Det er aldrig så shitty, at det ikke er godt for noget, ikke sandt? Tragedien ramte mig i denne uge, i form af et snot-stormløb mod mit store hoved – lykkeligvis landede denne EP fra århusianske Momentum i min postkasse. Den har vist sig, at have en forbløffende evne til at blæse mine bihuler, og resten af kraniet for den sags skyld, så godt igennem at helbredelsen er nær.
Frelsen må nok vente, endnu engang, for Momentum spiller djævlens egen musik, klassisk Heavy Metal med masser af horn, vind i håret, svovl og ild!
A World In Ruins er 21 minutter i Heavy himlen/helvede, fordelt på 5 fede numre, der alle har det tilfælles, at de er old school 80er inspireret langhåret mædal, med tydelige referencer til bands som Judas Priest, Iron Maiden og en sjat Dio. Der lægges på ingen måde skjul på, at det ikke er her det tunge jern smedes påny, men det gøres med overbevisende stil og finesse, så man på ingen måde savner nytænkning og banebrydende ideer – god gammeldags ærlig Heavy Metal, uden skam og dikkedarer. THANK YOU.
EP’en indledes med den lidt over 1 minut lange instrumentale åbner “Mad As Hell”, der med dialog brudstykker fra filmene Zeitgeist og Network, på ganske effektiv vis får bygget en lettere faretruende og interessant stemning op. Min nysgerrighed er vakt. Og heldigvis formår Momentum, at følge forbilledligt op på introens opbygning, “Enter The War” blæses ud af højtalerne, i højt, men ikke for febrilsk tempo. Intenst, tempofyldt og tilpas in-your-face, men i forhold til de kommende numre, så er der et eller andet i dette første rigtige nummer på A World In Ruins, som ikke helt fungerer 100% for mig.
Melodien er fin, bandets præstation er der ikke noget at sætte en finger på, men det er som om “lyden” af/på sangen ikke helt er på niveau med resten af EP’en, men bestemt ikke noget dårligt nummer – bare lige lidt dårligere end de andre… uden at jeg kan sige helt konkret, hvad det er der gør udslaget for mig.
Den efterfølgende “Soldier” tager tilgengæld pusten helt fra mig, vælter mig omkuld på asfalten og efterlader mig med hudafskrabninger og et kæmpe stort lumsk smil. At et band med kun 2 1/2 år på bagen og en enkelt tidligere EP-udgivelse under lædervesten, kan skrive og spille et så formidabelt nummer, er vildt imponerende. Fra vokalist Troels Rasmussens genoplivning af Ronnie James Dio klingende dyder, over Jacob Druedahl Bruun og Simon Kalmar Poulsen ihærdige guitar arbejde, til Benjamin ‘Atlas’ Andreassen og Martin Helbo, henholdsvis bas og trommer – ALT fungerer og høvler heftig Heavy Metalrøv i dette nummer!
“Soldier” må være enhver fan af Old School Heavy Metals drøm, den indeholder stort set samtlige elementer, som jeg elsker ved genren, serveret uden nye og eksotiske krydderier og smagsvarianter, bevares, men nogen ting bør der bare ikke pilles ved når opskriften holder – det her er Metal udgaven af det klassiske danske køkken, stik mig en tung frikadelle af den her slags til, så kan andre fimse af sted på NOMA. Og ryk så lidt til side, her viftes med garnet og skal være plads til en god bredstående og den ene fod på forstærkeren.
Momentum, holder momentum (Ta-dah), på “Collision”, der naturligt nok ikke når helt samme tårnhøje (og vi taler om et seriøst højt tårn) niveau som “Soldier”, men tilgengæld viser den, at bandet også evner at varierer deres klang og melodier, selvom vi holder os indenfor de lettere konservative rammer, der nu engang er fundamentet i klassisk Heavy. Vi får et lidt mere vredt og konfronterende udtryk end hidtil, det lyder faktisk som om det trækker op til en alvorlig kollision i denne verden i ruiner. Det bliver aldrig skalderhjerne aggressivt, Momentum vælger klogeligt, at beholde de melodiske elementer i musikken, frem for at falde i den fristende trampe-tæve Metal grøft, eller tromlende tons. Især afslutningen af “Collision” er virkelig stærk, og man glædes over, at det hele eksploderer i store riffs, masser af kontrolleret lir og ikke hul bumlen.
EP’ens sidste nummer er den fortrøstningsfulde og optimistisk betitlede “Nothing Worth Saving”, men den er nu heldigvis værd at gemme på. Her tonser Momentum lidt mere derudaf, indtil et kort, men ikke ueffent og ganske catchy omkvæd, igen viser bandet flair for opbygningen af medrivende sange. Nu er der jo ikke meget tid at kede sig på, når A World In Ruins kun varer 21 minutter, men alligevel vil jeg gerne påpege, at jeg ikke på noget tidspunkt kedede mig under gennemlytningen. Heller ikke anden, tredje eller tiende gang.
De 4 numre (5 hvis vi tæller den glimrende intro med her), er alsidige nok til, at Momentum når at vise forskellige sider af talentet, men samtidig opretholdes en tung rød tråd, der gør at EP’en virker som et flot lille sammenhængende værk – hvor andre bands nogen gange forfalder til et lidt for diffust “nu skal vi huske at vise alt muligt” udtryk, så virker det som om Momentum har helt styr på hvordan de synes de skal lyde.
Jeg ved ikke om de 5 gutter i Momentum er NFL fans, og har taget navnet som en form for hyldest til Danmarks egen kommentator koryfæ Claus Elming (Mr Momentum), men havde det ikke været for mit lille bitte problem med et eller andet udefinerbart på “Enter The War”, så havde det her muligvis været et overlegent kastet Touchdown og 6 point på tavlen. Indtil da må de “nøjes” med at sikre sig en flot sejr på et langt Field Goal fra en fremragende forsanger og en fremtvunget Safety fra et hurtigt og tungt spillende forsvar i form af resten af bandet. Det giver 5 solide point på scoringstavlen.
Anmeldt af Kodi
Momentum A World In Ruins er indspillet i Dead Rat Studio og produceret af Jacob Bredahl.
Sving forbi Momentum på http://momentummetal.com/
EP’en kan købes som download via bl.a. iTunes og CDON, streaming via Wimp, TDC Play og snart Spotify. Fysisk eksemplar kan købes ved henvendelse til bandet selv.
