Københavnske Lush Lullaby når ret langt omkring på deres 4 numre lange EP, hvor der dukker et væld af 90’er referencer op i løbet af de godt 10 minutter hele herligheden varer. Det går lidt ud over følelsen af sammenhæng, men til gengæld er de spredte bidder slet ikke så tossede.
Man får virkelig mange indtryk i løbet af Feels so Good, heldigvis føles langt de fleste af dem ganske godt. Det larmer, det støjer, det er punket, det rocker, det fænger og det roder rundt i genrene, så det godt kan føles en kende smagsforvirret. Ja, eneste nogenlunde røde tråd jeg kan finde i de 4 korte numre er vel før nævnte, vide betegnelse: 90’erne.
Fra alternativ rock, over det mere støjende eller punkede med et fint øre for små, catchy melodier. Det hele lyder en smule underproduceret, eller mangler måske det sidste raffinement i udførelsen hist og her, men det bidrager egentlig til charmen ved det hele, at det ikke er så poleret, eller “perfekt”.
Der lægges ud med den nærmest post-punkede møder støj-rock titelsang “Feels so Good”, hvis indledende tikkende rytme får mig til at tænke på Kim Larsens “Midt Om Natten”? Men omkvædet minder mig om noget Weezer kunne have fyret af midt i 90’erne, samtidig med at det også grunge-brummer en del. I bund og grund en lidt særpræget blanding, men Lush Lullaby får alligevel de noget forskelligartede enkeltdele til at spille fint sammen.
Den efterfølgende “Sing Me A Lullaby” får mig indledningsvis til at tænke i retning af noget The Rolling Stones, men så går der snurrende 90’er melodisk støj-rock i den, eller larmende alternativ rock? Hvor dette nummer kører i et sjov, lidt skævt “hoppende” tempo, så er der mere fart over feltet og pågående rytme i den efterfølgende “Waiting”. Her bliver vokalen pludselig sådan lidt højstemt, det nærmer sig det rablende, inden andre stemmer blander sig i i omkvædet og nummeret suser derudaf. Det er det eneste sted, hvor jeg synes det bliver noget direkte rod for Lush Lullaby og jeg ikke rigtig ved, hvor vi skal hen ad.
På den mere tilbageholdende og dunkle afslutter “What A Pleasant Surprise” bliver det igen mere post-punk snerrende på vokalen, mens den musikalske toner ud over dette også rummer noget… hvad skal man snart kalde det…. western rocket? Igen en lidt besynderlig blanding, men jeg kan egentlig godt lide den lidt urolige og urovækkende stemning der løber igennem nummeret.
OK, Lush Lullaby leverer i den grad frodige godnatsange på Feels so Good, det er både en fordel og en ulempe. Som spredte glimt og nedslag i en krøllet musikalsk hjerne, er det sådan set 10 ganske underholdende og slet ikke uinteressante minutter. Men som en samlet oplevelse og udgivelse, er det svært at gennemskue om der er nogen større mening end blot at få afreageret og få nogle idéer ud.
Nu behøver der jo heller ikke være hverken nogen dybere mening, eller større sammenhæng i alting, hvis bare musikken spiller. Og det gør den på sin vis, i hvert fald momentvis, hos Lush Lullaby. Alligevel er jeg lidt vildrede om hvad jeg skal synes om det, og ikke mindst hvordan man skal bedømme det udfra en stjerne skala.
Kedeligt er det i hver fald ikke, men den samlede dom ender på en middelkarakter for helhedsindtrykket.
Af Ken Damgaard Thomsen
Lyt til EPen på Spotify
