Dansksproget bluesrock skal ramme en ganske særlig nerve for ikke at falde til jorden med et klask. I glimt lykkes det på Grand Touren for Mads Mundt & De Utilregnelige, der dog stadig har en del at arbejde på.
EPen åbner med lydklip fra Bjarne Riis’ store tour-øjeblikke og åbneren, der også er EPens titelnummer, kredser og storhed og fald. Nok mest fald og risici og vi får etableret lydbilledet.
Det, måske ikke så overraskende, baseret på blueset guitar og rock-1 trommer og har en demoagtig ’afstand’ mellem vokalen og underlægningen. Det er for så vidt OK for vokalen står så igennem. Den er lidt uprøvet og der er tendens til at jappe igennem, når der er mange ord. Men tager vi udgangspunkt i noget ret uproduceret, ikke-masteret, så bliver vi ikke skuffede og kan fokusere på andre ting.
Jeg ved ikke rigtigt om jeg køber helt ind i lydklip, der går over i sang, men rammen bliver sat for EPen…
‘Kraftværk’ følger og mistanken om at lange toner ikke er det bedste for forsanger Mads bliver desværre bekræftet: Omkvædene bliver nummerets svageste led – mens der ellers er godt med leg med allitterationer og sprog i teksterne. Vi får hints til ‘Solen Er Så Rød, Mor’ og det er tydeligt, at MM & DU prøver at skrive sig ind i dansk-sproget musik med underfundige tekster. Og det lykkes…Næsten.
For godt bliver det først på ‘Sløv Saks, hvor en Status Quo-agtig bas driver nummeret frem med en enkel Rock 1 på trommerne. I omkvædet går teksten ”Hør mit vilde råb: Behold dit vilde håb! Dette er mit opråb / min flamme / min ilddåb” – og det kan ét eller andet oven på denne bluesede underlægning.
‘Montagehallen’ shuffler sig noget uspektakulært af sted og ‘Går Som Mig’ lider lidt af jabbende vokal. Egentlig underligt, for nummeret spilles cool tilbagelænet og med et vist overskud. Jeg parkerer den jabbende vokal som en mangel på rutine. Teksterne er ellers sjove nok ”du har røde tal på bunden / Og en dårlig smag i munde / og et billede af det forhold / du brændte ned til grunde” fungerer fint i bridgen, men igen trækker omkvædet lidt ned: Der er ikke meget melodi i det og konklusionen bliver lidt flad.
Vi slutter fint med en ret naiv ballade, ‘Jeg Sover Ikke Endnu, Men Måske Om Lidt’. Den handler om at være lidt en douchebag, der glemmer sine medmennesker og blander med stemningsbilleder fra en by. Det bliver som EPen generelt lidt en blandet fornøjelse – men nummeret har et fint omkvæd, hvor titlen leveres stille, fortællende.
Det virker til, MM & DU er bevidste om at de spiller en genre, mange andre har spillet og så prøver at stikke ud med nogle sjove/skarpe tekster. Det fungerer glimtvis og jeg tænker, med lidt mere erfaring i sangskrivning, kunne det blive rigtig hæderligt. Lyden er noget demo-agtig og det kommer her til at blive lidt et irritationsmoment, da der tydeligvis spilles fint og jeg derfor får lyst at høre det udfoldet i et godt mix og tilsvarende mastering. Men ofte studser jeg som lytter over det lidt flade lydbillede og hvordan vokalen ikke rigtigt hænger sammen med musikken, lydmæssigt.
Nå. Det er detaljer. Jeg tror, jeg kan se hvor MM & DU er på vej hen. De er der bare ikke endnu og Grand Touren bliver derfor lidt et work in progress – på godt og ondt…
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
