Michael Møller har tidligere slået sine folder i Moi Caprice og The Mountains, men i denne ombæring har han teamet op med folkemusikgruppen Svøbsk under navnet Michael Møller & Foreign Lands. Resultatet er blevet albummet Burning Waltz, som nok falder i kategorien acquired taste. Men er man nysgerrig på, om man har sådan én, så kan det anbefales at lytte til Burning Waltz.
Hvorfor så kaste sig ud i sådan et udtryk fra start? Jo, fordi noget af det første jeg tænkte, da jeg lyttede albummets første nummer, ‘Burning Waltz’ igennem, var, at det da var…markant i sit udtryk. Michael Møller har en speciel vokal, det husker jeg også fra Moi Caprice-tiden, men det er nu især Svøbsk’s instrumentering som er anderledes, end hvad man normalt hører, også i de mere folkede egne af hvad vi anmelder her på siden. Således er blandt andet en harmonika ganske fremtrædende flere steder undervejs.
Der er kort fortalt mere nordisk, men også mere kontinentaleuropæisk folkemusik over tonerne, end americana. Klaver og violin og mandolin er dominerende på åbneren, der næsten lyder som noget fra en anden tidsalder – jeg tænker 20’ernes eller 30’ernes Paris eller Berlin. Møllers vokal klinger længselsfuld og sørgmodig og måske er det netop en slags sørgevise over noget, der er tabt. Det er i hvert fald et nummer, som vinder med gennemlytningerne, og ender med at stå temmelig stærkt.
Skæv percussion indleder ‘Dance Selma Dance’, inden et nærmest lystigt folkemusiktema sætter ind, og man kan næsten se skørterne svinge over engen. Her er også en løssluppenhed, som også ligger i bandets legesyge tilgang til folkemusikken, selv om albummet gennemgående er i det mere melankolske hjørne. Lidt af luftigheden fra ‘Dance Selma Dance’ føres med over i ‘We Should be Young’, som trods en ganske fin lidt hjemsøgt stemning, bliver en tand for meget med det konstante, og høje, harmonikatema.
Så er jeg mere til den mere tungsindige, men stadig medrivende valsen på ‘Funeral Waltz’, som også benytter korvokaler til at sætte den sørgmodige stemning. I det hele taget er det de mere tangentbårne numre, som falder bedst i min smag – harmonikaen bliver på en måde for meget. Og det kan ganske enkelt være et spørgsmål om smag eller tilvænning.
Den storladent melodiske ‘It’s Going to Happen Again’ flyder også afsted på tangenterne og rummer ekkoer af både Beatles og Elton John – her er harmonikaen også tilpas nedtonet til, at den kommer til at indgå mere sømløst i helheden, og så føler jeg mig ganske godt tilpas hos Møller & The Foreign Lands.
Det klinger næsten lidt af Italien og Godfather-tema på det instrumentale midterstykke,’Victor’, mens anden halvdel af albummet rummer blandt andet ‘The Keys to the Land’, der ind i mellem også emmer af fransk visetradition (det er nok harmonikaen, der igen får mig på de tanker) og den mere lystige og lette ‘Back On the Beach’, hvor mandolinen igen er fremtrædende.Sammen med den lidt overstyrede, kærlighedssyge ‘All the Answers’ bliver det igen både lidt for pænt og lidt for meget for mig, selv om det er meget fedt med blæserne til sidst på sidstnævnte.
Så synes jeg, der er mere røv i bukserne på den tangentbårne ‘The Night Isn’t Over, Not Yet’, som igen flot anvender stemningsfuldt kor og også har den melodiske styrke, som Møller også har demonstreret i sine tidligere projekter. Den bliver dog også måske lige en tand for storladen og lang i spyttet.
Så på sin vis er man ikke helt tudefærdig når ‘The Moment Slips Away’. Et nummer, som samler det melodiske tema op fra instrumentale ‘Victor’, og det er jo sådan set ganske fint at bygge på. Møllers vokal er en af byggestenene, og sammen med den dirrende instrumentering, er den med til at gøre det til en af albummets stærkeste skæringer.Og så bliver man alligevel lidt ærgerlig over, at øjeblikket er forbi.
Jeg vil ikke sige, det er en udelt fornøjelse for mig at lytte albummet igennem. Nogle dele af albummet trækker mod 3, andre mod 5, og når ambitionsniveauet samtidig er højt og der ikke er tvivl om de musikalske kvaliteter, så ender min samlede votering på en pæn 4’er. Nogen vil hælde mod de højere hylder, mens andre nok hurtigt vil skynde sig væk. Smagsmæssigt er jeg en smule udfordret, men igen, andre vil nok være hurtigere til at søge i dækning for mandolin og harmonika og Møllers og co.’s storladne melodier end jeg.
Du kan følge Michael Møller & Foreign Lands på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
