Morten Christensen er en erfaren debutant – han har tidligere udgivet musik på engelsk under andet navn. Nu er han på banen på dansk og under eget navn med en overvejende vellykket EP.
Morten Christensen har vi tidligere anmeldt, da han udgav musik som Dirty Old Town. Dengang var udtrykket i retning af alternativ country, men nu er han sprunget ud under eget navn, som dansksproget pop-rock sangskriver.
Det fungerer sådan set ganske okay for Christensen. Her og der er der en bismag af Kent, som på åbneren ‘En Bid Af Lykke’, med rytmisk drive, pulserende bas og fyldige tangenter, mens pilen andre steder peger mere mod andre dansksprogede sangskrivere, som Søren Huss og Peter Sommer.
På ‘Jeg Kan Kun Overgive Mig’ er der lidt twang på guitaren, men ellers er alt. country universet relativt langt væk. Her er der i øvrigt en rigtig fin og catchy tekst om at overgive sig til kærligheden; “Når du sætter ind/Er jeg chanceløs igen/Jeg kan kun overgive mig”.
Hvor EP’en ikke gjorde det helt store indtryk ved mit første lyt, så er numre som ‘Jeg Kan Kun Overgive Mig’. Jeg er dog stadig ikke helt solgt på ‘Glimtvis Lykkelige’, hvor metaforerne bliver lidt spøjse, og der godt nok er gode melodiske elementer, men til gengæld er der ikke så meget dynamik, som på de øvrige sange på EP’en.
‘Tiden Kommer’ skruer også lidt ned for tempoet og dynamikken, og det giver sådan set fint nok mening at blandt sangene på denne måde, med de mere stille og mindre dynamiske sange som midterstykke, men omvendt bryder det også lidt fremdriften på EP’en.
Til gengæld fungerer ‘Drømme På En Snor’ godt. Den fyldige lyd og den lidt drømmende stemmeføring gør det til et stemningsfuldt nummer, og fordi omkvædet har et godt drive og er fængende , ender det med at være et af EP’ens bedste. Jeg er lidt i tvivl om jeg egentlig godt kunne ønske mig Christensens vokal lidt længere frem i mikset, eller om det egentlig fungerer bedst som det er, hvor den er lidt tilbagetrukket i forhold til synth og guitar… Nuvel, fint nummer uanset!
Endelig rundes der af med ‘Fremtiden Lover Du Mig’, hvor man også kan ane Christensens baggrund i alt.country, igen en mere afdæmpet sag, men også den mest velfungerende af slagsen på EP’en. Det er faktisk en stærk afslutter, hvor lyrikken igen fungerer overvejende godt. “Du må tage hvad du kan få/Alt hvad du kan bære”, lyder det blandt andet her, og EP’en viser, at det ikke er et fejlskud af Christensen at være gået over til dansk.
EP’en er bestemt heller ikke et fejlskud, omend den også er en smule ujævn. Egentlig er Christensen en ret solid sangskriver, men en skarpere kniv i sorteringsprocessen, hvor et nummer eller to var skåret fra på EP’en, havde givet et stærkere samlet resultat. Der er dog kvalitet nok til at vi kommer op på 4 stjerner.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
