I Præstø har de en lille festival, Midsommer Festival, som ikke bare ser gevaldig hyggelig ud. De har også et lille, men meget kvalitetsbevidst, musikprogram, som man kan nyde d. 15. + 16. juni. Vi zoomer lige ind.
Dag nummer to på Midsommer Festival starter lidt tidligere og byder dermed også på lidt flere navne på plakaten. 9 styks for at være helt præcis med start klokken 12.00 og så går det ellers slag i slag indtil den lyse morgen.
Første navn i baghaven er K22 Sound og her må jeg lige fyre op for internetsøgemaskinen, eller, jeg besøger da bare Midsommer Festivals hjemmeside! Aha, det er dub, reggae og bas-musik med live saxofon, synth og en MC #meresubwoofertak #dobbeltdubminmiddagsmad
Vi er dog ikke færdige med de eksperimenterende toner (forholdsvis) tidligt på dagen. Klokken 14.30 går Hôy La på, og det lyder faktisk ret interessant. Bag navnet gemmer sig Ingri Høyland Kvarnstad, der blander elementer fra electronica, alt-rock og trip hop til nogle mørke og ildevarslende flader tilsat hendes mere bløde og poppede vokal. Det falder lidt udenfor det vi normalt ville dække når vi sidder derhjemme i vores huler, men når man er i felten, så må man gerne brede viften lidt ud og lege musikantropolog.
Til gengæld er jeg fuldstændig på hjemmebane, når trioen Nelson Can erobrer Midsommer Festival klokken 16.15, hvilket jeg er helt sikker på, at de gør. Jeg har i hvert fald nærmest overgivet mig på forhånd, ikke mindst på baggrund af den fremragende EP3, som de damer udsendte sidste efterår. Årets bedste danske EP, hvis du spørger mig… og jeg fortalte dig det alligevel, om du så spurgte eller ej!
Hvorfor så det? Hmm, kort og godt så har Nelson Can skrevet en håndfuld virkelig gode sange og melodier. Du kan danse til dem, du kan rocke ud, du kan synge med og du kan bare nyde det gode melodihåndværk. Og så bliver de leveret med en smittende nerve og følelse af nødvendighed, det lyder simpelthen som nogle numre, der må og SKAL ud, og ikke kan holdes tilbage. Den slags virker altså.
Jeg har flere gange rost et nummer som “Break Down Your Walls”, og også kaldt den, den bedste danske single fra 2017. Det står jeg ved. Og jeg skruer stadig op, når den dukker op på P6 Beat, eller jeg lige lytter EP’en igennem igen. Den har jeg det nemlig også med at vende tilbage til, hvilket faktisk sker alt for sjældent efterhånden. Altså, at jeg vender tilbage til en udgivelse jeg har anmeldt, de næste 5-8 stykker står altid i kø og presser sig på.
Måske fordi det også er en ret alsidig udgivelse? Den storladne pop-banger “Break Down Your Walls”, den luskede og drømmende “Downtown”, den in-your-face pumpende “Move Forward” eller den ultra catchy dark disco dansende “Miracle”? Der er lidt af det hele, og det hele leveret knivskarpt og ikke mindst virkelig velsunget. Jeg er sgu fan!
Klokken 17.30 forsætter vi med albumaktuelle Christian Hjelm, der vel må betegnes som et af de mere kendte og etablerede navne på plakaten, nu med 3 albums i eget navn. Tidligere var han, som bekendt, forsanger i det anerkendte indierockband Figurines, der markerede sig med en række stærke, engelsksprogede albums op gennem 00’erne.
Nu er det, som på de foregående soloplader, den danske sangskriver-tradition Hjelm har helliget sig, hvilket vel indtil videre er gået meget godt, ikke sandt? Det nye materiale, hvoraf jeg kun har fået hørt de numre, som har været spillet i radioen virker en smule mere… eksperimenterende og stenede/små-psykedeliske i deres lyd? Det er måske ikke så “hittet”, som tidligere, men det har bestemt nogle andre kvaliteter, og dejligt, at en kunstner ikke bare hviler i det man kender og prøver lidt nyt af.
