Magnolia Shoals leverer med Tenants en flot og veleksekveret debut, hvor melankoliker-rocken dog bliver lige en kende for kontrolleret, og der lige mangler det sidste i sangskrivningen, for at bandet snupper en topkarakter.
Magnolia Shoals’ debutplade har været noget tid undervejs. De udgav debut-EP for 3 år siden, men siden da har der været relativt stille om Thy-bandet. Men nu er de så for alvor på banen med Tenants, der viser et band, der kan deres melankolske indie-rock til fingerspidserne. At Magnolia Shoals lyder lidt vel meget som især The National er ind i mellem svært at se bort fra, men omvendt er håndværk og sangskrivning albummet igennem rigtig flot. Det største irritationsmoment undervejs bliver faktisk at det ind i mellem virker lidt for kontrolleret og aldrig bliver mere farligt end aftengåturen i en gennemsnitlig dansk skov. Det kan sådan set være uhyggeligt nok og der er mørkt, men man ved inderst inde godt, der ikke ligger nogle grumme bæster og lurer i mørket (ud over de sporadiske jyske ulve).
For eksempel er anvendelsen af blæsere på albummets andet nummer ‘Necessary Wound’, efter den måske lige lovligt The National-klingende åbner ‘Drifters’ (som dog bestemt er et fint nummer), meget vellydende og flot eksekveret, og føjer flere lag til musikken. Det samme kan man sige om brugen af andenstemme på ‘Christ the Tiger’, hvor en positivt forstyrrende skratten sammen med blæserne igen giver nuancer og løfter nummeret. Begge numre har i øvrigt et fint pulserende og dynamisk trommespil fra Kristian Lorenzen som rytmisk bund.
På ‘Western Whereabouts’ er det mest spændende omkvædet og det gode vokalarbejde fra forsanger Nikolaj Noa, mens resten af nummeret har en tendens til at stå lidt for meget i stampe, så man lidt glemmer at følge med i rummene mellem omkvædene – som til gengæld er virkelig glimrende. Der er lidt mere at komme efter på ‘This Room Is a Church’, der faktisk også fænger umiddelbart og har velfungerende percussion, der fint supplerer strygere og vokalerne. Også ‘Mengele’ holder med sit tålmodige tempo og opbygning høj kvalitet, selv om man fornemmer at der gemmer sig en potentiel eksplosivitet, som ikke helt bliver udfoldet, selv om den elektriske guitar får lov at skære lidt. Efter en håndfuld lyt står det dog alligevel som et af albummets stærkeste numre.
‘Archway’ giver plads til tempofyldt trommespillet, der sammen med dunkelt pianospil og bassen fungerer som en mørk understrøm, men alligevel er det som om der indfinder sig en lille smule dødvande mod slutningen af albummet. Instrumenteringen giver ellers en fin ramme omkring Noa’s vokal og andenstemmen, der ligger og lurer i baggrunden. Trods det fine stormvejr, ‘Archway’ byder på, så går albummet en smule i stå mod slutningen. Det bliver mere dunkelt og dæmpet bliver det på ‘Render Hill’, hvor der udover mørke piano-toner også sniger sig en sørgmodig stryger omkring Noa’s vokal og det dæmpede guitarspil. Bestemt mange gode elementer, men måske er jeg bare ved at gå lidt kold i kontrolleret baryton-rock.
Helt dæmpet bliver det på afslutteren ‘Riddle No. 9’, hvor vokalen får lov at fylde næsten hele lydbilledet, selv om der langsomt bygges en musikalsk koldfront op, som dog opløses igen og klinger ud. Trods kortvarige melankolsk mørkerock-betingede tics undervejs, så sidder jeg med fornemmelsen af et meget gennemarbejdet album, som har mange stærke elementer. Det jeg mangler, er lidt mere, der bryder med den meget kontrollerede overflade. Noget, jeg synes, genrefællerne i The Great Dictators har haft held med ind i mellem på deres udgivelser. Samtidig mangler der måske også lige den sidste skarphed i sangskrivningen, så sangene løfter sig helt op, så de for alvor sætter sig fast i skallen efter endt lytning.
Der er dog ingen tvivl om at Tenants er en lovende debut. Musikalsk kan bandet deres kram, instrumenteringen er varieret og veludført, og i Nikolaj Noa har bandet en stærk stemme. Han og bandet kan dog med fordel udfordre den kontrollerede overflade en smule på næste udgivelse. 4 pæne stjerner for en god debut.
Du kan finde Magnolia Shoals på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
