Med et godt idégrundlag og enkle midler forsøger Mads Fisker på Full HD at stikke til dansken. Udførelsen kan, pudsige idéer til trods, ikke levere en udførelse, der følger idégrundlaget til dørs og EP’en bliver i den sidste ende mere drænende end et opråb til handling.
Der synes at være et felt af halv-soulede singer-songwriters, der med hverdags-naivisme og særegne stemmer prøver at ramme hverdagen, kommentere og lege med sproget.
Mesterlig var Tobias Triers debut, Bag De Blå Persienner, de efterfølgende plader i mindre grad, og Thomas Buttenschøn har siden været en slags bannerfører.
Mads Fiskers stemme og halv-poetiske tekster skriver sig ind i denne tradition og Full HD står på en fin, finurlig idé om at folk har for travlt med at kigge på den konstruerede virkelighed i TV i stedet for den virkelige virkelighed.
Ikke et ukendt tema, men udførelsen er lidt tvivlsom. I glimt kan Fiskers meget chorus-tunge guitar virke storby-cool og trommerne/rytmegruppen ligger også ganske lækkert. Det i sig selv er fint taget i betragtning at Fisker selv har indspillet det hele.
EP’en indledes lidt kækt med en intro, hvor vi ønskes ’god lytter’ af Fisker og det er da forfriskende at prøve at introducere musikken på denne måde. Vi er ikke helt ovre i The Offsprings Smash!, men idéen er vel den samme.
Sangstilen er sådan lidt ’Jeg-går-og-hedder-Frede’-navistisk og let anstrengt og med et hint af Buttenschøn. Og hey, det kunne være helt hæderligt, det her.
Men af de fire reelle numre på EP’en er det kun ‘1080p’, der byder ind med en sproglig skarphed, der synes at være en forudsætning for at det lykkes.
‘1080p’ er til gengæld fyldt med ord; der køres på med mange, staccerede vendinger i løbet af ordet og der synes at være en sammenhæng mellem alt det bullshit iklædt tekniske termer, der siges om TV og elektronik og det bullshit, der udgør manges liv.
”Det daglige cirkus på kontoret / bare hjem / fuldstændig splattet ud på sofaen / bare for at glem’ / at arkæologer / en gang skal fin’ / (ud af) at menneskeheden gik i stå (foran) homecinnema screen / som de tro’d var i HD / og de tro’d de rent faktisk så det” går sangen inden et break og noget kan det, mens helhedsindtrykket bliver mere som et resultat af et lidt for presset højskole-sangskriverkursus. Eller noget ditto poesi, der så er blevet presset lidt musik ind over.
Det bliver aldrig en rigtig skarp EP, Mads Fisker kommer ud med her. Der mangler noget melodistof, der mangler lidt mere ironi og der mangler også lidt mere leg med ordene, før det bliver rigtig godt. Phaser/Chorus-guitaren bliver også over tid mere enerverende end en berigelse og endelig er sangstilen også lidt anstrengende over de fire (fem) numre.
Der er bestemt noget på hjerte, og åbningsnummeret (efter introen), ‘Aske’, prøver også at lege med sproget – ”Det er din brand / der asker på min krop” går pointen og vi må forstå at det er en sang om den svære kærlighed og at blive forladt.
Og den blusede storby-stemning kunne også være cool. Men jeg får altså lidt flashbacks til noget børnetime fra 80’erne af stilen…
Mads Fisker skriver sig ind i en genre, der ret beset ikke er besat med stjerner. Højdepunktet var i mine ører – som nævnt – Triers værk og siden hen har hverdagssprogs-poesi ikke just været overrendt med kvalitet. Lidt mere humor, lidt mindre blå stemning og måske et par melodiske hooks og så kunne Fisker måske snige sig ud af skyggen af (i min bog forfærdelige) hverdagspoeter som Buttenschøn og Rasmus Nøhr.
Men med Full HD bliver det blot en fodnote i denne strømning. Det er ret ærgerligt, for der er da bestemt en pointe i at gå ud i verden i stedet for at kigge på skærmen. Men Full HD giver ikke én energien til at rejse sig fra sofaen – snarere tvært imod.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
