Det aarhusianske metalband Crocell kan fejre 10 års jubilæum i år, og vi har fået os en lille snak med dem om deres første årti, udviklingen, koncerter, en LP-udgivelse af deres nyeste album, som netop er udsendt, og mere endnu!
Vi har anmeldt Crocell på plade af 2 omgange (og en enkelt gang live) og begge gange er det blevet til 5 stjerner. Først var jeg ude med roser for Come Forth Plague tilbage i 2013 og sidste sommer var det så Jonas der uddelte roser til efterfølgeren Prophet’s Breath. Det er sidstnævnte der nu endelig er ude på vinyl.
Prophet’s Breath endte på både Jonas og min egen årsliste over danske favoritalbum i 2015, en både melodisk, tonstung, knusende og medrivende omgang sortnet dødsmetal. Men hvad bragte bandets første 10 år og hvad har udviklingen været op til det album?
I nærmer jer stille og roligt et 10 års jubilæum som band, hvad er der sket med Crocell på det årti, ud over nogle udskiftninger i rækkerne?
Den ultrakorte version er, at vi lagde ud med at vinde en pris som ”årets metaltalent” til Danish Metal Awards, og derefter har vi udgivet fire albums og et par musikvideoer, været på to Europa-turnéer og undervejs spillet en hel masse koncerter i mere end ti lande.
På de 10 år er det blevet til 4 albums, når I sådan kigger tilbage (jeg tvinger jer!), hvad har så været fællesnævneren for Crocell som band på plade? Og er der noget I, i bagklogskabens lys gerne ville lave om på?
Selv om meget har ændret sig, er der selvfølgelig også en del, der har karakteriseret Crocell gennem hele bandets levetid. Vi har altid befundet os et eller andet sted på grænsen mellem på den ene side det rå og voldsomme og på den anden side det melodiske og stemningsfulde. I løbet af de 10 år har vi så godt nok gradvist bevæget os fra en ret thrashet form for dødsmetal til noget langt mere black-inspireret, men det er gennemgående, at vi altid har bestræbt os på ikke bare at klistre nogle tilfældige fee’ riffs sammen, men derimod at skrive gode og sammenhængende sange.
Derudover har det altid været vigtigt, at vi har fungeret som en enhed, og at vi har kunnet holde hinanden ud – også klokken kvart i kvalme i en 40 grader varm autocamper fyldt med muggen mad et sted i Portugal…
Nyeste album, Prophet’s Breath, udkom sidste år i maj og blev modtaget med stormende begejstring og anmelderros – hvad er det, der gik op i den der højere enhed for jer på det album?
En del af det hænger nok sammen med, at vi fik Hexen med på guitar i 2013 – det gav en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Ikke et ondt ord om Ken (vores tidligere guitarist, som nu høvler på den dybe i Illdisposed), men hvor Tommy og Ken havde ret forskellige holdninger og tilgange til musikken, så gik det fra starten glidende med at få skrevet nye numre, efter at Hexen var kommet med.
Processen frem mod indspilningen var også mere struktureret end tidligere, i og med at vi nåede at optage nogle ret gennemarbejdede versioner af alle numrene i øvelokalet et par måneder inden selve indspilningen. Det gav en masse overskud, da først Formanden (Jacob Olsen, JBO Sound) skulle til at arbejde med os, og det har helt sikkert haft stor betydning for det endelige resultat.
Og nu hvor pladen er kommet lidt på afstand, hvordan ser I så selv på den?
Vi er stadig rigtig stolte af den! Hvor jeg efter noget tid plejer at have det sådan, at der liiiige er et par ting, man gerne ville have ændret eller gjort anderledes, så kan jeg faktisk ikke rigtig finde noget at sætte fingeren på denne gang, så det er fedt. Og med vinyludgivelsen bliver den jo nærmest helt frisk igen, så jeg glæder mig til at komme ud og spille numrene igen her til vores koncerter i april og maj.
Prophet’s Breath udkom på vinyl d. 19/2, hvorfor den lange ventetid? Og kan I fortælle lidt mere om processen med og ønsket om, at udsende på vinyl?
