Når du finder den rette stemning og åbner sindet, så leverer danske Morild atmosfærisk (black) metal af den overvældende slags på EP udgivelsen VI.
Sandet under mine fødder
Sender mig ud
I mørket og
Bølgens brusen
Omslutter alt
Omkring mig
I lyd og lys
Og som altid
Ligger hun der
Som jeg driver til Havs
En sidste gang
Og bliver et
Med dybet og horisonten
Evig og udstrækt
Som et vidne til
At ikke alt forgår
Dette er hele Morilds pressetekst. That’s it. Derudover medfølger en oversigt over de medvirkende, det er den information man får omkring VI. Det, og så at bandet spiller “atmosfærisk metal”, hvor jeg nok ville skyde et “black” ind i midten. Jeg overvejede om jeg skulle vise teksten, måske er den kun til pressens fornøjelse, men det fremgår heller ikke. Men jeg valgte, at tage den med, da det på en måde blev nøglen til at åbne udgivelsen op for mig.
Inden da havde jeg lyttet de tre numre, der har en samlet spilletid på 26 minutter, nogle gange uden helt at få musikken ind under huden. Det lød fedt, numrene var sådan set spændende nok og kunne ikke mindst bære en spillet tid på 8-10 minutter. Men, Morild ramte mig ikke helt, i den grad som den storladne musik på sin vis lægger op til.
Hvis du er bekendt med navne som deafheaven, eller hjemlige møl og Sunken, så er det i den boldgade Morild også befinder sig. Kontrastfyldt, episk black metal med både heavy og prog elementer, hvor lys og mørke mødes og sød musik opstår. Flosset, skrigende vokal, der nærmest er umulig at afkode hvad synger, jeg ved ikke engang om teksterne er på dansk eller engelsk – det er heller ikke så vigtigt. Og en musik der bølger, bruser og pisker frem og tilbage, op og ned og rundt i cirkler.
Fascinerende og virkelig flot eksekveret, men på en måde også hørt før, de nævnte bands in mente. Ikke at det gør noget, som sådan, men det tager måske noget at overraskelsesmomentet. Og alligevel sad jeg med følelsen af, at det her ikke “bare” var en god udgivelse, men en der måske ligefrem var fremragende – jeg havde bare ikke fundet ind til den endnu. Så prøvede jeg at åbne resten af pressepakken. Et “digt” på dansk, 2 bandfotos der viste utydelige omrids af ansigter, holdt i samme farve som coveret – som du kan se øverst. Det begyndte at dæmre. Så fandt jeg mine bedste hovedtelefoner frem, læste “digtet” et par gange, slukkede lyset og skruede helt op for VI. Bingo.
Jeg kan ikke helt sige hvad jeg så, eller oplevede, eller jo, det kan jeg godt, men ligesom Morild og VI, så er ord og præcise beskrivelser egentlig lidt overflødige. Hele pakken bandet præsenterer emmer af, at det her handler om stemninger, atmosfære og toner, fremfor noget konkret eller udpenslet – i hvert fald ikke noget bandet ønsker, at definere yderligere. “Løsningen” ligger i musikken.. og teksten.. og i det der nu dukker op for den enkelte lytter i det krydsfelt.
Det kan måske lyde en anelse højtragende og “besværligt”, men som lytteoplevelse på et konkret plan er VI egentlig ret ligetil. Numrene er lange, ja, og der er en voldsom detaljerigdom, masser af retnings- og stemningsskift og alt hvad der hører sig til indenfor denne bombastiske genre. Men det er ikke utilnærmeligt eller “fremmedartet” som sådan, der sker bare en masse. Ud over de bølgende og brusende flader, så er der passager hvor der næsten går regulær heavy i den, perioder med stemningsfuldt kor, steder med ansigtssmeltende black stormvejr og rolige stykker hvor man kan svæve helt væk.
Man fornemmer, at det her er noget Morild har arbejdet med i lang tid, hvor der er kælet for hver en lille detalje i lyden, produktionen, sangenes struktur og det større billede det hele skal male. Vel at mærke uden, at det virker for kontrolleret eller konstrueret, der er stadig masser af plads til, at musikken kan ånde og folde sig ud. Det er sgu lækkert udført!
Nu har jeg vist sagt rigeligt, om noget som jeg egentlig bare synes man selv skal give et ordentligt lyt eller to, og som i bund og grund ikke behøver nærmere beskrivelse. Sangene hedder i øvrigt ‘I’, ‘II’ og ‘III’… gad vide om det er derfor udgivelsen hedder VI? I ved, 1+2+3, enkeltdelene giver helheden og sådan?
Svaret, eller svarene, er derude! Vi ender på en 5’er til VI.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Morild på Facebook