Efter den indlagte puster i programmet, hvor man kan få lidt i skrutten, er det tid til et nyt, spændende navn på den danske scene, og på Midsommer scenen. Luster har på det seneste markeret sig, både steder som Spot Festival og på de der radiobølger, samt i skrevne medier rundt omkring. Lyden er, ja, hvad er det? 80’er poppet, uden at det bliver for glat og stift? Og i hvert fald “tidstypisk”, hvis det ikke er blevet et skældsord.
“Raw pop”, kaldes det i pressematerialet, ser jeg lige! OK, så. Den køber vi. Der udkom et album for et par måneder siden, som vi simpelthen ikke er nået omkring endnu, men den er på listen og en singleforløber som “New Pleassure” frister, den er faktisk ganske fremragende, men vi skal liiiige have tid. Nu får jeg, om ikke andet, fornøjelsen live, og chancen er der igen på Roskilde, når Luster indtager Rising Scenen.
(OBS: Christian Hjelm og Luster har byttet plads i programmet)
Nu fik jeg lige kaldt Christian Hjelm etableret, det må man nok også betegne Sleep Party People som, der går på klokken 21.30. De har efterhånden eksisteret i 10 år og har 4 albums på samvittigheden, seneste Lingering fra sidste år. Eller, nu skrev jeg “de”, der er vist egentlig tale om en art soloprojekt med hjælpere med Brian Batz som hovedmanden bag?
Anyway, Sleep Party People er mange ting, med lidt flydende grænser og overgange. Et krydsfelt for elementer fra shoegaze, dreampop, ambiente toner, slowcore og hvad man nu ellers kan finde af labels i skuffen og klistre på. Og kaninmasker! KANIN. Nuvel, ‘The Missing Steps’, fra sidste års album, spiller de ganske flittigt på P6 Beat og det er ikke en af de numre, der får mig til at slukke og overveje, hvorfor jeg overhovedet gad bøvle med at tænde radioen!
Kill J, ikke en opfordring, men kunstnernavnet som Julie Aagaard udgiver popmusik, og optræder klokken 23.00, under. Det begyndte egentlig som en duo i start 00’erne, men blev sidenhen et soloprojekt, og udsendte albummet Quasi i 2016.
Det er endnu en i den uendelige række af de der “jeg kender navnet, og har vist hørt nogle singler, men ikke fået tjekket det nærmere ud”… navne. Eller, jeg VED, at jeg kender navnet og har hørt nogle singler, men, tving mig ikke til at synge dem! Afsted på Spotify. Jo, “Propaganda”, fra netop Quasi, den har jeg i hvert fald hørt. Er det art-pop? Kan man kalde det, det? Hey, hun har et nummer, der hedder “Barbie Girl”, altid et hit for en der som mig render rundt og hedder Ken. Vent, er det et covernummer af Aqua’s hit? Frækt! Det fungerer sgu’ egentlig chokerende godt i denne her spacy-troniske pop-indpakning.
Så bliver det rigtig mørkt og midnat i Præstø, så kommer DJ’erne ud af deres hemmelige huler. Klokken 00.15 er der DJ MyCrosoft, der ikke lugter det mindste af et ventende sagsanlæg, mens det hele lukkes klokken 02.00 af Ole. Der, som navnet ellers kunne antyde, IKKE er en mand, men derimod alias for en kun 19 år gammel kvinde, der i følge Midsommer Festivals hjemmeside blandt andet elsker Bach (Johan Sebastian eller Strandholdt?) og trommebeats, som aldrig ender. Der er dømt midsommer trance ud i den lune nat!
Og således går Midsommeren, i hvert fald festivalen, på hæld i Præstø. Festivalens anden dag er, ligesom den første, rig på kvalitet fremfor kvantitet, med en række meget sikre kort. Ikke sikker som i “kedelig”, men sikker som i “godt skruet sammen” og “stærke kort”. Personligt havde jeg måske gerne set Nelson Can få et senere spilletidspunkt, men måske skal de videre til en koncert om aftenen, eller er sat på som lidt af en feststarter?
Men hvis jeg ikke har andet at mugge over, så går det nok lige det hele!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Mads Ogstrup/Midsommer Festival
