“Works sucks, but I need the cash // Life sucks, better smoke some hash”. Det er et par vers fra Live and Let Die og indfanger at vi hos Molly møder ukompliceret, lettere stenet punk uden voldsom dybde. Men til gengæld med masser af tilbagelænet energi og ’autentisk’ virkelighed.
Mit gæt er, at Molly nok har Dinosaur Jr som inspiration, for gennem pladen fornemmes netop denne lidt stenede, tilbagelænede tilgang til vokalen – mens instrumenterne på bedste college-punkvis jerner derudaf men også evner at lægge vilde, korte og to-the-point soloer.
Charter er en decideret festlig plade og der er flere gode bud på hits. It Started As Some Fun er sådan en gang glad-i-låget punk, Marijuana (der var den igen!!) er næsten Carseat Headrest-agtig og Erase Rewind har et fremragende d-stykke, der giver lyst til at synge med på ”erase rewind”. Ja, helt punk er det måske ikke, når vi når helt ud i d-stykker. Men energien er i hvert fald punket…
Over ti numre er der endda blevet plads til to med mere eller mindre ballade-præg; I Can’t Keep Doing This er mere, Million lidt mindre, da dynamikken trods alt går op og ned.
Det generelle indtryk på Charter er dog, at det er musik man bliver ganske ukompliceret glad i låget af. Med collge-punkens poppede tilgængelighed, kombineret med en let stenet vokal, der konstant virker til at mene hvert ord, har man fat i en rigtig god kombination.
Det virker ungt og erfarent på én gang – og når jeg kigger på, hvornår vi første gang stifter bekendtskab med bandet hos GFR, så passer det egentlig også ret fint. De er ikke helt nye, men erfaringen kommer især til udtryk i at tage musikken tilpas seriøst, lege lidt med at få det bedste ud af guitareffekter og have fokus på gode numre.
Det er uden sammenligning den bedste plade jeg har lagt ører til inden for den efterhånden ret brede paraply ’punk’ og jeg vil mene, Molly med dette udspil godt kan måle sig op af bands som Car Seat Headrest og heller ikke rammer helt ved siden af Dinosaur Jr.
Jeg må derfor på det varmeste anbefale Charter til festen, til træningen og til når verden er lidt imod.
For selv om teksterne emmer af apati, let selvdestruktion og punkede udbrud, så balanceres dette virkelig fint med ørehængende melodier og dygtigt spillet instrumentering.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
