “kun” får en fod indenfor, så sidder mange af melodierne altså lige i skabet. Åbningsnummeret “Alting Minder” er lidt af en iørefaldende, fængede og uimodståelig perle, hvad det angår. Det cykler medrivende deruadaf i raske tempo, så man føler sig helt opladet og klar til, at drøne med på Christensens tur.
De efterfølgende “drømme-sange”, “Drømme På En Snor” og “Drømmer Kun Om Dig” er mindre tempofyldte, og ja, drømmende, i deres klang. Men stadig er der noget ganske medrivende over melodierne og tillokkende over den varme lyd bandet frembringer. Det er altså rigtig solidt håndværk det her, men de har også et godt materiale af arbejde med.
Og lige som man sidder der og overvejer om Christensen mon kan holde pladen kørende i denne kadende, så sprøjter han et nummer som “Falder Mod Himlen” ud. Det er satme en god melodi! Endnu en! Teksten er optimistik og opbyggelig, så man føler sig helt opløftet, frisk og klar til at hoppe på cyklen igen sammen med Christensen og bare fræser ud i fri. Vi overvinder jo alt, det har han selv lige sunget.
Der havde nok også været 5 stjerner indenfor rækkevidde til Morten Christensen og Hvor Alting Begynder, hvis jeg lige kunne overvinde mine egne, små forbehold overfor nogle af teksterne. Men, vi skal jo starte et sted, så lad os kalde det 4 meget store og fortrøstningsfulde stjerner. Fortrøstningsfulde fordi, der skal nok gennem sig en 5 stjernet plade i Christensen, hvis det her kun var begyndelsen.
Af Ken Damgaard Thomsen
Cover: Bobby Mandrup