Zoomer vi lidt ud, så har vi vist nærmest håbet på en vinyludgivelse lige siden starten, fordi det er lækkert og old school, og fordi alle vores pladecovers er malet på kæmpe lærreder og derfor ville gøre sig rigtig godt på det større format.
Vi har et par gange undervejs forhandlet med nogle selskaber om at udgive vores albums på vinyl, og vi har selvfølgelig også undersøgt mulighederne for selv at gøre det – men det er altid strandet på, at den slags jo koster lidt penge. Med Come Forth Plague, som blev udgivet på Metal Hell Records, var vi rigtig tæt på, men først trak selskabet i land, og så søsatte de i stedet en håbløs crowdfunding-kampagne, så det kom der ikke noget ud af.
Og så er vi fremme ved Prophet’s Breath, hvor det i princippet igen kørte på skinner med en aftale om, at Deepsend skulle udgive den samtidig med CD-udgaven – men igen kom en lav kassebeholdning i vejen, så først blev det udskudt og senere helt droppet. Til vores store begejstring viste det sig så, at vores danske distributør (Pladekisten) var interesseret i at udgive vinylen via deres selskab, Longlife Records, og det er så dér, vi står nu: med en masse lækre 12-tommers-plader i hænderne!
Hvad er næsten punkt på Crocell planen så? Er I begyndt på nyt materiale, og hvis ja, i hvilken retning peger det så?
Vi er så småt gået i gang med nogle nye skitser, men det er endnu kun indledende øvelser, så det er for tidligt at sige meget andet om det, end at det lyder skidegodt. Som nævnt har vi en række koncerter her i foråret, men derefter trækker vi os tilbage til øvelokalet, og så må vi se, hvor vi bevæger os henad.
I har, naturligt nok, spillet en del koncerter på de knap 10 år bandet har eksisteret, hvad står som foreløbige højdepunkter, og/eller er der nogle koncerter/episoder i særligt husker?
Vi har masser af gode koncertminder, men når jeg lige tænker tilbage, så er det de skæve oplevelser, der springer frem. F.eks. var begge vores Europa-turnéer vildt fede, vanvittige og lærerige, og det er virkelig nogle ture, jeg ikke ville have været foruden. Og så var der vores sindssyge tur til Devilstone Open Air i Litauen i 2009, hvor vi kørte 25 timer nonstop via smadrede polske landeveje, drak os hønefulde i østeuropæisk vodka, sov et par timer i et telt med en bilalarm som nærmeste nabo, og efter at promoteren havde været oppe for at hive os ud af teltet, stavrede vi op på scenen i den bagende formiddagssol og fyrede den af i 20 minutter eller sådan noget. Og så mere vodka og så en 25 timers-tur hjemad igen den næste dag via smadrede polske landeveje. Men vi havde det dælme sjovt!
Med årene kommer (måske) også andre prioriteter, er Crocell en hobby, en levevej eller en livsstil?
Tja, der er både kommet mere arbejde og flere børn til, siden vi startede, så det er klart, at prioriteterne ændrer sig efterhånden. For så vidt er Crocell vel en hobby. Men det er en hobby, som både fylder og betyder rigtig meget, og som ingen af os ville være foruden.
I 2008 blev I kåret som “årets metal talent” til Danish Metal Awards, hvad er Crocell blevet til i 2016 og hvor skal I hen ad?
I bund og grund har det ikke ændret sig så meget: dengang var vi nogle gode newcomers, og nu er vi efterhånden ved at være nogle gode veteraner, haha. Men altså, man skal ikke regne med overraskelser a la panfløjte eller kvindekor på næste album – vi kører stille og roligt derudaf, og for os handler det om at blive ved med at skrive gode plader, nå endnu længere ud og spille flere fede jobs, og så må vi se, hvad fremtiden bringer.
Vi siger tak til Crocell, bestil deres LP HER og besøg dem på facebook.
Af Ken Damgaard Thomsen
