Lyden er Thy er et tilbagevendende arrangement, som fredag aften ramte Stakladen i Studenterhuset. Lyden af Thy består i aftenens udgave af tre bands: This Is You, Artificial Brothers og Magnolia Shoals. Og selv om alle tre bands har udgivet før, så må de siges at være plukket fra vækstlaget eller undergrunden.
Kan et forholdsvis lille geografisk område (i hvert fald talt på antal indbyggere) retfærdiggøre. at man afholder et fredags-arrangement med kunstnere fra netop dette område i Danmarks næststørste studieby? (den svarer vi lige på senere)
Eller er det i virkeligheden et vink med en vognstang til Vendsyssel, Himmerland, Vadehavet, Sydfyn og Lolland/Falster om at spænde hjelmen og vise det frem, som spirer og gror i undergrunden netop disse steder?
Vi har tidligere set små steder sende adskillige bands til forholdsvis stor succes. Det mest tydelige eksempel er måske Skive, hvor en enkelt musiklærer (angiveligt) stod bag både Superheroes og Dúné (og sikker også andre, mindre kendte bands). Nu er det så Thy, der holder fanen højt, og er udgangspunkt for et musikalsk kollektiv, der blandt andet har aftenens tre bands som medlemmer.
This Is You ★★★★☆☆
Bandet spiller melodisk rock krydret godt med synths og klaver. Det er tydeligvis et band, der har stort fokus på deres lyd og det fungerer virkelig fint, når hele orkesteret spiller – det er måske lidt svært at beskrive, men i mellemspilspassager, hvor hele bandet er på, hænger det i hvert fald virkelig, virkelig godt sammen og lyden er overbevisende.
Teksterne fremføres i høje tonelejer og tonerne rammes de fleste af gangene – jeg er villig til at skyder skylden på monitors osv, når de ikke gjorde.
Når der spilles guitar, er det en toppet lyd – og altså ikke megen bund. Men bunden dækkes fint ind af bas og synth – og dermed bliver lyden som ovennævnt. Det betyder også, at balladematerialet ikke står helt så stærkt som de mere energiske numre.
Hvor gode numrene så overordnet set så er, kan der måske stilles spørgsmålstegn ved. Det er ikke melodier, man tager med derfra og jeg synes næsten, at bandet står bedst, når der ikke synges Ikke fordi vokalen på nogen som helst måde er dårlig – bare at det fokus, bandet viser på de gode instrumentale passager er det, jeg vil huske fra koncerten.
Når det er godt, kan det minde lidt om (ligeledes Thy-udsprungne) The Entrepreneurs’ “Brutal Summer”, som spilles flittigt på flere radiostationer. Men der varieres også på ét af de sidste numre med en anderledes dyb vokal, hvilket er en kærkommen variation – og for så vidt også nødvendig.
På den omtrent halve time, This Is You, spiller på Studenterhuset får de i hvert fald overbevist mig om, at det er et godt band, med en god lyd.
Men deres genre er måske bare ikke lige mig (pun intended!)
Artificial Brothers ★★★☆☆☆
Artificial Brothers minder i deres lineup med to guitarer, bas trommer og synth måske mere om et rockband, end This Is You. Bandet forklarer fra scenen at de er tilbage fra to års pause, og der er tydeligvis nogle blandt publikum, der har ventet på dette tidspunkt.
Bandet virker derfor heller ikke til at have live-rutinen helt på plads og der er masser af fokus på teknikken og måske mindre på publikum. Også her er der tale om lyse vokaler, som bestemt ikke sidder helt i skabet – mens de sange, hvor der synges i et for sangeren mere naturligt leje, så fungerer det egentlig fint. Der varieres med synths i stedet for guitarer, og for så vidt gøres der en del for at tilføre variation.
Dette gør sig også gældende i tempi på numrene, men det virker også til at skabe lidt usikkerhed, som får bandet til at fokusere endnu mere indad, snarere end at være udadrettede.Resultatet er, at det ikke rigtigt kommer ud over scenekanten og flere af de omkring mig stående thyboer står og gaber under Artificial Brothers’ sæt.
Hvor This Is You kan prale af en god, stærk og spændende lyd, bøvler Artificial Brothers altså med at komme ud af æsken og de klagende vokaler oven i gør det ikke bedre. Da de efter en god halv time lukker ned med ‘deres James Bond-sang’, fremstår denne heller ikke legende og opløftende, men desværre bliver det en lidt langstrukken affære.
