Lørdag aften løb anden halvdel af årets RECession Festival af stablen på Radar, og her leverede Lucy Dacus en fin koncert.
RECession Festival har i efterhånden mange år leveret spændende programmer med en blanding af udenlandske og danske upcoming og oversete kvalitetsnavne inden for indie rock og elektronisk indie og overlap her i mellem. I år var ingen undtagelse. Fredagens hovednavn var danske Blue Foundation, mens amerikanske Lucy Dacus sprang i øjnene i lørdagens program, som også bød på lokale War Drums, Rome In Reverse og italienske JoyCut, der lukkede festivalen efter Dacus.
Babylogistik gjorde at jeg ikke havde meget tid til rådighed, så jeg nåede kun Lucy Dacus’ koncert, så det er svært at videregive et kvalificeret billede af festivalen som helhed. Men publikum virkede godt tilfredse, stemningen var relativt afdæmpet, og det så ud til at forløbe som det skulle med afviklingen – og så er Radar i øvrigt en fin ramme for RECession, som ellers nogle år har været afviklet på Vestergade 58.
Dacus og band gik direkte fra lydprøve til koncert, med Dacus selv i front på vokal og guitar, bakket op af tre mand på guitar, bas og trommer. Klassisk opstilling, og det er da heller ikke fordi Dacus opfinder nye genrer. Men som hun viste på albummet Historian, så kan hun noget de 13 bands der ellers går på dusinet i indie rock-genren, ikke alle kan. Hun kan nemlig skrive konsistent gode sange med vedkommende tekster, som vi fik en god smagsprøve på allerede med åbneren, ‘Addictions’.
Selv om Radar, måske lidt skuffende, ikke var tæt på at være fyldt op, så tog publikum generelt godt imod Dacus, med enkelte tilråb fra et par gode branderter, men generelt var snakketøjet nedtonet – det er ikke nødvendigvis hverdagskost, så tak for det.
Fremførelsen var ikke flashy fra Dacus og band, men velturneret, og med en god, nede på jorden attitude. ‘Yours and Mine’ blev dedikeret til hjemlandet USA og dets begrædelige tilstand, efter Dacus har fortalt os at hun aldrig har været så langt mod nord før. Generelt var niveauet godt, og Dacus behageligt selskab, uden det for alvor slog gnister.
I sidste del af sætte kom der dog lidt kul, og et nummer med præcist eksekverede intensitetsskift og en god del distortion blev sættets hidtidige højdepunkt. Vi fik også et enkelt, nyt, nummer med Dacus alene på scenen med sin guitar – jeg vil gætte på den hed ‘Fool’s Gold’, og ligesom Dacus øvrige sange holdt den niveau. Det samme gjorde Dacus vokal, som også stod ganske stærkt i billedet.
Med linierne “The first time I tasted somebody else’s spit/I had a coughing fit” åbnede Dacus og band deres sidste nummer, den fængende ‘Night Shift’, som åbner Historian, med et par andre skarpe linier i omkvædet: “You got a nine to five so I’ll take the night shift/And I’ll never see you again if I can help it”. Det lod nu ikke til at være rettet mod publikum, som gav Dacus et fortjent bifald, for en koncert, der måske ikke ramte de helt høje luftlag, men viste at Dacus har rigeligt pondus til at fylde en lille times spilletid ud alligevel. Og så må hun da gerne lægge vejen forbi Aarhus igen næste gang hun er så langt nordpå.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
