De første frø blev sået med en familiesammenkomst Sankt Hans aften 2008 og siden er Midsommer Festival i Præstø vokset til et arrangement med 5-600 betalende gæster, og et ambitiøst program med nogle af de mest spændende navne fra vækstlaget og lidt til. Vi tager her et kig på festivalens historie og udvikling.
I år er der allerede annonceret navne som D/troit og Nelson Can, der er vokset ud af det man kunne kalde vækstlaget, og eksempelvis for sidstnævntes vedkommende også er at finde på Roskilde Festivals plakat i år. Sådan har det dog ikke altid været – festivalen startede nemlig som et lille familiearrangement i en have, i hjertet af Præstø.
Det var nok ikke det familien Seidler, bestående af den nuværende Midsommer Festival medarrangør Elias, bror Noah og forældrene Christina og Peder havde i tankerne, da de samlede de nærmeste venner og familie i haven, Sankt Hans aften i 2008. Over de næste par år voksede aftenen fra en intim tradition til noget meget større. Hurtigt kom en lille scene i haven til, hvor alle var velkommen til at give et nummer og familien fornemmede, at de måske havde fat i noget her, der havde manglet i Præstø.
I 2012 blev det næste skridt så taget, og en egentlig festivalidé stablet på benene, med det samme udgangspunkt og værdigrundlag som de første hyggeaftenener: fællesskab, nærvær, tillid og hygge. Og nu var alle inviteret. Familien brugte derfor et års tid på, at udforme idéen og få rammerne på plads, så de i 2013 kunne slå dørene op for en egentlig festival, dog stadig i et relativt lille og hyggeligt format, med en enkelt scene i haven. Den lokale opbakning var dog allerede på plads, i det en nabo tilbød sin have som teltplads for gæsterne. En bar blev stablet på benene og familien Seidlers gæstehus omdannet til en art natklub, som supplement til udendørsscenen.
Det første år bød blandt andet på et navn som Mescalin Baby, der blandt andet spillede under Roskilde Festivals opvarmningsdage det år, men allerede året efter kunne man præsentere et egentlig hovednavn i form af folkrockbandet The White Album. Da havde festivalen allerede vokseværk på flere punkter, en anden scene kom til og antallet af navne på plakaten blev fordoblet fra 2013 til 2014. I samme periode fik festivalen ligeledes en egentlig styregruppe, i stedet for at være et familieforetagende, og flere frivillige hænder meldte sig under fanerne, så det større format kunne løftes i flok. Den 100% frivillighed er stadig en af hjørnestenene, og absolut nødvendig for, at festivalen kan afholdes, fortæller folk fra festivalen i dag.
“For os var det også et tegn på at festivalen bogstavelig talt nedbryder mure og hække og dermed bragte mennesker sammen”, lyder det videre fra festivalen, med henvisning til, at flere naboer og lokale i årenes løb har bakket op om arrangement og tilbudt græs og hænder så festivalen kunne vokse. Eksempelvis meldte en lokal restaurant sig hurtigt under fanerne, og stod for a lave mad til gæsterne. Festivalen forklarer, at de har oplevet opbakningen ved, at borgere og lokale virksomheder selv opsøger festivalen og ikke omvendt.
Musikprogrammet er blevet ved med, at vokse, i 2015 kunne man præsentere navne som folkede Heimatt, electro-rockende Darkness Falls, psych/rockbandet De Underjordiske og Velvet Volume, inden trioen blev spændt på en raket og skudt afsted. 2016 bød blandt andet på electro-synth fra Jærv, dansksproget rock fra Folkeklubben, støj fra The Entrepreneurs, indie fra Quick Quick Obey og soul/funk fra D/troit, der som nævnt tidligere vender tilbage i år. Sidste år kunne man lokke med navne som Peppermint B, Penny Police og Rasmus Matthiesen. Alt sammen navne, som både vækker genklang her på redaktionen, og som man kan finde varierende mængder af materiale med i vores arkiv, og navne som også har været at finde på andre vækstslags/upcoming festivaler rundt omkring. Man finder også nogle gengangere fra år til år, hvor Jens Lindahl, The Orgelheimers og Nevermind Vemont virker som nogle festivalen er glade for.
Sidstnævnte er i hvert fald allerede offentliggjort til årets udgave, den femte af slagsen, sammen med ovennævnte D/troit og Nelson Can. En plakat der i skrivende stund også prydes af navne som Iris Gold, psykedeliske Bæst, som vi anmelder en plade af lige om lidt, indierockende Palace Winter, Sleep Party People og Luster, der lige nu spilles ganske ofte på P6 Beat. Altså endnu engang en spændende blanding af nyt, lidt “gammelt”, ting på vej frem og nogle der måske lige er på nippet af et større gennembrud. Eller i tilfældet Nelson Can, der blev offentliggjort sidste efterår, så er vi nok et skridt højere oppe på stigen.
Vi, GFR, vil også være at finde på Midsommer Festival i år, og kommer til at dække festivalen lidt mere intensivt op til. I første omgang kan man se frem til en lille snak vi har fået med to af kræfterne bagved, Elias Seidler og Marc Facchini, inden vi kigger lidt nærmere på årets program.
Ses i Præstø mellem d. 15. og 17. juni!
Af Ken Damgaard Thomsen
Alle billeder er taget af Mads Ogstrup, Midsommer Festival 2017