Det er ellers en ret sjov tanke, at et band kan lege med denne genre, og nummeret inkluderer nogle af de klichéer, vi kender; et spillet tema og dramatisk tempo. Men igen så virker det ikke rigtigt til, at bandet har en fest med det – og hvis de har, bliver publikum ikke rigtigt inviteret med.
Måske kan Artificial Brothers finde det ægte frem, når de får opbygget noget live-rutine. På denne fredag aften var det desværre en fad oplevelse, som jeg vil vurdere til tre stjerner.
Inden Magnolia Shoals går på bliver jeg passet op af en bekendt, der impulsivt udbryder; ‘men du er da ikke fra Thy’ – hvilket jeg intet andet kunne gøre end at bekræfte ham i. Dette tegner nok egentlig et meget fint billede af aftenen; der er mange tilflyttede thyboer i Aarhus og mange af dem, var mødtes til dette arrangement.
Stakladen var ikke helt fyldt, men dog godt besøgt af disse gæve nordvestboer og selvfølgelig en del internationale studerende, som der altid er på Studenterhuset.
Aftenens uofficielle ‘headliner’ kunne dermed stille op overfor en blanding af venner og fremmede.
Magnolia Shoals ★★★★☆☆
Magnolia Shoals stiller op med en dedikeret forsanger, som ud over at besidde en fin baryton, også kan fremvise et prægtigt overskæg. Hvor man savnede publikumskontakt hos Artificial Brothers, så er Nicolai Noa anderledes på. Musikken kan beskrives som baryton-rock, dog uden at det bliver helt The National.
Der bliver lagt et godt overskud for dagen, men bandets måske bedste kort, barytonstemmen, bliver desværre ret mudret i lydbilledet. Hvor vidt dette skyldes at Stakladen er et skidt rum, lydmæssigt, lydmandens evner – eller mikrofonteknik, ved jeg ikke. Men det er påfaldende nok til, at det bliver til gene for helhedsoplevelsen.
Det bliver også bedre, som de får spillet et par numre, og der virker til at være tænkt over at der skal gives plads til de forskellige instrumenter i lydbilledet, da de endelig får styr på det. Midt i sættet spiller forsangeren et par numre med en akustisk guitar i front, og her indikeres det alligevel at til trods for at hans baryton står fint, så var den måske på aftenen ikke stærk nok til at kunne løfte denne mere skrøbelige opgave; Magnolia Shoals er klart bedst, når hele bandet kører på.
Mod slutningen får vi ‘Western Whereabouts’, som er et fremragende nummer og som kan betegnes som et potentielt radiohit, der trækker i retning af noget norrønt og dystert spændende.Der er noget cool over det groove og den ro, der er i nummeret. Og bandet kunne derfor også have udnyttet dette til at spille nogle længere mellemspil, der kunne have givet noget luft og tilladt at der blev spacet lidt ud. Men formen bliver holdt nogenlunde skarpt og nummeret står da også som aftenens højdepunkt.
I virkeligheden er det måske også den største anke mod Magnolia Shoals’ performance – ud over lyden: De kunne godt få mere ud af de gode numre, de har skrevet. De er ganske godt skåret til, men live vil jeg som tilskuer gerne have de ekstra procent.
I den sidste ende er det mere på min personlige ønskeseddel og det var en meget fin koncert, Magnolia Shoals fik lagt. Ærgerligt var det med lyden – især i starten – men måske netop fordi bandet kan hvile i hvor fint numrene er skåret til, lod de sig ikke for alvor mærke med dette.
Retfærdiggør ‘Lyden af Thy’ så, at man lægger sådan et måske lidt konstrueret fokus på et arrangement? Der var i hvert fald mange thyboer iblandt publikum – selvom der dårligt blev hørt noget thybomål, hverken fra scenen eller iblandt publikum.
Og for en koncertarrangør – uanset hvor det måtte være – er det selvfølgelig nødvendigt, at der kommer et publikum til arrangementerne. Men netop denne form for arrangementer, hvor (halv) nye navne kan opleves for en flad 50’er, er noget af det, der berettiger Studenterhus Aarhus.
Sammenligner man med eksempelvis Aalborg, så er der et stort spring i Aarhus fra vækstlag til de mere etablerede navne. Og for mig at se, er arrangementer som dette med til at støtte op om netop vækstlagene, fra hele landet. Mere af det, tak!
Af Troels-Henrik Balslev Krag
