Martin Ryum og Jomi Massage var for efterhånden en del år siden bandkammerater i Speaker Bite Me, og siden har deres respektive solokarrierer ført dem af to forskellige spor. Denne aften deltes de to så om tiden på scenen, som solokunstnere med hver deres relativt nylige, roste udgivelse som udgangspunkt.
Det var ikke fordi det vrimlede med folk på Radar sådan en onsdag i festugen. Stolene var fundet frem, så der var siddende koncert for de omkring 50 fremmødte, og det passede sig egentlig ganske godt til aftenens koncerter. Først på scenen var Jomi Massage, og for hendes vedkommende er den ovenfor omtalte nylige, roste udgivelse Primitives, som udkom ved juletid sidste år. Et album, jeg fik i en form for anmelderjulegave, og som hurtigt blev en personlig favorit. Derfor havde jeg også glædet mig til at høre sangene live, og blev heldigvis ikke skuffet.
På scenen sammen med Jomi selv, aka Signe Høirup Wille-Jørgensen, var Maria Laurette Friis og Henriette Sennenwaldt, et par prominente kvinder at have med som backing. Der var dog ingen tvivl om hvem der var i centrum på scenen, selv om de første lyde kom fra Friis og Sennenwaldt, der spillede på glas, og dermed frembragte den særegne baggrundslyd for Jomi’s pianospil og vokal, som satte i værk med en lidt langsommere udgave (end den der findes på album) af den glimrende ‘Animal of Eden’. Herefter indtog Friis og Sennenwaldt hver deres plads bag en lille pult med lydudstyr, der sammen med deres ind i mellem nærmest hjemsøgende korstemmer var med til at danne lydcollagerne bag Jomi’s vokal og klaverspil, og flere gange undervejs både synger Jomi, mens hun med den ene hånd spiller på klaveret, og med den anden hånd sørger for baslyde med keyboardet. Imponerende.
Det er ikke udelt let at være publikum til en Jomi Massage koncert, og der er øjeblikke hvor man undrer sig over hvad det nu er, der frembringer en bestemt lyd, eller hvorfor den netop skal frembringes på en bestemt måde – som for eksempel da Jomi giver sig til at frembringe dunkle lyde gennem en alternativ anvendelse af klaverets indvolde – men det har alligevel sin egen kompromisløse logik, og det er så absolut også med til at gøre det til en særegen oplevelse. “Det er godt nok noget noget af en tossetur vi er på her!” udbryder Jomi efter ‘I Will Be Born’ med tredobbelt vokalloop og ‘XYZ’, og midt mellem de begge fremragende ‘Like a Flag’ og ‘A Fake Start Is Life’, som begge får lidt introduktion med på vejen. Primitives er, fortæller Jomi, faktisk et konceptalbum om “rabiate skæbner”, hvilket giver ganske god mening når man lytter til teksterne. ‘Like a Flag’, får vi at vide, handler således om en engelsk kvinderettighedsforkæmper, der kastede sig ud foran kongens hest for at fæstne en vimpel på den, mens ‘A Fake Start Is Life’ er en fiktiv dagbog af maleren Toulouse-Lautrec – “en meget sur og bitter mand,” som Jomi beretter, for at følge op med at fortælle at hun også må erkende at det ikke altid handler om andre, men at hun også kan være sur. Afvæbnende i denne sammenhæng, så det ikke blev alt for højstemt og alvorstungt. Som et nummer som ‘A Fake Start Is Life’ ellers godt kunne blive med sætninger som “The best is yet to come/From Hell”, som afslutter nummeret, ildevarslende og dystert.
‘Stray Arrows’ bliver bokset frem i et næsten muntert klavertempo, og for første gang i koncerten løsner de to korsangerinder, med mere, lidt op, og benene begynder at trampe med rytmen. Korstemmerne bliver mere harmoniske på ‘The Dust & The Dirt’, inden koncerten afsluttes med ekkoende lydtæpper der omhyller Jomi’s vokal på ‘A Knot of Broken/not Broken’. Vi har således fået hele Primitives fremført live, og som på album har numrene deres særegne, nærmest hjemsøgende kvaliteter. Jomi Massage er en unik stemme på den danske musikscene, og det fik vi syn for sagn for på Radar.
***** (5/6)
Martin Ryum
Aftenens andet navn, Signe Høirup Wille-Jørgensens tidligere makker i Speaker Bite Me, Martin Ryum, befinder sig musikalsk i et noget mere konventionelt landskap kompositorisk og udtryksmæssigt end Jomi Massage. På scenen blev Ryum ved klaveret hjulpet af førnævnte Signe og Maria Laurette Friis på korvokaler, Peter Skibsted ( Maskinvåd, med mere) på bas og Oscar Bjørck på trommer, og aftenens sæt bestod af sange fra Ryum’s nye album Findes, hvor lyrik af Inger Christensen er blevet sat til musik og sunget af Ryum.
Jeg har ikke selv haft lejlighed til at lytte til det nye album, men det står hermed på listen over udgivelser der skal tjekkes ud. Når Ryum og band var bedst, var det nemlig rigtig godt, for eksempel på sættets andet nummer, ‘Sonet nummer 13’, og på ‘Under en by’, hvor breaket og det afsluttende stykke føjede spændende nuancer til den musikalske palet, og fik iscenesat Inger Christensen’s ord flot. Ryum’s vokal blev ofte fint pakket ind af de to korsangerinder, og det var med til at løfte den vokale del af sangene op.
Midtvejs i sættet tog jeg dog mig selv i at komme til at kede mig en lille smule, måske fordi kompositionerne, i forhold til Jomi Massage’s, kom til at fremstå en smule ordinære. Men til gengæld løftede koncerten sig mod slutningen, hvor især ‘Vinteren’ med rytmesektionens solide arbejde og den anderledes opbygning, og den mere uptempo og catchy ‘Grå dis’ gjorde en flot figur. Ryum brugte ind i mellem lidt vel lang tid til at kigge på sine papirer og finde ud af hvad næste nummer på sætlisten var, ligesom hans smalltalk ind i mellem virkede en smule kejtet, men det gjorde egentlig ikke det store – det var ikke en aften med fart på vi var ude i. Ryum’s sæt afsluttedes med ‘Lys 5’ og endte herefter lidt abrupt med hovedpersonens konstatering af at “det her var egentlig sidste nummer”, og så gik han og bandet stille og roligt af scenen.
Med mit manglende forkendskab til Ryum’s materiale i mente (jeg er heller ikke den store Inger Christensen kender), var det alligevel en fin og velspillet koncert og et flot lyrisk univers, der blev udfoldet i sangene. Det resulterer i 4 forsigtige stjerner herfra, og så ser jeg frem til at lære Ryum’s nye album bedre at kende.
**** (4/6)
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach (også ansvarlig for det uskarpe billede)
